2010 er et stort år for Ghana. 

Landets populære fodboldlandshold, i folkemunde kaldet Black Stars, overrasker alle og når hele vejen til kvartfinalen ved verdensmesterskabet i fodbold i Sydafrika. Landet er i ekstase.

Ud for Ghanas kyst sker der imidlertid noget, som skal blive en mindst lige så stor nyhed, ikke blot i Ghana, men i hele verden. En nyhed, som kan få langt mere vidtrækkende konsekvenser for ghaneserne end landsholdets succes ved VM. De første tønder råolie er blevet pumpet op fra Jubilee-olifelterne, som blev opdaget i 2007. Tre år senere, i december 2010, er Ghana blevet et olieproducerende land.

Nyheden spreder sig som en steppebrand. Ghaneserne kan læse i aviserne, at Ghana vil blive en af de største spillere inden for naturressourcer - på højde med USA og Saudi-Arabien. Jubilee-felterne alene skal indeholde 1,8 milliarder tønder råolie, og dermed er felterne de største i Afrika og de næststørste i verden. Forventningerne blandt ghaneserne er høje.

Oliepenge når ikke fattige

I dag er det to år siden, at olieproduktionen blev sat i værk, og mange almindelige ghanesere undrer sig over, hvor oliepengene bliver af.

Mange har forventet, at der ville ske en forbedring i folks levestandard. Nogle har håbet på, at indtægterne fra olien vil blive brugt på gratis elektricitet, gratis hospitaler og i det mindste flere arbejdspladser. Nogle har set, hvordan olieindtægterne er kommet den fattige befolkning til gode i lande som Venezuela og Brasilien.

- Vi har hørt fra andre lande, at når der er olie, så er alt gratis. Hvis olien har flydt i to år, så burde forandringer kunne mærkes. Vi har jo så meget arbejdsløshed. Så hvis olien flyder, skulle de ansætte flere folk i oliefelterne og måske på kontorer, siger Julie Anum, en 54-årig husholderske, til VOA News.

Den nyligt genvalgte regering, i skikkelse af det socialdemokratiske parti National Democratic Congress (NDC), udsendte op til valget sit 2012 manifest, der er en form for "kontrakt" med det ghanesiske folk for de næste fire år. Heri skriver partiet, at de vil bruge olie- og gasudviklingen som en "katalysator" i forhold til økonomien. Men tallene viser to ting:

For det første har regeringen ikke skabt de olieindtægter, som den havde regnet med. Og for det andet er en meget lille del af indtægterne kanaliseret ud i sociale projekter, der gavner befolkningen.

Ifølge regeringens egne tal indtjente Jubilee-felterne i 2011 2,5 milliarder kroner - cirka halvdelen af, hvad regeringen havde regnet med. Men kun omkring 937 millioner kroner ryger ind i statens årlige budget - og ud af det er kun 73 millioner kroner blevet investeret i sociale programmer.

- De penge, som det var meningen, skulle bruges på at finansiere sociale ydelser, har været minimale set i forhold til et samlet BNP (bruttonationalprodukt, red.) på 220 milliarder kroner. Omkring 73 millioner kroner er blevet brugt på det sociale, og det er tydeligvis under 0,1 procent. Så når du ser på, hvilken effekt olieindtægterne har haft på sociale investeringer, er det ubetydeligt, siger Bright Simons, direktør i Development Research ved IMANI Center for Policy and Research, en tænketank i hovedstaden Accra.

Regeringen forsvarer sig med, at indtægterne netop er lavere, end hvad den havde håbet på, og at oliesektoren er så ny, at den ikke er kommet i fuld gear endnu. Ifølge finansministeriet vil indtægterne ikke stige markant før 2014 eller 2015.

Udenlandske firmaer dominerer

Selvom det er den ghanesiske stats olieselskab, Ghana National Petroleum Corporation, der officielt har kontrol med oliefelterne, så er det udenlandske firmaer, der dominerer den unge ghanesiske oliesektor.

Og kritikere frygter, at der vil ske det samme i Ghana, som i så mange andre olieproducerende lande i Afrika: Befolkningen får ikke del i indtægterne, fordi regeringen og multinationale virksomheder indgår kontrakter, som ingen har en chance for at få indblik i. 

Regeringen ser dog ud til at have lyttet til nogle af de kritiske røster. Det har resulteret i to nye love, der netop skal sørge for, at der er gennemsigtighed i olieaktiviteterne - herunder de kontrakter, som den ghanesiske stat underskriver med udenlandske virksomheder. Problemet er, siger kritikerne: Lovene har ingen reel effekt. 

Regeringen har desuden oprettet et organ, der skal overvåge statens aftaler med udenlandske virksomheder, men organet har fået så få midler, at det bliver holdt kunstigt i live af udenlandske ngo'er og den tyske bistandsorganisation GIZ. Dertil kommer, at organet ikke har fået et kontor, hvorfra man kan udføre arbejdet.

Regeringens forsøg på at involvere lokale virksomheder i olieeventyret ser ud til at have haft lille effekt. Et problem er, at de mange udenlandske virksomheder ikke benytter lokal arbejdskraft. Ekspertisen er der simpelthen ikke, lyder det fra de udenlandske virksomheder. Fra flere sider savner man ghanesisk handling - ikke mindst fordi Ghanas olie er forudset til kun at holde i 20 år.

- Hvornår vil ghaneserne tage kontrol over olieindustrien? Hvad gjorde Brasilien? De investerede i deres egne folk, så de kunne tage ud og lære og komme tilbage. Trinidad og Tobago gjorde det samme. Og det samme har Norge gjort i sin tid. Hvorfor kan vi ikke gøre det samme i Ghana, spørger Kwame Djantua, chef for Afrikas Energikonsortium.

Dertil kommer, at boreplatformenes aktivitet heller ikke har skabt arbejdspladser, fordi de importerer alt fra brød til avanceret udstyr fra andre lande. Dermed bidrager oliefirmaerne ikke til den lokale økonomi.

Olieeksperter som Depetris Chauvin, seniorrådgiver ved det Accra-baserede African Center for Economic Transformation, mener, at hvis Ghanas olieindustri fortsætter med at være en "enklave-industri", som er afskåret fra lokale industrier og forsyningslinjer i Ghana, så er det kun lokale eliter, der vil få noget ud af olieindtægterne. 

Ghanas mest venstreorienterede parti Progressive Peoples Party og dets præsidentkandidat Papa Kwesi Ndoum sagde under valgkampen i december sidste år, at  partiet - hvis det kom til magten - ville arbejde hårdt for, at det er lokale, der skal ansættes på boreplatformene.

Partiet taler i deres ti-punktsprogram dog ikke om en direkte nationalisering af hele oliesektoren, men blot at man vil "udnytte landets naturressorcer, så det gavner alle ghanesere". 

Papa Kwesi Ndoum fik blot 64.362 stemmer, hvad der svarer til 0,59 procent af de samlede stemmer. Til sammenligning fik præsident John Mahama over 5,5 millioner stemmer og satte sig på 50,7 procent af de samlede stemmer.