Over 12.000 mennesker er blevet akut hjemløse efter branden i den frygtede flygtningelejr Moria på Lesbos.

Branden kommer ovenpå en række af humanitære katastrofer. Lejren er i forvejen kun bygget til 3.000 mennesker, og forholdene er umenneskelige.

Over 4.000 af flygtningene er mindreårige. Børn ned til 8-års-alderen skærer i sig selv og ønsker ikke længere at leve, uledsagede flygtningebørn på 13-14 år er på egne ben, og voldtægt er en stor risiko for kvinder og piger.

Derudover kommer naturligvis faren for coronasmitte under de uhygiejniske forhold og kulden fra de kommende efterårs- og vintermåneder.

Katastrofen i Moria viser, at EU ikke kan løse flygtningeproblemerne, som nogle har hævdet, tværtimod.

EU- og NATO-landene har været med til at puste til ilden i Syrien og fremprovokere den frygtelige borgerkrig, der har drevet millioner på flugt. Samtidig har angrebene på Libyen, Irak og Afghanistan de seneste 15 år været med til at tvinge mennesker til at forlade deres sønderbombede hjem.

Nu svigter EU og Danmark mange af de flygtninge, der forsøger at overleve i en desperat situation.

Den socialdemokratiske regering nægter i den situation at modtage bare et lille antal børn fra helvedet i Moria – i modsætning til en række andre lande.

Man henviser til problemer med integrationen i Danmark. Problemer, som statsministeren tilsyneladende forsøger at løse ved gentagne nedrakninger af muslimske borgere.

De nærområder, som regeringen henviser til, når talen falder på flygtninge, er lande som Jordan, Tyrkiet og Libanon, der huser adskillige millioner og for især Libanons vedkommende allerede er faldet ud over kanten, når man ser på fattigdom, arbejdsløshed og basale levevilkår.

Regeringen skal åbne op for flygtninge fra Moria-lejren. Det handler ikke om velgørenhed, men om noget så jordnært som solidaritet og almindelig medmenneskelighed.

Naturligvis er der råd til, at Danmark tager sin andel af flygtningene fra Moria-lejren. Der er i hvert fald ikke råd til at lade være.