EU's terrorstempling af den kurdiske oprørsbevægelse PKK er langt fra entydig.

Udenfor det udvalg i EU, der på et lukket møde i 2002 besluttede at sætte PKK på terrorlisten, vækker terrorstemplingen undren.

ELDH, en sammenslutning af advokater fra 17 forskellige europæiske lande, der kæmper for menneskerettigheder og demokrati, problematiserer EU's terrorlistning af den kurdiske oprørsbevægelse.

- PKK har flere gange erklæret ensidig våbenhvile i konflikten. Og den nuværende væbnede konflikt skal forstås i sammenhæng med at den tyrkiske regering - på trods af løfter om at løse det kurdiske spørgsmål - ikke har taget konkrete skridt. Tværtimod har regeringen øget undertrykkelsen af det kurdiske civile samfund, forklarer Thomas Schmidt, talsperson for ELDH til Arbejderen.

ELDH kræver - sammen med 12 andre sammenslutninger af advokater og jurister fra hele Europa - at PKK bliver fjernet fra EU's terrorliste. PKK blev sat på EU's terrorliste i april 2002 efter pres fra Tyrkiet. Terrorlistningen skete på trods af, at PKK allerede i 1999 tog officiel afstand fra terrorisme.

ELDH kræver - sammen med 12 andre sammenslutninger af advokater og jurister fra hele Europa - at PKK bliver fjernet fra EU's terrorliste.

Med EU's terrorstempling blev PKK gjort fredløs - ikke kun i Tyrkiet men overalt i EU, hvor store dele af solidaritetsarbejdet med den kurdiske bevægelse med ét slag kriminaliseret.

Vurderingen af PKK kommer efter at dansk politi onsdag den 18. september sigtede ti kurdere for at støtte PKK.

Efter to dages grundlovsforhør for lukkede døre varetægtsfængslede Københavns Byret i sidste uge syv af de otte anholdte i 25 dage - heraf 11 i isolation. Udenfor byretten demonstrerede 150 kurdere for at vise deres støtte til de fængslede. 

De tre forsvarere for de fængslede har kæret varetægtsfængslingerne til Østre Landsret.

Politiet henviser til at PKK står opført på EU's terrorliste. Men den europæiske advokatsammenslutning, ELDH, finder terrorlistningen af PKK dybt problematisk:

- Hvis PKK bliver fjernet fra terrorlisten vil det skabe rum til en politisk løsning af det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet. Ved at sætte PKK på EU's terrorliste ignorerer EU kurdernes modstandsret. Med terrorstemplingen ignorerer EU fuldstændig sine egne rapporter om de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, som finder sted i Tyrkiet, uddyber Thomas Schmidt. Ifølge FN's Genévekonvention er væbnet kamp mod en besættelsesmagt eller et totalitært regime lovlig, uddyber Thomas Schmidt.

Han vurderer, at kurderne har en fuldstændig legitim modstandsret, fordi den tyrkiske stat krænker deres menneskerettigheder. Der er kun tale om terrorisme, hvis en bevægelse går bevidst efter at skade civile. Men hvis en bevægelse derimod har som mål at kæmpe mod en besættelse eller genoprette et lands demokratiske strukturer, er kampen lovlig - også selvom den foregår med våben i hånd.

Ingen ret til forsvar

På Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier har Daniella Kuzmanovic i årevis beskæftiget sig indgående med det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet.

- I den tyrkiske stats optik er PKK terrorister, som hører hjemme på en terrorliste. Det er Tyrkiets opfattelse, at landets allierede naturligvis skal hjælpe dem i deres kamp imod terror, som er den måde betegner kampen imod PKK. Kigger man på de fængslinger og domme, som falder i Tyrkiet med henvisning til landets anti-terrorlovgivning er det tydeligt, at den tyrkiske stat har en bred opfattelse af hvad støtte til terror vil sige: Den er ikke begrænset til direkte økonomisk eller militær støtte, men omfatter også sympati-tilkendegivelser. Og den tyrkiske anti-terrorlov og straffelovgivningen bruges aktivt som redskab til at retsforfølge kurdiske politikere, aktivister og journalister ved at anklage dem for at være PKK-sympatisører, siger Daniella Kuzmanovic.

I dag sidder cirka 8000 kurdiske aktivister, politikere, fagforeningsfolk, menneskerettighedsforkæmpere og journalister i tyrkiske fængsler. Langt størstedelen blev tilbageholdt i en række massearrestationer, som er foretaget siden 2009.

Hun understreger, at der både i Tyrkiet og i Danmark er vidt forskellige opfattelser af, om PKK er en terrororganisation. Men en ting er sikkert: Mange kurdere i Danmark opfatter ikke støtte til PKK som en støtte til en terrorganisation.

- Både i Tyrkiet og i Danmark er der vidt forskellige opfattelser af, om PKK nu også er en terrororganisation alt efter ens politiske overbevisning. Og man hører da også nogle kurdere i Danmark sige, at de ikke mener PKK er en terrororganisation. De fleste kurderne i Danmark opfatter heller ikke sig selv som nogen, der giver støtte til PKK, fordi de støtter forskellige solidaritetsindsamlinger, der går til ofrene for konflikten i Tyrkiet, forklarer Kuzmanovic.

Også internt i EU-systemet er der usikkerhed om terrorstemplingen.

EU-domstolen slog i 2008 fast, at PKK aldrig havde fået en begrundelse for, hvorfor de blev opført på terrorlisten og aldrig havde fået lov til at forsvare sig mod anklagerne. Derfor skulle man tro at EU som en naturlig konsekvens af dommene ville fjerne PKK. Men oprørsbevægelsen står stadig på listen.

Norge terrorlister ikke PKK

Vores naboland, Norge - der ikke er medlem af EU - har valgt ikke at terrorstemple ikke at følge EU's terrorliste og terrorstemple PKK.

Det er der en grund til, forklarer Marit Haugen, der er pressetalsperson for det norske justitsministerium: 

- En klassificering af hvilken slags organisation PKK er, har ikke retslig relevans for de norske justitsmyndigheder. En vurdering af PKK er en vanskelig juridisk og faktisk vurdering af, hvad der er en oprørsbevægelse, og hvad der er en terrororganisation. Denne afgørelse afhænger i høj af politiske præferancer. Det findes ingen international almengyldig definition af hvad en terrororganisasjon er. I fredstid i Norge er en klassificering af en organisation som en oprørsbevægelse eller en terrororganisation ikke retslig relevant.

Hun uddyber:

- Som ikke-medlem af EU har Norge besluttet ikke automatisk at slutte op om EU's liste over personer, organisationer på EU's terrorliste. EU's terrorliste er medlemsstaterne i EU's vurdering af, hvem der skal anses som terrorist eller anses som terrororganisation - og disse vurderinger er ikke folkeretsligt forpligtende for Norge, understreger hun.