Hvis pensionsalderen bliver fastsat til 68 år – eller for den sags skyld 70 år – så er selve velfærdssamfundet truet. Det har været meldingen fra en lang række økonomer i den seneste måned.

Dybest set handler hele pensionsdebatten jo om, hvilket samfund vi vil have. Vil vi have skattelettelser, eller vil vi have en anstændig alderdom?

Anledningen er, at Folketinget i dette efterår skal tage stilling til at sætte pensionsalderen op – denne gang til 69 år.

Det har igen sat gang i debatten om pensionsalderen, og en række aktive kræfter i fagbevægelsen har samlet sig i "Stop68". De kræver stop for stigningen i pensionsalderen ved de nuværende 68 år.

Det såkaldte "velfærdsforlig" fra 2006 lægger nemlig op til, at pensionsalderen skal justeres hvert femte år i takt med den stigende levealder. Målet er, at en folkepensionist i gennemsnit skal have 14,5 år på pension. Fortsætter den udvikling, kan en ung, der starter på arbejdsmarkedet i dag, først gå på pension i en alder af 74,5 år.

Den udvikling bekymrer mange – også i lyset af, at efterlønsordningen i praksis er stort set afskaffet. Og der findes masser af tal og statistikker, som beviser, at der er god grund til at være bekymret. Faktisk er den støt stigende pensionsalder et kæmpe samfundsmæssigt problem.

Men i de borgerlige aviser får de borgerlige økonomer mere plads end de bekymrede lønmodtagere. Og der slynges rundt med gigantiske tal for, hvad det vil koste at sætte pensionsalderen i stå. Forudsætningerne for beregningerne lægges heller ikke åbent frem. 

Som professor Per H. Jensen siger det i Arbejderen: "Finansministeriet sagde i 2018, at det vil koste 58 milliarder, for hver gang vi lader være med at hæve pensionsalderen med et år. Men hvordan, ministeriet har regnet sig frem til det, er fuldstændig ugennemskueligt".

>> LÆS OGSÅ: Pensionsalder: Ugennemskuelige tal bag beregninger af omkostninger

58 milliarder er et gigantisk tal. Men det er også et tal, som i høj grad kan anfægtes, som Enhedslisten har påvist.

Og hvis vi endelig skal diskutere tal, er det værd at huske, at skiftende regeringer har sænket skatten med hele 52 milliarder kroner fra 2002 til 2017. 

Faktum er også, at den såkaldte "velfærdsreform" gennemfører den mest vidtgående pensionsreform i hele Europa – med den højeste pensionsalder og de færreste år på pension. Andre lande, som Danmark normalt bliver sammenlignet med, kan altså godt få økonomien til at hænge sammen med en lavere pensionsalder.

Men dybest set handler hele pensionsdebatten jo om, hvilket samfund vi vil have. Vil vi have skattelettelser, eller vil vi have en anstændig alderdom?

Skal vi arbejde til vi segner, eller mener vi, at det er vigtigt, at alle får ret til et værdigt seniorliv, ret til at gå på pension, mens de stadig kan nyde deres otium og lege med deres børnebørn?

En pensionsalder på 68 år er mere end nok.