Vestsahara er tilsyneladende stadig et så betændt politisk emne, at Danmark nægter at følge eksemplerne fra Norge og Sverige om at give ekstraordinær og selvstændig hjælp til 150.000 flygtninge fra Vestsahara i lejre i Algeriet. Her er hver fjerde barn fejlernæret. Sulten banker på, fordi den internationale hjælp er faldet drastisk.

Diplomatisk svarer Udenrigsministeriet dog, at der ikke er ressourcer.

- Flygtningekrisen i Algeriet er kun én af mange langvarige kriser i verden og Danmark kan ikke bidrage til løsning af dem alle, siger fuldmægtig Peter Eilschow Olesen fra udenrigsminsteriets kontor for Mellemøsten og Nordafrika (MENA) til Arbejderen.

Flygtningekrisen i Algeriet er kun én af mange langvarige kriser i verden.

Peter Eilschow Olesen, Udenrigsminsteriet.

Danmark yder støtte til FN, der kanalliserer penge til flygtningene. Men FN's Flygtningehøjkommissariat, FN's flygtningebistand, UNHCR og EU, som er de største donorer, skærer ned. De har kun lovet at give omkring halvdelen af den bistand, som de normalt giver.

I forrige uge råbte Vestsaharas minister for sundhed, Mohamed Lamin Daddi, vagt i gevær i et interview i Arbejderen.

- Der er udbredt anæmi (blodmangel, red.) hos folk på grund af fejlernæring. Kosten er meget ensidig. FN vurderer, at der i dag kun ankommer 50 procent af det, der er brug for af sukker, olie, linser, bønner, ris og korn, berettede ministeren.

- Vi håber på direkte hjælp fra hvert enkelt land. Vi har brug for fødevarer. Vi har brug for rent vand. Vi mangler medicin, hospitalsudstyr og udstyr til børnehaver og skoler, tilføjer Mohamed Lamin Daddi. Han forklarer, at Spanien har skåret 70 procent af sin støtte til lejrene.

Ingen direkte hjælp

Men hvorfor følger Danmark så ikke eksemplet fra Sverige, som selvstændigt donerer dåsemakrel til flygtningene - og eksemplet fra Norge, hvor en kirkelig organisation i Norge sender mad til flygtningenes hospitaler?

- Normalt donerer de nordiske lande ikke mad direkte. Problemer med fejlernæring hos små børn løses bedst med målrettede kosttilskud fremfor ukoordineret donation af naturalier. Formentlig er der tale om, at de to nævnte bidrag er finansieret via privat indsamlede midler, siger Peter Eilschow Olesen.

Afvisningen undrer Morten Nielsen fra den danske ngo Afrika Kontakts Vestsaharagruppe.

- Vi mener, at Danmark bør følge Sveriges og Norges eksempel og kanalisere penge - eventuelt via internationale organisationer - til flygtningelejrene i Algeriet. Vi ser helst, at støtten sættes op, så en humanitær katastrofe kan undgås og menneskeliv spares, siger han til Arbejderen.

Hans kollega i Afrika Kontakt, Peter Kenworthy, uddyber.

- Saharawiernes situation passer på mange måder perfekt ind under Danidas humanitære udviklingsstrategi, og de bør derfor genoverveje deres manglende engagement, siger han til Arbejderen.

Danida er Danmarks officielle udviklings- og nødhjælpsarbejde.

- Det passer alt sammen ind under udviklingsstrategien, der siger, at "målene for Danmarks humanitære indsats er at redde og beskytte liv, lindre lidelser og værne om civiles værdighed og rettigheder under kriser". Endvidere, at Danmark ifølge strategien vil "arbejde for varige løsninger for fordrevne befolkningsgrupper gennem helhedsorienterede løsninger". Der er ikke noget, der gør, at Danmark ikke burde engagere sig i Vestsahara og/eller i den humanitære indsats i flygtningelejrene, siger Peter Kenworthy

Spørgsmål i Folketinget

Også Nikolaj Villumsen, medlem af Folketinget for Enhedslisten, undrer sig.

- Danmark bør følge eksemplerne fra vores norske og svenske naboer og sende supplerende hjælp direkte, siger han til Arbejderen.

Men Peter Eilschow Olesen fatholder, at det i dette tilfælde er FN's UNHCR, der har det koordinerende ansvar via sit mandat for flygtninge. 

Afrika Kontakt mener, at den manglende hjælp til flygtningene står i skarp kontrast til, at Danmark årligt giver cirka 15 millioner kroner over Det Arabiske Initiativ til aktiviteter i Marokko, der i 1975 besatte Vestsahara og skabte selve flygtningeproblemet i nabolandet Algeriet. Nikolaj Villumsen undrer sig også over, at EU lige nu forhandler en ny fiskeriaftale med Marokko.

- Jeg er fuldstændig uforstående overfor, at den danske regering ikke har sat bremseklodserne i overfor EU’s planer om ny fiskeriaftale med Marokko. Det er særligt pinligt, fordi den borgerlige regering tidligere stemte imod.

Han vil konkret stille et paragraf 20-spørgsmål i Folketinget for at få en forklaring fra fiskeri- og fødevareministeren på, "om regeringen virkelig mener, det er i orden at EU skal stjæle sahawiernes fisk, mens de er jaget på flugt fra deres land".

Peter Eilschow Olesen forsikrer, at Danmark stadig er imod fiskeriaftalen.

- Det er helt overvejende fiskeriinteresser hos andre EU-medlemslande end Danmark, fortrinsvis Spanien, der er berørt af aftalen, siger han til Arbejderen.