I januar skrev jeg om Kasper og Mathias. Nu er det tid til at få de to unge mænd på banen igen. Vi nærmer os nemlig en kontanthjælpsreform.

Kasper er 22 år og diagnosticeret med OCD. En psykisk lidelse, der kommer til udtryk i tvangstanker og tvangshandlinger. Mathias er 21 år. Som barn fik han diagnosen ADHD, og han har været på kontanthjælp siden han fyldte 18 år. Da han igen blev udredt for et års tid siden, blev han diagnosticeret med autisme spektrum forstyrrelse.

Kasper og Mathias er begge kun berettiget til den særligt lave kontanthjælpsydelse til unge under 25 år. Det er 3214 kr. for hjemmeboende og 6660 kr. for udeboende. Deres diagnoser er nemlig ikke omfattet af Aktivlovens paragraf 25 stk. 2 nr. 2, der oplister en række diagnoser, der berettiger til den højere ydelse.

Kontanthjælpsreform på vej

Tusindvis af unge er i samme ulykkelige situation som Kasper og Mathias. De lever reelt i fattigdom. Og de kan ikke umiddelbart tage job eller uddannelse, selvom der ikke er noget, de hellere vil. Desværre kan den gruppe hurtigt vokse til mange flere. Det er nemlig på tale, at den nedsatte ungeydelse skal udvides til at gælde for kontanthjælpsmodtagere under 30 år.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at uddannelsespålægget (altså ret og pligt til uddannelse), der i dag kun gælder for de unge op til 25 år, skal udvides til også at gælde for unge op til 30 år. Og i den seneste tid er vi begyndt at høre mere om andre temaer, vi kan forvente kommer i spil.

Tusindvis af unge på kontanthjælp lever reelt i fattigdom. Og de kan ikke umiddelbart tage job eller uddannelse, selvom der ikke er noget, de hellere vil.

Det gælder blandt andet ligestilling af gifte og samlevende par, så samlevende får gensidig forsørgerpligt på samme vilkår som gifte par. Et tema Venstre har rejst, og som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen tilsyneladende er åben for.

Der har dog også været mere positive meldinger fra Mette Frederiksen, der blandt andet går på at nedbryde de forvaltningsenhedssiloer, der er bygget op, hvilket vil være en stor lettelse for sagsbehandlere såvel som for ledige med problemer ud over ledighed.

Pejlemærker

Kontanthjælpsreformen skal først og fremmest være sammenhængende med de initiativer og reformer, der i øvrigt er på dagsordenen. Det gælder ikke mindst reformerne på uddannelsesområdet, der forhåbentlig fører til højere kvalitet på erhvervsuddannelserne, hvilket eventuelt kan betyde adgangsbegrænsning. Den sammenhæng vil være afgørende for rimeligheden i en udvidelse af uddannelsespålægget.

Kontanthjælpsreformen skal særligt fokusere på de unge kontanthjælpsmodtagere og på de, der er længst fra arbejdsmarkedet. Faktisk er der allerede i dag mange gode værktøjer i lovgivningen. Men det skal i højere grad være op til sagsbehandleren (i samarbejde med den ledige) at vælge de rette værktøjer.

Den statslige refusion betyder for meget i den sammenhæng i dag. Derfor skal kontanthjælpsreformen spille sammen med den refusionsreform, der også forventes i foråret.

Og så skal reformen ikke mindst gøre gavn for Kasper, Mathias og de tusindvis af andre unge, der lever i fattigdom. Det vil være oplagt, at ændre på Aktivloven og lade det være op til sagsbehandleren at foretage en konkret vurdering af den unges funktionsniveau, og på den baggrund beslutte, om den unge skal have den højere ydelse.

Det vil også være helt i tråd med den tillidsreform, som regeringen har stillet de offentligt ansatte i udsigt, og som i den grad er påkrævet.