14 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Skrot budgetloven

SENESTE LEDERE

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 13. maj, 2019, 14:50:07

Skrot budgetloven

I marts måned startede en række københavnske fagforeninger og organisationer kampagnen "Skrot budgetloven", som kulminerer i morgen med en demonstration.

Det er et vigtigt initiativ, som fortjener al mulig støtte. Og det er et tiltrængt indspark i valgkampen, fordi det sætter fokus på, hvordan de danske politikere har deponeret deres økonomiske handlefrihed i EU.

En genopretning af velfærden hænger uløseligt sammen med, at budgetloven skrottes.

Det skete, da Thorning-regeringen i 2012 tilsluttede sig EU's finanspagt, som fastlægger en række krav til de enkelte landes finanspolitik. Pagten kræver blandt andet, at det årlige såkaldte strukturelle underskud på de offentlige finanser kun må udgøre 0,5 procent af bruttonationalproduktet, BNP.

Finanspagten blev en del af dansk lovgivning gennem vedtagelse af budgetloven i 2012. Med budgetloven fastlægger Folketinget hvert år lofterne for kommunernes, regionernes og statens udgifter fire år frem i tiden.

Budgetloven har ført til meget snævre økonomiske rammer og har dermed en stor andel i de nedskæringer, som kommuner og regioner er blevet tvunget til at gennemføre.

En konsekvens af loven er også, at selv om kommunerne har penge i kassen, må de ikke bruge dem til forbedringer af velfærden. Og budgetlovens økonomiske straffemekanismer betyder, at kommunerne år efter år bruger færre penge, end de må, af frygt for at blive straffet.

Den stramme økonomi har ført til større og større pres på arbejdsforholdene i den offentlige sektor og har skabt et usundt og stressende arbejdsmiljø. Flere og flere af de fagforeninger, som organiserer velfærdens kernetropper, kræver forbedringer. Kampagnen for at få skrottet budgetloven er derfor helt rigtig, men den er også kontroversiel i en fagbevægelse, som stadig er domineret af Socialdemokratiet.

Tilslutningen til både finanspagt og budgetlov skete, mens Helle Thorning-Schmidt var statsminister, og intet tyder på, at Socialdemokratiets nuværende statsministerkandidat, Mette Frederiksen, anfægter den økonomiske politik, det har medført i Danmark. 

Derfor nøjes Fagbevægelsen Hovedorganisation, FH, med at kritisere budgetloven og kræve ændringer i stedet for en skrotning, der vil indebære, at Danmark træder ud af EU's finanspagt.

Men faktum er, at det er finanspagten, som er årsag til, at både Socialdemokratiet og Venstre bevæger sig inden for samme snævre økonomiske ramme, hvor der reelt ikke er særlig stor forskel.

Mange – også økonomer – har gennem de sidste år undret sig over, at Socialdemokratiet ikke fører en anden velfærdspolitik, og har efterlyst nogle af de økonomiske reformer, som partiet tidligere stod fadder til. Forklaringen skal søges i EU's indflydelse på den danske økonomiske politik og Socialdemokratiets accept af denne.

En genopretning af velfærden hænger derfor uløseligt sammen med, at budgetloven skrottes.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...