Hvor stor fare er der for, at Venezuela slår tilbage på den gamle kurs med højreorienteret styre og opgiver den bolivarianske revolution? Hvor stor fare er der for, at de sociale landvindinger, som netop afdøde Hugo Chávez stod for, bliver rullet tilbage?

Det er de spørgsmål, der her få dage efter præsident Hugo Chavez' død bliver rejst af millioner af mennesker verden over.

På landet i Venezuela gør landarbejderen Bernardo Loaiza Bernal eftertænksomt efter Chavezø død.

 Befolkningen vil ikke acceptere, at de sociale goder bliver rullet tilbage. 

- Tidligere havde vi et slogan; "med Chavez, alt, uden Chavez, intet". Nu må vi til at reflektere over denne påstand, der viste sig farlig. At lade alt afhænge af én enkelt mand var og er at dømme revolutionen til fiasko, siger han til netportalen Venezuelanalysis.

For mange venezuelanere ligger der stor frygt for, at højrefløjen atter vil bemægtige sig den politiske magt i landet, som i tiden før Hugo Chávez blev valgt til præsident første gang i 1998 med 56,2 procent af stemmerne.

Fare?

Venezuela-eksperten Andreas Bülow fra den danske afdeling af solidaritetskampagnen med den bolivarianske revolution, "Hands of Venezuela" forstår frygten.

- Jeg forstår udmærket godt frygten for at Venezuela slår tilbage på den gamle kurs. Det er da også muligt. Man skal i hvertfald ikke afsværge det. Det er muligt, at der vil være kræfter i socialistpartiet PSUV, der ønsker en glidende overgang tilbage til det gamle. Jeg ved det ikke. 

Hvor stor fare er der for, at de sociale landevindinger, som Chavez i 14 år stod i spidsen for, bliver rullet tilbage? 

- Det er utænkeligt, at det vil ske. De er for rodfæstede i folks bevidsthed - gratis uddannelse, sundhed og lægehjælp. Det kan man ikke bare sådan afvikle. Mange har en bevidsthed om, at man opbygger socialisme - eller i hvert fald arbejder hen mod den. Befolkningen vil ikke acceptere, at de ting bliver rullet tilbage. 

Han tilføjer, at da for eksempel en borgerlig oppositionsguvernør i 2008 forsøgte at rulle sociale programmer tilbage i hans region, udløste det nærmest et ramaskrig i befolkningen, og forslaget blev trukket tilbage, siger Andreas Bülow til Arbejderen. Han har boet flere år i Venezuela og skrevet bogen "Den venezuelanske revolution" fra 2010.

Andreas Bülow håber at præsidentkandidaten fra PSUV (Partido Socialista Unido de Venezuela) Nicolas Maduro lykkes med at "gennemføre reformer henimod socialisme". 

Hvem er Maduro

Nicolas Maduro, 50 år, er tidligere buschauffør og tillidsmand for arbejderne i Caracas Busmetro i 1980'erne. Søn af en fagforeningsmand. Boede i arbejderkvarteret El Valle i Caracas. Han kom i parlamentet i 1998 og blev udnævnt til udenrigsminister fra 2006 til 2012. Fra slutningen af 2012 har han været vicepræsident og fungerende præsident

- Maduro ligger tilsyneladende politisk på samme sted som Chavez lå. Så, hvis det lykkes Maduro at fortsætte den bolivariske revolution, er der ikke fare for tilbagerulning. Men faren er der, hvis nogle kræfter i PSUV ønsker et kompromis med USA, siger Andreas Bülow.

Selv har Nicolas Maduro tidligere sagt til dagbladet Últimas Noticias.

- Landsmænd, jeg er her ikke på grund af personlige ambitioner, på grund af forfængelighed, eller fordi jeg repræsenterer finansielle koncerner, hverken fra  oligarkiet eller den amerikanske imperialisme. Jeg er ikke her for at beskytte mafiaerne eller grupper og fraktioner.

En af hans første handlinger efter midlertidigt at have overtaget præsidentposten indtil valget den 14. april var lørdag at mødes med embedsmænd fra Folkerepublikken Kina om fremtidig økonomisk samarbejde.

Socialistpartiet

Chavez' og Maduros parti, det socialistiske enhedsparti, PSUV, er stiftet i 2008 og er det største venstreorienterede parti i Latinamerika og på den vestlige halvkugle. Det har 5,7 millioner medlemmer, hvoraf anslået 1,4 millioner er ufaglærte arbejdere. Det har 97 pladser ud af 165 i Venezuelas parlament, kaldet Nationalforsamlingen.

Gennemsnitsalderen i partiet er blot 35.

- Det tyder på, at mange unge i landet har interesse i projektet med den bolivariske revolution. De unge kan se, at deres familier konkret har fået gavn af Chávez 'sociale programmer, siger latinamerikaeksperten Riordan Roett fra latinamerikastudiet på Johns Hopkins-universitetet i Washington til nyhedsbureauet Bloomberg.

Partiet arbejder ifølge sit program henimod socialisme. "Det strategiske mål er at ekspropiere produktionsmidlerne og overdrage dem til folket", står der i principprogrammet, mens "kapitalismen skal begraves".

Ricardo Sanguino fra PSUV-ledelsen har tidligere til dagbladet Últimas Noticias, udtalt, at "socialismen vil indeholde begge slags ejendomsformer" - det vil sige både private og kollektive - "men vi vil fremme den sociale ejendom på strategiske områder".

Nicolas Maduros modstander ved præsidentvalget den 14. april er den højreorienterede og 40-årige Henrique Capriles Radonski, der lørdag beskyldte Maduro for at føre valgkamp "bag Chavez' lig".

- Din elendige taber, replicerede Maduro ifølge Reuters.

BILLEDTEKST TIL FOTO PÅ SIDE 4 (BAGSIDEN)

For mange venezuelanere ligger der stor frygt for, at højrefløjen atter vil bemægtige sig den politiske magt i landet som i tiden før Hugo Chaves blev valgt til præsident første gang i 1998 med 56,20 procent af stemmerne. Her foto fra begravelsesprocessionen af Chaves i Caracas i sidste uge.