Tirsdag går amerikanerne endelig til valg … gudskelov. Endelig sker det – efter flere års tilløb med massiv dækning i danske medier.

Vi er blevet tæppebombet med primærvalg, situationen i svingstaterne, højesteretsdommere, valg af kandidater og tilføjelser til forfatningen.

Grundlæggende set repræsenterer de to partier forskellige nuancer af den samme klasses interesser – finanskapitalens og den amerikanske overklasses.

Korrespondenter har halset rundt i midtvesten efter amerikanere med våben i bunkeren, kristne ekstremister i bibelbæltet, konspirationsguerillaer og rednecks i pickup trucks i sydstaterne.

Intet er tilsyneladende for småt. Søndag aften havde DR1 fundet en østersfarmer fra østkysten, der skulle mene noget om klimaforandringer og valget.

Det amerikanske valg dækkes markant tættere end noget valg i Danmark, for slet ikke at tale om Tyskland eller andre vægtige naboer.

Medieinteressen viser, hvor tæt forbundne danske medier ser sig med USA og lederen i Det Hvide Hus.

Det er der en grund til. 

Danmark vil villigt underkaste sig den kommende præsidents ønsker, når der skal sendes soldater ud. Man vil følge mange af selv de mest tåbelige ordrer fra USA i FN. Den danske regering vil nikke bifaldende til kup, iscenesat af amerikanerne i Sydamerika eller Afrika – og vil jublende hylde det amerikanske to-parti-system som demokratiets vogtere og verdens politibetjent – uagtet at USA’s magt over resten af kloden skrumper år for år.

Derfor har det amerikanske præsidentvalg altid været set som et valg af største vigtighed i de danske medier. Det er i bund og grund vores egen statsministers overordnede, der skal vælges – den frie verdens leder, som præsidenten ofte kaldes – da en del af det danske demokrati er pantsat i Washington. DR og TV2 ser sig tydeligvis som lokale tv-stationer i den amerikanske interessesfære. Spørgsmålet er blot, hvem der kommer til at tale med His Master’s Voice?

Er valget da ligegyldigt? Nej – især ikke hvis man bor i USA. Men grundlæggende set repræsenterer de to partier forskellige nuancer af den samme klasses interesser – finanskapitalens og den amerikanske overklasses. Det har ikke ændret sig – heller ikke i en tid med en så åbenlys racistisk og fladpandet præsident som Trump, der er til stor skade for det amerikanske folk.

Erhvervslivet kan endda købe sig til stor direkte indflydelse gennem de sponsorater, der er med til at afgøre valget, som er umuligt at vinde, hvis du ikke er millionær. Pengenes indflydelse på valget af de amerikanske præsidenter og politikerne i de to kamre er dog ikke noget, danske medier interesserer sig for, selv om de tapetserer sendefladen med USA’s valg. 

De progressive bevægelser, der ønsker en helt anden retning for det samspilsramte land, kommer heller ikke til orde i de danske medier, der følger linjen hos New York Times, Washington Post, CNN og andre toneangivende stemmer på den anden side af Atlanten.

Tirsdag er vi langt om længe nået i mål. Så kan den danske journaliststand spændt spidse blyanten og se frem til valgets formentlig dramatiske efterspil …