Da "Samarbejdet mellem Arbejdere og Akademikere" i 1975 udsendte "Skæreolierapporten", skabte det stor opmærksomhed.

Skæreolie er den normale betegnelse for de køle-smøremidler, der bliver brugt ved drejning af metalemner. De fleste af dem var i 1970’erne lavet af affaldsolie og meget giftige.

Sikkerhedsgruppen i "Samarbejde", som blev stiftet i 1972, var gået i gang med at undersøge skæreolien efter at en henvendelse fra en arbejder på en boltefabrik i Vejle. Han var allerede efter en måneds arbejde ved en maskine, der sprøjtede forstøvet skæreolie ud i lokalet, stærkt generet af lungesymptomer, kvalme og svimmelhed.

Han gik først til læge og henvendte sig derefter til det lokale arbejdstilsyn. Begge steder søgte man at undvige og bortforklare problemet.

- I "Samarbejdet" nedsatte vi en lille gruppe,  der bestod af to metalarbejdere og to akademikere. Arbejdet foregik over flere år, men allerede i 1973 kom den første foreløbige rapport, fortæller den tidligere metalarbejder Finn Kristensen, der var med til at lave "Skæreolierapporten".

Farer ved skæreolie

-  Konklusionen på den første rapport var, at arbejdere ifølge den arbejdsmedicinske litteratur udsatte sig for forskellige farer ved at arbejde med skæreolier, specielt hud og  lunger blev angrebet. Skadevirkningerne skyldes dels olien og dels tilsætningsstoffer.

Efter den første rapport var udsendt, fortsatte Skæreoliegruppen sine undersøgelser. Gruppen fik via sit samarbejde med Dansk Metal i Århus kontakt til cirka 30 personer, der arbejdede med skæreolie på  otte forskellige virksomheder.

- Generelt var de stærkt generet af olietågen og havde symptomer, der passede med litteraturen. Samtidig var  arbejdernes  beskyttelse mod skadelige stoffer i skæreolierne på den tid overladt til den samme part, der havde økonomisk interesse i at sælge produkterne, nemlig fabrikanterne, påpeger Finn Kristensen.

En anden af rapportens forfattere var Anders Bjerre Mikkelsen, der var kemiker og på det tidspunkt ansat som forskningsmedarbejder ved Århus Universitet.

- På universitetet var der jo fri forskningsret, og jeg brugte meget af min tid på arbejdet med skæreolier. Jeg passede selvfølgelig  min undervisning, men jeg brugte for eksempel universitetets brevpapir, når jeg skrev til producenterne for at få oplysninger om skæreoliernes sammensætning. Det var der nogle, der var utilfredse med, men der var også andre, der synes om det idé, at universiteterne også skulle tjene almindelige menneskers interesser. Vi blev da bakket op af den daværende undervisningsminister Ritt Bjerregaard, fortæller Anders Bjerre Mikkelsen til Arbejderen.

Gang i Arbejdstilsynet

Skæreolierapport medførte en del presseomtale og debat. Der kom også henvendelser fra nogle af producenterne.

- Jeg kan huske vi holdt et møde med en tysk producent på universitetet og havde inviteret en række tillidsmænd fra metalvirksomheder. Ideen var, at fabrikanterne ikke blot skulle skulle konfronteres med nogle akademikere men også med dem, der havde erfaringer med skæreolien, forklarer Anders Bjerre Mikkelsen.

Også repræsentanter fra olieselskabet Exon fra USA ønskede at tale med skæreoliegruppen.

- De var meget spørgende og nysgerrige, men valgte altså den stilfærdige vej og ændrede produkterne, fortæller Anders Bjerre.

Rapporten var også med til at sætte gang i Arbejdstilsynet, som allerede samme år lavede en vejledning om køle-smøremidler.

På arbejdspladserne begyndte man at efterspørge bedre produkter og producenterne reagerede på det. I løbet af nogle få år var mange af de farligste skæreolier forsvundet og erstattet med mindre farlige vandbaserede produkter.