Mens landene, der grænser til Nordatlanten har skabt NATO, som verdens i særklasse mest atombevæbnede militæralliance, så har landene, der omgiver Sydatlanten taget det modsatte skridt og traktatfæstet Sydatlanten som en atomvåbenfri zone for fred og samarbejde.

I 1986 konfirmerede FN's Generalforsamling den første traktat om fred og samarbejde mellem de 24 lande omkring Sydatlanten. I 1994 vedtog medlemslandene at udvide traktaten og udtrykkeligt erklære Sydatlanten for atomvåbenfrit område.

Briternes tale om at forsvare de 2500 øboeres selvbestemmesesret er ikke andet end en undskyldning  for at etablere en magtfuld militærbase i Sydatlanten.
Argentinas regering

Fredszonen i Sydatlanten er tilbagevendende på dagsordenen for FN's generalforsamling, der i en resolution fra 2007 valgte at understrege at "udvikling er uløseligt forbundet fred og sikkerhed". Resolutionen opfordrer de 24 medlemslande til at fortsætte det samarbejde på højt niveau, som i november 2006 blev indledt med det første egentlige topmøde mellem landene på begge sider af Sydatlanten. Og resolutionen fra 2007 opfordrer det internationale samfund - herunder udviklingsbankerne - til at bidrage til skabe social og økonomisk udvikling i denne region.

I andre resolutioner har FN's Generalforsamling meget klart opfordret alle FN's medlemslande til "at samarbejde omkring de mål, der er sat med traktaten om Sydatlanten som en zone for fred  og samarbejde og afholde sig fra enhver handling, som er i modstrid med disse mål... særligt handlinger, der kunne øge spændinger og potentielle konflikter i regionen". (A/50/671/1995).

Argentina protesterer

På dette grundlag protesterer Argentinas regering mod, at Storbritannien har gjort Malvinas-øgruppen (Falklandsøerne) i Sydatlanten til et stærkt militariseret sted.

I forvejen betragter Argentina Storbritanniens kolonisering af øerne i 1833 som en illegal handling, der bør bringes til ophør og suveræniteten over øerne skal overdrages eller rettere 'tilbageføres' til Argentina.

I februar 2013 oplyser Argentinas regering følgende fakta om briternes militære tilstedeværelse på øerne:

Den udstationerede flåde omfatter fem overfladeskibe og en atomundervandsbåd, som kan være udstyret med atomvåben.

Det udstationerede luftvåben omfatter en enhed af Typhoon Eurofighters bevæbnet med cruisemissiler, fire helikoptere, transportfly og fly til optankning i luften samt defensive missilbatterier.

De argentinske myndigheder oplyser endvidere, at "der på Malvinas-øerne er et stort kommando-kontrolcenter og en elektronisk overvågningsstation, som kan holde øje med al skibs- og flytrafik. På øerne er der desuden to landingsbaner på henholdsvis 2900 meter og 1525 meter (kan modtage alle typer fly, red). Det britiske luftvåben har stationeret 800 mand på øerne mens flåden og hæren har stationeret henholdsvis 500 og 30."

Det civile indbyggertal på øerne er cirka 2000 personer, der alle er britiske indvandrere og deres efterkommere.

På en konference i London i starten af februar i år påpegede Argentinas udenrigsminister Héctor Timerman, at Las Malvinas er et af de relativt mest militariserede områder i verden.

Det er ikke kun Argentina, der er fortørnet over den britiske militære tilstedeværelse. Der er udsendt mindst 10 protester de seneste tre år fra regionale og internationale organisationer som De Iberoamerikanske Topmøder, der samler alle lande i Latinamerika og Caribien samt Spanien og Portugal; UNASUR, som samler alle lande i Sydamerika; Mercosur; Rio-gruppen; Topmødet for Sydamerika og De Arabiske lande samt de 24 lande, som er med i Sydatlantens Zone for Fred og Samarbejde.

Prins i Sydatlanten

I starten af 2012 tog Storbritannien en række nye skridt, som eskalerede konflikten og fik Argentina til at protestere.

London øgede den militære kapacitet på øerne. Den britiske prins William blev som officer i hæren sendt til basen for at deltage i militære øvelser.

I en erklæring fra 12. februar 2012 skriver den argentinske regering: "Argentina såvel som andre lande i regionen har bedt Storbritannien om oplysninger vedrørende transporten af atomvåben til Sydatlanten. Men man har afvist at give nogen som helst oplysninger, der kunne be- eller afkræfte denne alvorlige frygt i landene..."

Den udstationerede flåde omfatter fem skibe og en atomundervandsbåd, som kan være udstyret med atomvåben.

Og videre udtrykker Buenos Aires sin bekymring for, at Las Malvinas - Falklandsøerne, som de kaldes af briterne - er en fremskudt atombevæbnet forpost i briternes strategiske, globale plan. Det "fører til den konklusion, at briternes tale om at forsvare de 2500 øboeres selvbestemmesesret ikke er andet end en undskyldning  for at etablere en magtfuld militærbase, som skal tjene landets strategiske interesser i Sydatlanten med perspektiv mod Antarktis, Stillehavet og det Indiske Ocean".

I det britiske parlament gentog blandt andre premierminister David Cameron i en række taler både sidste år og i år, at hans regering står fast på, at 'indbyggerne på Falklandsøerne' selv skal have lov at bestemme, om de vil forblive britiske eller om de vil være argentinske statsborgere.

Fisk og olie

I appel til det internationale samfund fra den argentinske regering den 12. februar sidste år, rejser Buenos Aires også kritik af, at briterne driver omfattende fiskeri i farvande, som ikke tilhører dem, og at briterne faktisk udsteder licenser til fiskeri i helt op til 25 år i farvandene omkring Las Malvinas/Falklandsøerne.

Endelig protesterer Argentina mod, at briterne gennemfører prøveboringer efter olie. Den olie, der måtte findes tilhører ikke briterne, anfører Argentina. Og det er i strid med resolutioner fra FN overhovedet at gennemføre olieefterforskning så længe uenigheden om suveræniteten over øerne består. Resolution UN/GA 31/49 kræver, at "begge parter afstår fra ... ensidige handlinger, der ændrer øernes virkelighed mens en aftale mellem de to lande om suverænitetsspørgsmålet endnu ikke er indgået".

Argentina tilføjer til sin kritik, at briternes olieefterforskning i de vanskelige sydatlantiske farvande "medfører en alvorlig forureningsfare, der kunne skabe en økologisk katastrofe, som det for nyligt skete i Den Mexicanske Golf".