10 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU's energipolitik åbner for jordtyveri i Afrika

Jordtyveri

EU's energipolitik åbner for jordtyveri i Afrika

Ifølge en række ngo'er er EU's energipolitik med til at forværre situationen i flere afrikanske lande, hvor store dele af befolkningerne hver aften går sultne i seng.

Et barn spiser flymad, der er smidt på Dandora-lossepladsen lidt ude for Kenyas hovedstad Nairobi. Omkring 13 millioner, ud af Kenyas befolkning på 40 millioner, er underernæret.
FOTO: David Gough/IRIN
1 af 1

EU må og skal ændre deres mål og politik!

Så simpelt lyder budskabet fra David Barissa fra organisationen Action Aid i Kenya. Action Aid langer ud efter EU's politik på energiområdet, som ifølge organisationen får negative konsekvenser for den almindelige borger i et land som Kenya.

Ifølge Action Aid er der en direkte linje mellem EU's politik og det stigende omfang af "land grabbing" eller jordtyveri, hvor multinationale firmaer sætter sig på enorme landområder for at dyrke afgrøder - ikke til fødevarer til den lokale befolkning, som i mange tilfælde sulter, men til at producere biobrændsel til biler i Europa. 

Grøn energi og tyveri

- Hovedårsagen til de jordtyverier, som vi har været vidne til de senere år, skal findes i EU's politik og mål omkring vedvarende energi. De mål betyder, at i år 2020 skal ti procent af energikilderne i transportsektoren komme fra vedvarende energi - såsom biobrændsel. Det er klart, at det skaber et enormt marked for biobrændsel, og det er et  enormt problem for befolkningerne i Afrika, siger David Barissa fra Action Aid i Kenya til Arbejderen. 

Hvor i Europa kan man finde 20-30 millioner hektar landbrugsjord?

David Barissa, Action Aid Kenya.

Ifølge en ny, omfattende rapport fra Action Aid vil EU's 2020-målsætning kræve, at man producerer biobrændsel på mellem 20 og 30 millioner hektar land. I Danmark er det samlede landbrugsareal på 2,7 millioner hektar.

- Hvor i Europa kan man finde 20-30 millioner hektar landbrugsjord? Det er klart, at man vil begynde at lede andre steder - såsom i Afrika, advarer David Barissa.  

Ny vin på gamle flasker?

Onsdag sidste uge proklamerede EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, at man vil indføre nye regler og målsætninger, der skal forhindre "indirekte skift af landbrugsjord". Med det menes, at hvis man tager en kornmark og skifter den til afgrøder, der skal gå til biobrændsel, så er der nogle et sted, der vil mangle mad - derfor skal kornmarken erstattes af en ny. 

EU's nye kurs indebærer blandt andet, at målet om, at ti procent af transportsektoren skal køre på biobrændsel i 2020, bliver sat ned til fem procent.

- Ud fra et klimasynspunkt er nogle af de afgrøder, som i dag modtager EU-subsidier, lige så slemme eller værre end de fossile brændstoffer, de skal erstatte, siger Connie Nielsen, ifølge euractiv.com. 

De skadelige afgrøder, der går under betegnelsen "første generations biobrændsel", tæller blandt andet majs, sukkerroer og korn. Kritikken lyder, at produktionen har fået priserne på fødevarer til at stige drastisk, og dyrkningen skader miljø og mennesker. "Anden generation" bliver fremstillet af for eksempel planteaffald.

Flere miljøorganisationer mener ikke, at EU's nye tiltag er nok. Det store problem er ifølge dem, at første generations biobrændsel stadigvæk tæller med i EU's egne mål om at sænke udledningen af drivhusgasser med seks procent. 

- EU-kommissionen har valgt at gøre lige præcis det forkerte, istedet for at gøre nogenlunde det rigtige, siger Nusa Urbancic fra organisationen Transport and Environment ifølge euractiv.com.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. okt. 2012 - 09:54   23. okt. 2012 - 10:00

Biobrændsel

ax@arbejderen.dk