USA, Frankrug og Storbritannien udvider nu sit militær til andre lande end Mali i Nordvestafrika.

Dagbladet New York Times rapporterer, at USA er begyndt "at forberede planer om at etablere en dronebase i Nordvestafrika for at øge overvågningsmissioner mod al-Qaeda og andre islamistiske ekstremistiske grupper."

Soldaterne til Niger vil ikke omfatte kamptropper.

Barack Obama

Avisen har efter sigende set dokumenter, der afslører, at basen sandsynligvis skal ligge i Niger, et land, der ligger øst for Mali, hvor franske, maliske og afrikanske styrker i øjeblikket gennemfører militære aktioner mod islamistgrupper.

I dokumentet skulle der stå, at Pentagon "ikke udelukker at gennemføre missilangreb på et tidspunkt, hvis truslen forværres."

Afrika-korps.

En embedsmand i USA's forsvarsministerium siger til avisen, at beslutningen om at etablere basen "er direkte relateret til Mali-missionen".

- Men det kunne også give AFRICOM (USA's Afrika-kommando red.) en mere varig tilstedeværelse, siger han.

AFRICOM har i øjeblikket intet hovedkvarter i selve Afrika, men holder til på an base i Tyskland.

Tirsdag underskrev Niger og USA's regeringer en aftale, der fremover gør det muligt at udstationere soldater fra USA i Niger i en såkaldt SOFA-aftale, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

- Men soldaterne fra USA vil ikke omfatte kamptropper, siger præsident Barack Obama, ifølge Bloomberg.

Samtidig meddelte den britiske premierminister David Cameron ifølge BBC, at 40 britiske militærinstruktører slutter sig til henved 600 militærinstruktører i Mali, mens 200 rejser til andre lande i Vestafrika.

Tuareger

Hvis USA's Afrika-kommandos hovedkvarter kommer til at ligge i Malis naboland Niger, vil det komme til at ligge centralt. Landet har grænser til syv nabostater. Flere iagttagere frygter, at islamister fra Mali flygter til Niger.

Desuden er Niger kendt for flere oprør fra det etniske mindretal tuaregerne, der udgør 790.000 ud af landets 16 millioner indbyggere. Det var også tuaregerne som i første omgang gjorde oprør mod centralregeringen i Mali sidste år, men deres opstand blev overtaget af de aktuelle islamistgrupper i Nordmali.

Nigers regering er domineret af stammerne Hausa og Zarma-Songhai fra det sydlige Niger.

Tuaregerne i Niger-området stod allerede bag oprør mod den franske kolonimagt i 1916, mod Nigers centralregering i 1990-95 og 2007-09. Alle oprør er blevet blodigt slået ned.

Uran og Frankrig

Niger er fuld af guld, kul og olie. Desuden strutter landet af uran i undergrunden. Niger er verdens fjerdestørste producent af uran. Verdens tredjestørste uranreserver samt betydelige oliereserver ligger lige under de områder i Niger og Mali, hvor tuaregerne bor.

Flere og flere iagttagere påpeger nu, at Frankrig, EU- og NATO-lande har indledt den militære aktivitet i Vestafrika for at sikre sig mineralerne og især reserverne af det vigtige uran.

Ifølge World Nuclear Association kommer tre fjerdedele al af energi i Frankrig fra atomkraftværker i landet. Faktisk er Frankrig dybt afhængig af uran. Minerne i Niger giver op til 70 procent af den uran, der anvendes på atomreaktorer i Frankrig.

Frankrig har i dag retten til at drive tre ud af fire af Nigers uranminer gennem firmaet Areva. Kina fik i 2007 - til Frankrigs store fortrydelse - retten til at drive uranminen Somina i en såkaldt joint-venture med Nigers regering, og brød derved Frankrigs uranmonopol i landet.

For nylig gav Nigers regering tillige lande som Indien, Kina, Storbritannien, Sydafrika, USA, Canada og Australien lov til at søge efter uran og olie.

Kritikere af Frankrigs militære indsats i Vestafrika blev bestyrket i deres påstande, da Frankrigs forsvarsminister Jean-Yves Le Drianum - ifølge flere franske medier - i sidste uge besluttede at indsætte franske specialstyrker til at beskytte uranminen Imouraren nær byen Arlit i Niger, hvor det franske firma Areva udvinder uran.

Bladet Le Point, der har militære kilder til historien, bemærker, at dette er den første aktion nogensinde, hvor franske kommandosoldater direkte forsvarer et privat selskab.

Officielle talsmænd fra både Areva og det franske forsvarsministerium nægter at udtale sig om sagen på grund af "sikkerhedshensyn".

Flere uranminer i Niger har ligget stille i lange perioder på grund af tuareg-angreb og minearbejdernes arbejdsnedlæggelser.