Midt i Kaunas, Litauens næststørste by og gammel katolsk og konservativ højborg, beretter 22-årige Vytuatas Liutkus om livet som ensom socialist blandt højrekræfter. Tilbagevendt fra England tog han arbejde her på en Statoil-benzintank.

Kaunas har 340.000 indbyggere. Ved valget 14. oktober var Vytautas, som medlem af Socialistisk Folkefront (SLF), tilforordnet. Han blev overrasket over, at SLFs liste på hans valgsted fik 15 stemmer og knap et tusind i hele byen, ”uden at vort parti har rørt en finger her. Fantastisk, at nogen alligevel støtter os”.

Han fortæller, at da SLF i 2009 blev stiftet ved en samling af socialister og bevægelsen Frontas, forlod de medlemmer i Kaunas, der ønskede en blød linje, partiet. Tilbage blev kun en lille gruppe eks-kommunister og han selv.

300-400 unge nynazister flokkes omkring den lokale basketball-klub Litaueni Kaunas

- Vi, der blev tilbage, var enige om, at Litauen har brug for et parti på et klassemæssigt grundlag. Mine ældre kammerater her er dog ikke aktive mere, så jeg samarbejder med partikammeraterne i Vilnius. Desuden er jeg ved at skabe et netværk for unge, der, som jeg, vil danne en fagforening på serviceområdet, så vi ikke en efter en bliver udnyttet af vore litauiske arbejdsgivere. Mine kolleger bukker blot nakken, accepterer overarbejde og ydmygelse. Men for at få ordnede arbejdsforhold må vi organisere os, lyder det energisk fra den unge socialist.

- Politisk må vi ofte holde lav profil. Det er ikke blot katolikker og konservative, der dominerer, men også nynazister. 300-400 unge nynazister flokkes omkring den lokale basketball-klub her i Kaunas og markerer sig hvert år ved den afskyelige march 16. februar, på årsdagen for Litauens selvstændighed i 1918.

- Mine tidligere skolekammerater er apolitiske. De respekterer mine holdninger, men vi har aftalt ikke at diskutere politik offentligt, eller når vi er på familiebesøg hos hinanden. For eksempel vil min kammerats bedstemor, der i Stalin-tiden var seks år i en landsby Sibirien, ikke blive begejstret, hvis hun hører, at jeg er socialist.

- Da jeg kom til England for at læse historie, opdagede jeg, at den liberalistiske historieskrivning, min generation blev opflasket med i 1990'erne her i Litauen, var ensidig. Mine engelske lærere og studiekammerater anbefalede mig litteratur, for eksempel til at forstå hvilke interesser, der lå bag Irak-krigen, krigen mod Afghanistan, Anden Verdenskrig og den kolde krig. Jeg læste bøger om imperialismens væsen og fik altså min politiske genfødsel i Nottingham, inspireret, ikke kun af Robin Hood, men især af Marx, Engels og Lenin. Senere har jeg fået inspiration ved at tale med gamle litauiske kommunister, der var med i klassekampen i 1930'ernes Litauen, slutter Vytuatas Liutkus.