Når vi er kommet af med alle de kollektive arbejdstidsaftaler på undervisningsområdet, er vejen banet for et opgør med arbejdstidsaftalerne for socialrådgivere, pædagoger og andre offentligt ansatte.

 Vi kan godt arbejde lidt mere effektivt i det offentlige.
Nadeem Farooq, Radikale

Det er næste skridt i den masterplan, regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har for det offentlige området. Regler omkring fastlæggelse af arbejdstiden, overarbejde, tillæg for aftenarbejde og andre elementer i arbejdstidsaftalerne er i spil.

Derfor demonstrerer lærere og andre offentligt ansatte i dag i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Rønne under parolen "Lærerne er de første. Hvem bliver de næste?".

>> LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ FACEBOOK

Finansminister Bjarne Corydon er kommet igennem med regeringens ønsker i den arbejdstidsaftale, der er lavet for gymnasielærerne. Her er indført et helt nyt arbejdstidssystem. I dag er reglerne omkring gymnasielærernes arbejdstid fastlagt i centrale og lokale aftaler.

Fremover er det eneste fastlagte, at gymnasielærerne arbejdstid på et år skal udgøre 1924 timer inklusiv ferier og fridage. Det svarer til en arbejdsuge på 37 timer i gennemsnit. Hvordan arbejdstiden skal fordeles, er op til den enkelte ledelse.

Mere magt til ledelsen

Et flertal i gymnasielærernes repræsentantskab anbefaler at stemme nej til aftalen. Men afstemningen er udsat på grund af lockoutvarslet.

- Bjarne Corydon siger, at med aftalen bliver gymnasielærernes arbejdstid normaliseret. Men der er ikke andre på det offentlige arbejdsmarked, der har en arbejdstidsaftale som den her, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, til Arbejderen.

- Her er ingen regler for, hvornår du skal møde og hvornår du har fri, eller hvilke varsler, du skal have, hvis din arbejdstid bliver ændret. Der er ingen reelle overtidsbestemmelser, ledelsen vurderer, hvornår der er tale om overarbejde, tilføjer han. 

Det er den samme mangel på regler, Kommunernes Landsforening og regeringen insisterer på at få gennemført overfor folkeskolelærere og andre undervisere på det kommunale og statslige område.

Lærerformanden er overbevist om, at hvis arbejdsgiverne og regeringen kommer igennem med den plan, vil hammeren falde overfor den øvrige del af det offentlige arbejdsmarked ved næste overenskomst.

Han har noget at have sin bekymring i. I regeringens vækstplan står der direkte, at en del af de 12 milliarder kroner, der skal spares i den offentlige sektor, skal findes ved at ændre de offentligt ansattes arbejdstidsregler.

Arbejderen har spurgt Radikales arbejdsmarkedsordfører, hvilke ændringer af arbejdstidsreglerne, regeringen tænker på.

- Et eksempel er den arbejdstidsaftale, Bjarne Corydon har lavet med gymnasielærerne. Her er vi faktisk kommet i mål, med det vi vil. Når det private arbejdsmarked kan øge produktiviteten hvert år, kan vi selvfølgelig også arbejde lidt mere effektivt i det offentlige, siger Nadeem Farooq.

Massiv støtte til lærerne

Kommunernes Landsforening har også lagt helt åbent frem, at deres langsigtede plan er et opgør med arbejdstidsaftalerne ikke bare i forhold til lærerne, men på stort set alle områder.

KL rejste krav om afskaffelse eller forringelse af arbejdstidsaftaler overfor alle faggrupper i det kommunale forhandlingsfællesskab KTO i overenskomstforhandlingerne. Men kravene blev trukket tilbage for alle andre grupper end lærerne. 

- Jeg er bekymret for, at det bliver os andre næste gang. At regeringen begynder at finansiere sine reformer med forringelser i vores overenskomster. Det er åbenlyst, at arbejdsgiverne går efter at forringe diverse arbejdstidsaftaler, siger Majbrit Barlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

- Det er der ikke noget problem i, hvis der er tale om frie forhandlinger mellem os og arbejdsgiverne, men det er et problem, hvis KL på forhånd har lavet en aftale med regeringen om, at det skal være sådan. Det er i strid med den frie forhandlingsret, tilføjer hun.

Dansk Socialrådgiverforening bakker op om dagens demonstrationer og opfordrer sine medlemmer til at deltage. Det samme gør FOA, BUPL, HK Kommunal, 3F's offentlige gruppe, Dansk Sygeplejeråd, Socialpædagogernes Landsforbund, FTF og Politiforbundet.

- Arbejdsgiverne har forsøgt at isolere uddannelsesområdet. Men heldigvis er det ikke lykkedes, konstaterer Anders Bondo Christensen.