05 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arabisk udspil vækker vrede i Palæstina

Afviser landbytte

Arabisk udspil vækker vrede i Palæstina

Indtil nu har Den Arabiske Liga støttet palæstinensernes krav om, at Israel skal aflevere alle områder, som Israel besatte i 1967. Nu lyder der andre toner, og ligaen foreslår at bytte landområder.

Israel ud af alle besatte områder og Østjerusalem som hovedstad. Sådan har kravet lydt i årevis, men nu åbner Den Arabiske Liga op for landbytte.
FOTO: Abbas Momami/AFP/Scanpix Denmark
1 af 1

Vreden er stor efter Den Arabiske Ligas møde med USA's udenrigsminister, John Kerry, den 29. april i Washington.

Den Arabiske Liga åbner nemlig op for, at Israel og palæstinenserne kan bytte landområder under forhandlinger om fred. Problemet for mange palæstinensere er, at kravet i årtier har været, at alle områder, som Israel erobrede på Vestbredden, Gaza og Golan-højderne, uden undtagelse skal leveres tilbage, så det svarer til grænserne fra før 1967.

Det er områder, som Israel besatte under krigen i 1967 og aldrig har leveret tilbage på trods utallige FN-resolutioner om det.

Araberne er ikke forpligtet til at give noget som helst.
Muhamed Shtayyeh, Fatah-leder.

På vegne af delegationen fra Den Arabiske Liga sagde golfstaten Qatars premierminister, Sheikh Hamad bin Jassim al-Thani, ifølge det palæstinensiske nyhedsbureau PNN, at det vil være muligt at bytte landområder.

Kovending

Hidtil har Den Arabiske Liga med Beirut-erklæringen fra 2002 støttet en tilbagevenden til grænserne fra 1967 og Østjerusalem som den palæstinensiske stats hovedstad. Erklæringen støtter en palæstinensiske stat og palæstinensiske flygtninges ret til vende tilbage til de områder i Israel, som de blev fordrevet fra i forbindelse med oprettelsen af den israelske stat. Til gengæld vil ligaen anerkende Israel som en stat.

Møderne i Washington omfattede udenrigsministre fra Bahrain, Egypten, Jordan og Qatar samt repræsentanter fra Saudi-Arabien og Libanon. Staten Palæstina blev repræsenteret af udenrigsminister Riyad Malki, der siger, at forslaget er "foretaget i samarbejde med palæstinenserne". Riyad  Malki var en del af den arabiske delegation, der mødtes med Kerry.

Staten Palæstina er den nye betegnelse for det tidligere Palæstinensiske Selvstyre og den palæstinensiske myndighed (PA).

Uenighed

Men flere ledere i Staten Palæstina og i den dominerende fraktion i Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) er utilfredse.

Muhamed Shtayyeh, en toprepræsemtant for Mahmoud Abbas egen Fatah-fraktion og forhandler for Staten Palæstina, sagde torsdag, at det var "for tidligt" at tale om "landbytte" med Israel. - Araberne er ikke forpligtet til at give. Desuden bør ethvert landbytte ikke komme som et resultat af forhandlinger, foretaget af arabiske lande på vegne af palæstinenserne. Et eventuelt fremtidigt landbytte bør være af samme størrelse og værdi. For hver centimeter vi giver, bør vi få en centimeter til gengæld, sagde han til det Bethlehem-baserede nyhedsbureay Maan News. Shtayyeh frygter, at Israel ville fortolke det nye arabiske forslag som en tilladelse til at annektere bosætterblokke på Vestbredden. - Dette er en farlig sag, fordi vi mener, at alle bosættelser er ulovlige og bør fjernes, da de er en hindring for fred, tilføjede han. Også Hamas-bevægelsen er imod ligaens forslag. Israels justitsminister, Tzipi Livni, betegner imidlertid Den Arabiske Ligas forhandlingsdelegations bemærkninger som positive. - Qatars premierminister kommer med nogle meget positive nyheder, siger hun i et  interview med den israelske hærs radio. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. maj. 2013 - 10:05   13. maj. 2013 - 11:34

Palæstina

Anders Fenger
Skribent
Tidslinje: Palæstina besat
  • 2013: Fredsforhandlinger mellem Israel og den palæstinensiske selvstyremyndighed starter juli-august. Mægler, John Kerry, USA's udenrigsminister.
  • 2011-2012: Dødvande i fredsforhandlingerne.
  • 2010: Israel nægter at forlænge et 10-måneders stop for bosættelser. Palæstinenserne afviser derfor at forhandle fred.
  • 2002: Køreplanen for Fred, foreslået af kvartetten bestående af USA, EU, Rusland og FN. Støtte til en uafhængig palæstinensisk stat side om side med Israel til gengæld for palæstinensiske demokratiske reformer samt at afstå fra at bruge terror.
  • 2001-03: Israels kampvogne lægger Arafats og selvstyrets hovedkvarter i Ramallah i ruiner.
  • 2000: Anden Intifada starter blandt palæstinenserne. Camp-David-forhandlingerne bryder sammen på spørgsmålet om det besatte Østjerusalem, som palæstinenserne ønsker som hovedstad. Israel og USA lægger ansvaret for sammenbruddet på palæstinenserne.
  • 1998: Wye River-aftalen. USA, Israel og palæstinenserne beslutter en israelsk tilbagetrækning fra 13 procent af Vestbredden, men Israel aflyser hurtigt tilbagetrækningen kort efter.
  • 1996: Benyamin Netanyahu bliver premierminister. Oslo-processen lægges på is.
  • 1995: Oslo II-aftalerne fastlægger anden fase i etableringen af det palæstinensiske selvstyre. Opdeling af Vestbredden i område A, B og C.
  • 1994: Med USA's udenrigsminister Warren Christopher som mægler accepterer begge parter en udstrakt demilitarisering af Golanhøjderne og udstationeringen af internationale observatører hér. Fredsaftale mellem Jordan og Israel, der normaliserer forholdet mellem de to lande og løses territoriale stridigheder.
  • 1993: Oslo-aftalerne. Yassir Arafat anerkender på vegne af PLO Israels ret til at eksistere. I løbet af fem år skal der oprettes et palæstinensisk selvstyre på Vestbredden og i Gaza, herefter skal Israel ud af de besatte områder ifølge FN-resolutioner 242 og 338. Israel får ret til at kontrollere palæstinensernes handel med omverdenen.
  • 1991: Fredsforhandlinger i Madrid arrangeret af den spanske regering og sponsoreret af USA og Sovjetunionen skaber grundlaget for fredsprocessen.
  • 1987: Første Intifada. Mellem 1987 og 1993 øger Israel antallet af bosættere med 136 procent.
  • 1979: Fredsaftale Israel-Egypten.
  • 1978: Under Camp David-aftalerne presser USA Egypten til at anerkende Israel. Stærke protester i den arabiske verden og blandt palæstinenserne. Aftalen betyder også fredsløsning mellem Egypten og Israel og israelsk tilbagelevering af Sinaiørkenen.
  • 1974: PLO erklærer, at de vil befri palæstinensisk territorium og oprette en uafhængig national myndighed i alle dele af det palæstinensiske territorium.
  • 1973: Fredsforhandlinger i Genève arrangeret af USA og Sovjet. PLO må ikke deltage.
  • 1970: USA's Rogers-plan om at løse blandt andet Israel-Egypten-problemer og det palæstinensiske flygtningespørgsmål. Israel afviser aftalen.
  • 1969: Yassir Arafat bliver leder af PLO (Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation).
  • 1967: Israel erobrer Sinai fra Egypten, resten af Palæstina og Syriens Golanhøjder.
  • 1949: Israel erobrer 78 procent af Palæstina. 700.000-800.000 palæstinensere bliver etnisk udrenset.
  • 1948: Israel oprettes.
  • 1947: FN vedtager at dele Palæstina.
  • 1922: Første folketælling i Palæstina: 757.182 indbyggere, heraf 11 procent jøder.

Kilder: Leksikon.org, BBC, CNN