Undervisningsminister Christine Antorini (S) fik sig en overraskelse, da hun i morges skulle på besøg på Christianshavns Skole.
En gruppe forældre og lærere overraskede hende med bannere og underskrifter mod den nye folkeskolereform.
- 2300 ud af de omkring 3000 lærere i hele kommunen har skrevet under på under en uge. Og på vores skole har 100 procent skrevet under, fortæller tillidsmand Peter Jensen til Arbejderen.
Lærerne er utilfrese med, at regeringen vil give dem kortere forberedelsestid. Det giver dårligere undervisning, mener lærerne.
- Og så betyder det samtidig, at regeringen blander sig i lærernes overenskomster, hvor arbejdstiden normalt bliver aftalt. Dermed er det jo en sag for hele fagbevægelsen, siger Peter Jensen.
Lærerne deltager også når de københavnske lærere sammen med pædagogorganisationerne BUPL og LFS senere i dag kalder til demo mod tvungen heldagsskole.
Det er klokken 16.30 på Rådhuspladsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278