Det har ikke skabt mange store overskrifter, at den første retssag om den såkaldte ghettolov startede i Retten i Helsingør i mandags.

Sagen er ellers på alle måder interessant, da den udfordrer grundlaget for hele ghettolovgivningen, der som bekendt har opbakning fra både den nuværende og den tidligere regering samt SF og Dansk Folkeparti. Alt efter sagens udfald kan den få betydning for samtlige udviklingsplaner for de såkaldte hårde ghettoområder.

De etniske minoriteter bruges som rambuk af politikerne til at smadre den almene boligsektor og gennemføre en omfattende privatisering.

I den konkrete sag har boligselskabet Boliggården, der administrerer det almene boligområde Nøjsomhed i Helsingør, opsagt 96 lejemål med henvisning til ghettolovgivningen. En del af beboerne har valgt at protestere over opsigelserne, så nu går boligselskabet rettens vej for at smide beboerne ud.

>> LÆS OGSÅ: Første retssag om ghettoloven er i gang

Og der er flere retssager på vej. En gruppe beboere i Mjølnerparken i København har stævnet Transport- og Boligministeriet. Som konsekvens af ghettolovgivningen skal halvdelen af boligerne i Mjølnerparken sælges, og dermed står 228 familier til at blive smidt ud af deres hjem.

Samtidig er nu to sager bragt for Ligebehandlingsnævnet. Institut for Menneskerettigheder har klaget over den føromtalte Boliggården, og 100 beboere i Vollsmose har klaget over, at deres lejligheder skal rives ned.

I alle sagerne handler det om de såkaldte ghettokriterier. Et udsat boligområde bliver nemlig først til et "ghettoområde", når andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Det er diskrimination sat i system.

>> LÆS OGSÅ: Beboere i Mjølnerparken stævner Boligministeriet

Både FN, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder har tidligere vurderet, at ghettolovgivningen er diskriminerende og i strid med menneskerettighederne. Det samme har flere juridiske eksperter. Men politikerne ryster ikke på hænderne – omend der er sket noget med retorikken.

Da ghettolovene blev vedtaget, skete det angiveligt for at tage et opgør med "parallelsamfund" – et begreb der, som flere eksperter har påpeget, slet ikke kan defineres, men udelukkende er et politisk begreb. Boligminister Kaare Dybvad er nu gået over til at tale om, at regeringen ønsker sig "blandede boligområder". Mærkværdigvis er det kun et mål, som forfølges i de almene boligområder og ikke i rigmandsghettoerne. 

Samtidig er situationen den, at det faktisk går fremad i de udsatte boligområder, hvad angår arbejde og uddannelse. Det viser Transport- og Boligministeriets "Redegørelse om Parallelsamfund", der blev offentliggjort sidst i juni. I 43 af 45 boligområder er der kommet flere i arbejde. Og i 36 af 45 boligområder har flere beboere nu en uddannelse ud over en grunduddannelse.

Der er altså masser af initiativer, der kan tages for at hjælpe beboere med arbejde og uddannelse, uden at man begynder at smide mennesker ud af deres hjem.

Men politikerne ønsker at signalere hårdhed. Og nogle af dem ønsker også at ødelægge den almene boligsektor, som Liberal Alliances Ole Birk Olesen tydeligt har givet udtryk for. 

>> LÆS OGSÅ: Sandheden om "ghettoloven"

De etniske minoriteter bruges som rambuk af politikerne til at smadre den almene boligsektor og gennemføre en omfattende privatisering. Derfor er ghettolovgivningen et angreb på alle beboere i den almene boligsektor. Derfor bør vi støtte op om de retssager, som bliver gennemført i den kommende tid.