Gaderne i Madrid bliver cirka en gang om ugen oversvømmet af en 'hvid bølge'. Det er læger og andre ansatte i sundhedsvæsenet i Madrid, som protesterer mod, at lokalregeringen har besluttet at privatisere seks hospitaler og 27 sundhedsklinikker.
Protesterne er kendt som "Marea Blanca", der kan oversættes til 'den hvide bølge'.
Særlig stor var demonstrationen søndag den 13. januar, hvor alle spanske fagforeninger for ansatte i sundhedsvæsenet gennemførte en protestmarch fra Plaza de Colón i Madrid til sundhedsministeriet.
"Folkets sundhedsvæsen sælger man ikke - det forsvarer man", lyder demonstrationens hovedparole.
Demonstrationen var indkaldt for at protestere mod en beslutning i Madrid-regionens lokalparlament fra den 27. december, som blandt andet omfatter planen om at privatisere seks hospitaler og 27 sundhedsklinikker samt indføre en receptafgift på én euro.
"Folkets sundhedsvæsen sælger man ikke - det forsvarer man", lød demonstrationens hovedparole.
Denne kamp for at forsvare det offentlige sundhedsvæsen har stået på siden slutningen af november, hvor den konservative lokalregering kom med forslaget om at sælge ud af sudhedsvæsenet som del af dramatiske offentlige besparelser for at opfylde krav fra EU.
Den store spanske LO (CC.OO) erklærer, at: "Mobiliseringen til protest hører ikke op, før politikerne opgiver deres beslutninger og trækker planerne om at privatisere det offentlige sundhedsvæsen tilbage".
ifølge CC.OO vil privatiseringe vil koste tusindvis af arbejdspladser og gå direkte ud over befolkningens adgang til sundhedsydelser.
Lægerne strejker
Ugen tidligere gennemførte lægernes fagforening AFEM en tilsvarende demonstration i Madrid. Sammen med et forbund af fagforeninger i sundhedsvæsenet (PATUsalud) opfordrede AFEM til 'et minuts stilhed" for det offentlige sundhedsvæsen i hovedstadsregionen, der lige som hele Spanien er regeret af det konservative folkeparti (Partido Popular).
Læger har hele december og ind i det nye år gennemført en protest-strejke mod lokalregeringens privatisering og receptafgift. Fire dage om ugen har de strejket.
Nu har lægerne besluttet at ændre protesten, så de strejker én dag om ugen, samtidig forsøger deman at få flere læger med i strejken:
- Vi ønsker at styrke budskabet om, at sundhedssektoren er i kamp nu, hvor den regionale regering har vedtaget sin lov, siger Pedro González, som er formand for AFEM til avisen Público.es.
AFEM afviser politikernes påstand om, at privatiseringen handler om at effektivisere sundhedssektoren og give bedre valgmuligheder.
Advokatstøtte
Lægeformanden oplyser, at AFEM har indgået en aftale med sympatiserende advokater, der står klar til at forsvare strejkende læger, hvis myndighederne rejser sager mod dem for tjenesteforsømmelse eller andet.
Socialdemokraterne og venstrefløjspartiet (IU) støtter lægernes protest og det socialdemokratiske partis formand i Madrid, Tomás Gómez, har lovet at rulle privatiseringerne tilbage, hvis han kommer til magten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278