Siden 1960 er antallet af slagterier i Danmark faldet drastisk, og i dag er der i realiteten kun én storspiller tilbage i Danmark: Danish Crown.

Slagterikoncernen er også en storspiller på verdensmarkedet. Danish Crown, DC, er i dag Europas største svineslagteri og verdens største svinekødseksportør. 

Koncernen er i dag sat på aktier, men Danish Crown A/S ejes 100 procent af "Leverandørselskabet Danish Crown AmbA", et andelsselskab med 9.500 landmænd som andelshavere.

Denne monopolstatus har, sammen med den høje arbejdsløshed, givet Danish Crown blod på tanden i et opgør med slagteriarbejderne omkring løn og akkorder.

Danish Crowns i alt 23.500 ansatte skabte sidste år en omsætning på 51,8 milliarder kroner, og en profit på 1,8 milliarder kroner. Men det er ikke nok for DC's ledelse, der i årsregnskabet erklærer, at den går efter en omsætning på 65 milliarder kroner i 2015, blandt andet gennem udenlandske opkøb.

Slagterilukninger

Herhjemme er det mest gået den anden vej. Slagteri efter slagteri er blevet nedlagt.

Og truslen om lukning er en effektiv trussel, når det gælder om at sænke lønomkostningerne og sætte arbejdstempoet i vejret. Især i en tid med så mange arbejdsløse.

Det er et faktum, som ikke er gået koncernledelsens næste forbi.  "Tiden er til det," som Lorenz Hansen, direktør for Danish Crown Beef, har udtrykt det.

Danish Crown forsøgte i sidste halvdel af 00'erne at få slagteriarbejdernes organisation, Fødevareforbundet NNF, til at acceptere en lønnedgang på 20 procent ved overenskomstfornyelserne.

Kravet var en del af en omfattende spare- og effektiviseringsplan, "DC Future", der skulle finde 1,3 milliarder kroner. Heraf skulle slagteriarbejderne betale de 600 millioner kroner.

Lønpres

Konkret forestillede koncernledelsen sig, at de 5.600 slagteriarbejdere på koncernens danske slagterier skulle gå 10,50 kroner ned i timeløn, mens nyansatte skulle have 20,35 kroner mindre i timen.

Slagteriledelsen mente, at et lønniveau med 191 kroner i snit per time til slagteriarbejderne giver branchen ulige konkurrencevilkår i Danmark. 

- Lønningerne på slagterierne er meget højere end for eksempel på chaufførområdet med timesatser på 120 kroner, sagde koncernleder Kjeld Johannesen. Uden at komme ind på, at slagteriarbejdernes arbejdstakt på 180 procent næppe kunne gå på landevejene, hvor lastbilerne ikke må køre med 180 km. i timen.

Slagteriarbejderne slog dog fast, at en lønnedgang ikke havde nogen fremtid hos dem. Det førte til, at koncernledelsen gik over til "Plan B" i DC Future - lukninger af hele slagterier og udflytning af noget af produktionen til blandt andet Tyskland, hvor østeuropæiske kolonnearbejdere spises af med en timeløn på helt ned til 5-8 euro i timen.

DC Compass - kurs mod akkorderne

Selv om profitkurven i for Danish Crown i de senere år har taget et pænt sving opad, har ledelsen ikke lempet presset på slagteriarbejdernes løn og arbejdsforhold.

Nu satser slagterimonopolet på at tage de enkelte afdelinger af slagterierne. Igen som en del af en spare- og effektiviseringsplan, "DC Compass". En af metoderne er at få "justeret" akkorderne, ved at udnytte overenskomstens "rammeaftale vedrørende metodeudvikling og akkord", fortæller Jim Jensen, forbundskonsulent i Fødevareforbundet NNF.

Rammeaftalen har i årtier dannet ramme for fastsættelse af danske slagteriarbejderes akkorder, og har både sikret slagteriarbejderen en højere løn og Danish Crown en højere produktivitet, forklarer Jim Jensen til Arbejderen.

- Nu har slagteriarbejderne været kendt for at være et lidt krigerisk folkefærd, og vi har da også sørget for, at vi ikke fik for lidt. Men tiderne har ændret sig. Styrkeforholdet er vendt 180 grader, og nu føler arbejdsgiverne åbenbart, at det er payback-time, siger Jim Jensen.

- Nu læser ledelsen overenskomsten på en måde, som bogstaveligt talt skærer ind til benets absolutte minimum. Danish Crown spidser kuglepennen ganske meget, når de nu går ud og måler akkorder op. Og de trækker rammeaftalens bestemmelser til det yderste. Vi har været nødt til at sende 40 år gamle aftaler til Voldgiften. Nogle sager har vi vundet, men der er desværre også nogle sager, hvor dommerens afgørelse er gået os imod.

Som et eksempel på det første nævner Jim Jensen en sag fra Danish Crown-slagteriet i Sæby, hvor ledelsen i forbindelse med overgangen til et andet akkordsystem mente, at de, der løbende var med til at servicere akkordarbejderne med råvarer, ikke, som der ellers står i rammeaftalen, skulle have akkordgennemsnittet i løn.

Med stopur og lup

Den sag blev først vundet i voldgiftsretten, efter at opmanden havde været ude på virksomheden og ved selvsyn afgjort, at servicearbejderne var nødt til at følge akkordtempoet, og derfor skulle aflønnes efter akkorden.

I et andet tilfælde måtte ansatte på Danish Crowns kreaturslagterier vinke farvel til et tillæg på 5-7 procent af lønnen til dem, der stod for selve slagtningen af dyrene, selvom de gennem mange år havde fået dette tillæg, fortæller Jim Jensen. Dommeren holdt sig til, at der ikke stod noget om et sådant tillæg nogen steder.

- Vi havde ikke fået det skrevet ind i overenskomsten. Det var jo bare kutyme, og hvis vi havde skrevet det ind, ville vi nok bare have fået at vide af vores medlemmer, at vi forsøgte at "sælge" et overenskomstresultat med noget, de havde i forvejen, forklarer Jim Jensen

Det er ikke småbeløb, det drejer sig om, når Danish Crown slår til med stopur, målebånd og en lup til Rammeaftalen. I nogle tilfælde er akkorderne blevet forringet, så det svarer til en lønnedgang på op mod 40-50 kroner i timen.

Som et led i Danish Crowns løbende arbejde med at optimere omkostningerne sker der en vurdering af, hvilke processer vi kan udflage til lande med lavere lønomkostninger som Tyskland og Polen uden at gå på kompromis med vores kvalitet og vores veterinære status.

Fra Danish Crowns hjemmeside, www.danishcrown.dk/forbruger/fakta-eller poelsesnak