Kommunernes Landsforening har varslet lockout af mere end 52.000 folkeskolelærere.
- Vi har set os nødsaget til at varsle lockout, da det er den eneste måde vi kan frigøre os fra lærernes arbejdstidsregler, siger Erik Nielsen, formand for Kommunernes Landsforening (KL).
Lockoutvarslet betyder, at lærerne og kommunerne nu skal en tur i Forligsinstitutionen for, at forligsmanden kan undersøge mulighederne for et mæglingsforslag. Lykkes det ikke bliver 52.000 lærere konfliktramt som følge af lockouten.
Konflikt er det eneste arbejdsgiverne ønsker.
Uffe Rostrup, formand for friskolelærere
- Vi er klar over, at vores beslutning vil medføre praktiske udfordringer for både elever og forældre, der skal have hverdagen til at gå op. Men KL vurderer, at det er helt afgørende for folkeskolens udvikling, at vi får ændret arbejdstidsreglerne, siger Erik Nielsen.
Natten til onsdag kom meldingen fra Kommunernes Landsforening om, at forhandlingerne med lærerne om deres arbejdstidsaftale var brudt sammen.
- Lærerne er på intet tidspunkt gået i realitetsforhandlinger med afsæt i vores krav, erklærede Michael Ziegler fra KL klokken et om natten, efter at forhandlingerne havde været i gang fra om eftermiddagen.
Meldingen kom bag på Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Han havde efterlyst nogle yderligere oplysninger fra Kommunernes Landsforening omkring tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid, hvis arbejdstidsaftalen blev afskaffet. Forhandlingerne blev afbrudt for at lærerne kunne skrive ned, hvad det er for sikringer af arbejdstiden, de mener, der er brug for.
- For eksempel havde jeg brug for at vide, hvilken form for beskyttelse, der vil være for lærerne mod, at man for eksempel lægger hele arbejdsbyrden de sidste tre måneder af året, siger Anders Bondo Christensen til folkeskolen.dk
Finansminister Bjarne Corydon har også varslet lockout af op mod 7000 lærere på statens område. Det drejer sig blandt andet om lærere på friskoler, professionsskoler, efterskoler og sygeplejeskoler.
- Det er dybt overraskende og helt vanvittigt. Vi har aftalt et forhandlingsmøde på mandag - godt nok om løn. Varslet bekræfter, at konflikt er det eneste arbejdsgiverne ønsker, siger formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup til folkeskolen.dk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278