Enhedslisten står alene på Christiansborg med sit nej til dansk deltagelse i krigen i det nordvestafrikanske land Mali. Men internationalt er der både advarsler mod krigen fra både venstreorienterede partier og fredsbevægelser.

Frankrigs Kommunistiske Partis landssekretær Pierre Laurent udtrykte forleden sin kritik af den franske regering.

 

Dette er Frankrigs generobring af en koloni.

Finian Cunningham

- PCF gentager, at det internationale svar på anmodningen fra Malis præsident om hjælp alene burde have været besvaret inden for FN’s og Den Afrikanske Unions strukturer. Hjælpen burde bestå af maliske og afrikanske styrker, som skulle optræde med respekt for FN-pagten og Malis suverænitet.  Frankrig, den tidligere kolonimagt, bør ikke handle i stil med gammel kolonial praksis, siger han til dagbladet Le Humanité.

Tysk og britisk modstand

Også det tyske venstreparti Die Linke med 76 repæsentanter i Forbudsdagen advarer.

- I stedet for, at den tyske regering erklærer kamp mod terrorister i Mali, bør den bekymre sig om, hvordan landet kan få reel hjælp til at finde en vej ud af vold og fattigdom. En militær operation er den værst mulige måde, siger den udenrigspolitiske talsmand for Die Linke, Jan van Aken.

Den største britiske anti-krigsbevægelse, Stop the War Coalition, og dets talskvinde, Lindsey German, skærper tonen.

- At Storbritannien var det første land til at støtte det franske eventyr - uden demokratisk diskussion eller debat - viser kun, hvor ivrig regeringen er for at deltage i et ny "rush" for indflydelse på det afrikanske kontinent. Denne intervention bliver pakket pænt ind som en krig for demokratiet, til trods for at regimet i Mali er et produkt af et militærkup i 2012.

Den irske ekspert i internationale forhold, Finian Cunningham, hæver også de advarende toner.

- Dette militære eventyr, som Frankrig har indledt, er intet mindre end den nykolonialistisk generobring af landets tidligere koloni i den strategisk vigtige vestafrikanske region. 

Han siger til iranske PressTV, at Vestafrika har stort potentiale for landbrug og olie. 

- Og Guineabugten ud for Ghana og Nigeria (syd- og sydøst for Mali red.) er øremærket til at blive et førende centrum for udskibning af olie-og gasforsyning til verdensmarkederne i de kommende år, oplyser han.

EU og Sahel

Selv har EU generaldirektorat for udenrigsanliggender i maj 2011 udsendt en rapport om Sahel-området og EU's intersser med titlen "En Sammenhængende EU-strategi for Sahel".

Her står der direkte, at EU er interesseret i at beskytte de store solcelleanlæg i Sahara, der sender energi til Europa. Og at man er interesseret i at fremskynde en planlagt gasrørsledning fra Nigeria i Vestafrika op gennem Saharaørkenen til Algeriet og videre til Spanien og Italien.

Denne gasrørsledning skal efter planen gå gennem Malis naboland Niger, hvor der adskillige gange siden 1960'erne har været oprør blandt de etniske tuareg-grupper. Desuden ønsker EU ikke strømme af flygtninge fra Afrika til Europa.

Franske bomber

Siden fredag har Frankrig bombet islamistiske oprørere i Nordmali. Oprørerne er angiveligt tvunget på flugt fra byen Konna, som de ellers indtog sidste torsdag. Flere 100 maliere og en fransk helikopterpilot er dræbt siden fredag, og Human Rights Watch melder, at 10 civile maliere er blandt ofrene.

- Konna-beboere fortalte Human Rights Watch, at omkring 10 civile blev dræbt i kampene, herunder tre børn, der druknede, da de forsøgte at krydse en flod for at komme i sikkerhed, siger Corinne Dufka fra gruppen til nyhedsbureauet AFP.

Islamistiske grupper har taget kontrol med hele det nordlige Mali under og efter et militærkup sidste år. De var angiveligt på vej mod syd, og Malis præsident udstedte fredag undtagelsestilstand.

Frankrig har – i lighed med krigen i Libyen sidste år – valgt at gå solo rent militært. Ifølge Frankrigs præsident Francois Hollande er der nu 750 franske soldater i Mali, men flere er i vente, skriver BBC. Frankrig var koloniherre i Mali fra 1892-1959.

Angreb?

Mandag begyndte de første af 3000 soldater fra flere afrikanske lande at ankomme til Mali som del af en afrikansk-ledet styrke, godkendt af Den Afrikanske Union. Styrken er godkendt af FN’s Sikkerhedsråds resolution 2085 fra december.

Resolutionen tillader ikke enkeltlande specifikt at gå i gang militært på egen hånd, men tillader "indsættelsen af ​​en afrikanskledet international støttemission (AFISMA) for en indledende periode på et år” for at imødegå oprørerne i Nordmali.

Resolutionen understreger, at AFISMA’s ”militære planlægning bliver nødt til at blive yderligere forfinet inden påbegyndelsen af ​​den offensiv operation” - og ”aktionen skal være være i overensstemmelse med folkeretten”.

Kritikere anklager allerede Frankrig for at bryde folkeretten. Ifølge FN’s Charter er det forbudt et medlemsland at angribe et andet.

PCF gentager, at det internationale svar på anmodningen fra Malis præsident om hjælp alene burde have været besvaret inden for FN’s og Den Afrikanske Unions strukturer.

I artikel 4. står der for eksempel, at ”alle medlemmer i deres mellemfolkelige forhold skal afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt; det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig med de Forenede Nationers formål”.

FN’s Sikkerhedsråd udtrykte forleden blot bekymring for situationen i Mali og opfordrede til, at den afrikanskledede mission kommer ”hurtigere” på plads. Mandag aften dansk tid udtrykte rådet dog enstemmigt  "forståelse" for Frankrigs aktion. 

Danmark i krig

Det officielle Danmark er med på Frankrigs krigsvogn.

- Vi er blevet enige om, at vi gerne vil imødekomme den franske anmodning om at sende et transportfly til at bistå i den aktion, der er i gang i det nordlige Mali for at genvinde kontrollen i et område, hvor terrorbevægelser, narkosmuglere og gangstere har taget magten, sagde udenrigsminister Villy Søvndal (SF) mandag efter mødet i Udenrigspolitisk Nævn ifølge Ritzau og tilføjede:

- Vi bidrager med transportfly, ikke med soldater på jorden.

Regeringen har fået mandat til tre måneders indsats. Også Tyskland, Storbritannien og USA har lovet hjælp.

EU’s udenrigsministre er indkaldt til hastemøde i løbet af ugen. EU besluttede allerede før jul at sende 200 militærinstruktører til Mali.

Advarsler

Herhjemme er Enhedslistens udenrigsordfører Christian Juhl bekymret for Frankrigs – og nu Danmarks – deltagelse i krigen i Mali.

- Danske fly skal ikke bruges til en fransk angrebskrig, men i stedet bidrage til en humanitær indsats, hvor man flyver nødhjælp til de mange flygtninge, som konflikten har skabt. Det ville være en langt bedre brug af danske ressourcer, siger Christian Juhl, enhedslistens udenrigsordfører.

Han siger, at Enhedslisten »på ingen måde« vil støtte de islamistiske oprørere i det nordlige del af Mali, der udøver en hård udgave af sharia. Men partiet frygter, at den militære aktion mod oprørerne ender med at sprede sig til nabolandene, og Enhedslisten vil derfor i stedet have en FN-ledet fredsstyrke til Mali.