Regeringen er ved at lægge sidste hånd på en vækstplan. På baggrund af de foreløbige udmeldinger fra regeringen, tegner der sig et meget bekymrende billede.

Foreløbigt holder ministrene kortene tæt ind til kroppen. Der er brug for tre ting - arbejde, arbejde og arbejde. Men regeringen vil ikke sætte arbejde igang. I stedet lettes erhvervslivets skatter og afgifter endnu engang. 

Det er ikke en vækstpakke, men en erhvervspakke der er på trapperne. Kernen er traditionelle borgerlige mærkesager som lettelser af skatter og afgifter. Den nyliberale ide om, at al vækst i samfundet skal komme fra det private erhvervsliv, løber  gennem regeringens økonomiske politik.

Kravene om lempelser af dagpengereglerne og skabelse af job til de udfaldstruede afvises af ministrene fra S og SF på trods af at vedvarende stort pres fra fagbevægelsen og partiernes egne medlemmer.

Tilsvarende afviser regeringen at bevilge flere penge til offentlige investeringer og stoppe massefyringerne i den offentlige sektor.  

Det er brutal klassepolitik af værste skuffe, som bringer regeringen på kollisionskurs med nye store grupper i det danske samfund.

Erhvervslivets konkurrenceevne skal forbedres, lyder der i en monoton messen fra ministerkontorerne. Det fortsætter og fortsætter,  på trods af at regeringens egne beregninger viser, at der vil kunne skabes 10 gange så mange arbejdspladser i det offentlige for de midler, der nu rundhåndet gives til erhvervslivet.

Selv når der kommer uventede milliarder i statskassen, afviser regeringen at stoppe angrebene mod de dårligst økonomisk stillede i samfundet.  Skatteindtægterne for 2012 viser sig nemlig at ligge mange milliarder højere, end regeringen hidtil har forventet.

Regeringen afviser enhver snak om at bruge disse penge til at skabe arbejdspladser. Som duksen i EU vælger man at bruge milliarderne til at afbetale på statsgælden. Et stop for nedskæringer, vil regeringen slet ikke høre tale om.

Regeringen har nemlig også andre lovpakker på vej. En SU-reform, som skal spare to milliarder på uddannelsesstøtten og en kontanthjælpsreform, som også skal give milliardbesparelser. Regeringen er altså ved at finansiere borgerlige mærkesager ved at skære i overførselsindkomsterne.  

Det er brutal klassepolitik af værste skuffe, som bringer regeringen på kollisionskurs med nye store grupper i det danske samfund. Grupper som havde klare forventninger om, at regeringen ville forsvare velfærden.  

Det er ikke så svært at forstå, hvorfor regeringen ligger så elendigt i meningsmålingerne. Men det er også et signal om at sætte aktiviteter igang.