Attica-fængslet ligger i den nordøstlige del af staten New York. Fænglset var i september 1971 hjemsted for et fængselsoprør. Det sluttede meget tragisk, da den daværende guvernør Nelson Rockefeller indsatte politi og nationalgarde.

I stedet for at forhandle med fanger og gidsler blev der iværksat et militært angreb, der resulterede i 39 døde. Hele opstanden kostede 42 mennesker livet.

Fangeoprøret var en protest mod uhyrlige forhold og mangel på menneskerettigheder for de indsatte, blandt andet var der meget små og overbefolkede celler. Attica fængslet var dengang, og er stadig, et af de mest berygtede fængsler i USA, hvor de indsatte oplever daglige overgreb og  forulempelser.

En givtig industri

Antallet af fanger i fængslerne overalt i USA er tidoblet siden 1970’erne. Udviklingen hænger i nogen grad sammen med, at mange industriarbejdspladser forsvandt på den tid, fordi virksomhederne blev flyttet til Asien. Det skabte stor arbejdsløshed og nød især i de fattige arbejderkvarterer i de store byer, hvor der hovedsagelig bor sorte.

Lovgivningen blev skærpet, og det blev populært for politikere at være ”tough on crime” - altså slå hårdt ned på kriminelle.  Især de strenge narkotikalove var medvirkende til at øge antallet af fanger og bygningen af fængsler tog fart.

Samtidig blev de sorte ghettoer i de større byer nærmest  oversvømmet med stoffer, og for mange fattige, arbejdsløse var småkriminalitet og handel med narkotika den eneste mulige indtægtskilde.

Fængsler blev på den anden side eftertragtede arbejdspladser, især for hvide, som også manglede job. Når der var mangel på arbejde, var job på en forvaringsanstalt god og stabil beskæftigelse til en relativt god løn, og arbejdet krævede ikke andet end en high-school eksamen. Et fængsel kunne give nyt liv til småbyer, hvor der var få job. Fængslerne er ofte placeret langt ude på landet, hvor der ikke er offentlige transportmidler.  Områder i USA lå dengang nærmest døde hen efter at produktionen var forsvundet. Statsfængslerne koster ganske vist skatteborgerne penge, men for alle andre er det en god forretning.

Der er også private fængsler i USA og den private fængselsindustri vokser og vokser.

Senest er der blevet bygget mange detentionscentre i stater som Arizona og  New Mexico til illegale indvandrere.  Nogle af dem ejes og drives af store og berygtede firmaer som  Halliburton og Wakenhutt. Dommere og politimestre har ikke sjældent aktier i den slags firmaer.

Øget kritik af forholdene

USA er i dag fængselsnation nummer et. 

Der er i dag cairka 2,4 millioner indsatte i amerikanske fængsler og cirka fire millioner i fængselssystemet - altså inklusive personer med betingede domme, prøveløsladte og folk i arresthuse, der venter på en dom.

Det gør USA til den ubetingede nummer et,  hvad angår antallet af fængslede i verden. Der er andre lande, der har mange i fængsel: Israel, Kina og Tyrkiet, men USA har mere en dobbelt så mange som den nærmeste konkurrent.                                                                                                                                                         

Ved et velbesøgt arrangement i Riverside Church i Harlem, New York, den 14. september i år, var kravet: Luk Attica og stop massefængslingen  i USA.  For mange kritikere af  det amerikanske retssystem  har Attica  i  41 år været symbolet  på de helt uacceptable forhold, der hersker i fængslerne i U.S.A.