Op gennem 60'erne og 70'erne skabte de store teknologiske forandringer på arbejdspladserne og de medfølgende tempoopskruninger helt nye arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladserne.

En begyndende arbejdsmiljøaktivisme både i fagforeninger og i organisationer som Samarbejdet mellem Arbejdere og Akademikere, SAA, satte gang i diskussionerne om arbejdsmiljø og kravet om, at der blev fundet løsninger på de stigende problemer.

I 1975 opstillede LO 10 punkter for, hvordan arbejdsmiljøet på arbejdspladserne kunne forbedres, som over nogle år alle blev gennemført. Det medførte samtidig en omfattende institutionalisering af arbejdsmiljøarbejdet. 

Ny lov om arbejdsmiljø

Der kom en ny lov om arbejdsmiljø, som indførte sikkerhedsorganisationer på arbejdspladserne med valgte sikkerhedsrepræsentanter.

Arbejdstilsynet blev moderniseret og udvidet for at kunne arbejde efter den nye arbejdsmiljølov. Der blev oprettet en Arbejdsmiljøfond og et Arbejdsmiljøråd.

Arbejdsmedicinske klinikker blev først oprettet i tre amter og bredte sig derefter til alle landets amter. Loven om Bedriftssundhedstjeneste kom i 1979.

Mange fagforeninger oprettede efterhånden miljøudvalg og ansatte konsulenter til at tage sig af arbejdsmiljø og arbejdsskader.  

Fra pioner til samlingspunkt

Det betød, at "Samarbejdet" ikke længere var pioner på arbejdsmiljøområdet men i stedet blev et samlingspunktet for aktive sikkerhedsrepræsentanter og andre med interesse for arbejdsmiljø.

Selv om SAA blev ved med at udgive pjecer og rapporter, var interessen langt mindre både i pressen og i samfundet som helhed.

De mange arbejdsmiljøprofessionelle, der efterhånden blev ansat i Arbejdstilsynet, Bedriftssundhedstjenesten, i fagforeninger og på arbejdspladserne, betød, at det frivillige og aktivistiske arbejde fik mindre og mindre betydning.

Tilbageslag

Men måske er der brug for at genoplive det. De forbedringer, som blev gennemført af arbejdsmiljøet op gennem 70'erne og 80'erne, er de seneste år blevet afløst af nye problemer og direkte forringelser.

- Vi mærkede for alvor et tilbageslag for arbejdsmiljøet, da den borgerlige regering kom til i 2002. De seneste 10 års borgerligt styre har været hårde ved alt, hvad der har med arbejdsmiljø at gøre, påpeger Kit Aastrup, der er formand for Samarbejdet mellem Arbejdere og Akademikere i Århus.

- Mindre end et år efter den borgerlige regering trådte til, blev Bedriftssundhedstjenesten i 2003 gjort frivillig og i princippet afskaffet. Arbejdsmiljøloven er ændret flere gange, blandt andet er arbejdsgivernes ansvar blevet mindsket og sikkerhedsorganisationen på arbejdspladserne er blevet nedtonet, påpeger hun.

Efter amternes nedlæggelse er der blevet langt færre arbejdsmedicinske klinikker, og de beskæftiger sig i højere grad med forskning i stedet for at afdække sygdomsfremkaldende forhold på arbejdspladserne.

- Arbejdsmiljøet kan sættes på dagsordenen, men det kan også tages af igen. Derfor fortsætter kampen for et  sundt og sikkert arbejdsliv. Selv om arbejdsmarkedet ændrer sig, er det ikke mindre nødvendigt nu, end det var for 40 år siden, understreger Kit Aastrup.