Arbejdsgiverne lægger i øjeblikket et massivt pres på arbejderklassen, under dække af at man vil forbedre konkurrenceevnen. Finansminister Bjarne Corydon var med i front, da de ansatte i SAS fik sænket lønnen og hævet deres arbejdstid. Regeringen spillede arbejdsgivernes spil.

Nu er det lærernes tur. Regeringen foreslår en omfattende reform af folkeskolen, der skal betales af folkeskolens lærere. En bemærkelsesværdigt start på overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte.

Store dele af fagbevægelsens top forholder sig i tavshed og spænder ben for både lokale og landsdækkende aktiviteter. Det sker i bedste fald i misforstået loyalitet med den socialdemokratisk ledte regering, på trods af at den gang på gang tilsidesætter den danske model og dermed også det klassekompromis, som denne model står på ryggen af. 

Finanslov 2013

Finansloven for 2013 er en dårlig finanslov. Igennem mere end et år har den aktive del af fagbevægelsen kæmpet for at rulle dagpengeforringelserne tilbage. I kraft af presset fra fagbevægelsen, som Enhedslistens bar ind i forhandlingerne, lykkedes det at skabe en midlertidig nødløsning for de mange udfaldstruede. 

Finansloven lever op til finanspagtens krav om besparelser på den kollektive velfærd. Med en vækstramme på kun 0,1 procent vil der i 2013 igen blive massefyringer i den offentlige sektor.

Enhedslisten erkender selv, at man stemte for en dårlig finanslov. I forhold til den brede aktionsenhed, der er etableret omkring de udfaldstruede, ville det imidlertid være en dårligere løsning, hvis man havde forladt forhandlingerne. Nu er der et grundlag at kæmpe videre på og bevare alliancen intakt.  

Det er kapitalismen, der skaber krisen. Der er masser af mulighed for en systemkritik der er både slagkraftig, aktuel og konkret. 

Det er ikke Enhedslisten, man skal kritisere for en dårlig finanslov. Det er Socialdemokraterne, SF og Radikale som indædt har insisteret på en nyliberal finanslov og afvist at rulle den tidligere borgerlige regerings angreb på de arbejdsløse tilbage.

Processen har imidlertid vist flere af Enhedslistens strategiske svagheder. Det er et parlamentarisk parti, som på trods af tusinder af nye medlemmer ikke har nogen muskler at spille med uden for Folketinget. Her er manglen på aktivitet i det hele taget slående. 

Enhedslisten har nedtonet sin EU-kritik. Kampen om finansloven er ikke forbundet med hverken EU's finanspagt eller en mere grundlæggende kritik af kapitalismen som sådan. Det er druknet i det parlamentariske spil og kampen om 90 mandater.

Behov for mere aktivitet

Regeringen cementerer nyliberalismen som sit afsæt. Derfor er det nødvendigt at opbygge og organisere en modstand, der konkret forsvarer den kollektive velfærd og arbejderklassens løn og arbejdsforhold. Det afgørende er at sætte gang i politisk aktivitet udenfor Folketinget. Det er den eneste vej til at ændre styrkeforholdet. 

Kommunistisk Parti arbejder for at skabe alliancer i arbejderklassen på tværs af partitilhørsforhold. Vores forslag er fælles kamp for fælles krav. Derfor kæmper kommunisterne også for en fagbevægelse, som afviser at lade arbejderklassen betale for kapitalismens krise.

Under indtryk af den fortsatte dybe krise for kapitalismen er det vigtigt at rejse diskussionen om socialismen som et bæredygtigt og solidarisk alternativ. Det er kapitalismen, der skaber krisen. Der er masser af mulighed for en systemkritik der er både slagkraftig, aktuel og konkret.