Det kurdiske folk lever spredt ud over Iran, Irak, Syrien og Tyrkiet. Især i Tyrkiet oplever kurderne en massiv undertrykkelse af deres sprog og kultur, og det har især siden 1960'erne fået den kurdiske selvstændighedsbevægelse til at blomstre.

En af de mest kendte kurdiske befrielsesorganisationer er PKK.

PKK (Det kurdiske Arbejderparti) er en marxistisk gruppe, som blev stiftet i 1978 for at kæmpe for kurdisk selvstændighed. I dag kæmper PKK primært for at forsvare og udvide kurdernes rettigheder og det kurdiske mindretal i Tyrkiet.

Aktivister i fængsel

PKK blev sat på EU's terrorliste i april 2002. Terrorlistningen skete på trods af, at PKK allerede i 1999 tog officiel afstand fra terrorisme.

Med EU's terrorstempling blev PKK gjort fredløs - ikke kun i Tyrkiet men overalt i EU, hvor store dele af solidaritetsarbejdet med den kurdiske bevægelse med ét slag kriminaliseret.

I 2008 krævede EF-domstolen, at PKK blev fjernet fra terrorlisten, fordi EU ikke på korrekt vis havde redegjort for sin begrundelse for at stemple PKK som en terrororganisation.

I dag sidder cirka 8000 kurdiske aktivister, politikere, fagforeningsfolk, menneskerettighedsforkæmpere og journalister i tyrkiske fængsler. Langt størstedelen blev tilbageholdt i en række massearrestationer, som er foretaget siden 2009.

I 2005 indførte Tyrkiet en ny straffelov, som indførte 27 nye paragraffer rettet mod landets medier. I 2006 indførte Tyrkiet en række terrorlove, som blev brugt til at straffe medier, der kritisk dækkede det kurdiske spørgsmål.

I 2011 besluttede en tyrkisk domstol blandt andet, at forbyde ordet "guerilla" om PKK-soldater, fordi ordet signalerer at PKK fører en legitim kamp.

Udover PKK findes der også et andet, pro-kurdisk parti i Tyrkiet: BDP (Freds- og Demokratipartiet). Lige nu sidder mere end 2100 personer med tilknytning til BDP fængslet i Tyrkiet, anklaget for at tilhøre en terrororganisation.

Krænker ytringsfriheden

I 2009 slog Den Europæiske Menneskeretsdomstol fast, at Tyrkiet krænkede Menneskerettighedskonventionens artikel om retten til ytringsfrihed, da den tyrkiske regering lukkede fire kurdiske aviser.

Den 27. til 29. april 2011 var Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Thomas Hammarberg på besøg i Tyrkiet.

Da han kom hjem skrev han en rapport på 19 sider, der kritiserer Tyrkiet for at have love og en praksis, der gør landet til den absolutte topscorer af domme afgjort ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2010. Rapporten går især i detaljerer når det gælder den manglende ytrings- og pressefrihed i Tyrkiet.

Siden den Europæiske Menneskeretsdomstol blev oprettet i 1959 har den taget stilling til 2747 sager mod Tyrkiet. Kun i 57 tilfælde er domstolen nået frem til, at Tyrkiet ikke har krænket menneskerettighederne. 

Alene i 2010 blev staten Tyrkiet i ikke mindre end 278 sager fundet skyldig i at have krænket sine borgere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2010.