12 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kun halvt ja til Palæstina

Danmark viser forbehold i FN:

Kun halvt ja til Palæstina

Danmark stemmer det ene øjeblik ja til at anerkende Palæstinas nye status som observatørland i FN. Men lige efter afviser Danmarks FN-ambassadør, at det er en anerkendelse af Palæstina.

138 ud af 193 lande i FN stemte torsdag ja til at give Palæstina status af observatørstat i FN. Det blev fejret. Her i landsbyen Susiya nær Hebron på Vestbredden.
FOTO: Belinda Suarez
1 af 1

Danmarks officielle optræden torsdag nat i FN's generalforsamling får knubbede ord med på vejen. Godt nok var Danmark blandt de 138 lande, der stemte ja til at give Palæstina status i FN som observatørland.

Men kort efter at den danske FN-ambassadør, Carsten Staur, havde trykket på ja-knappen fik han ordet i forsamlingen og motiverede ja-stemmen.

»Resolutionen, der er vedtaget i dag, (…) er en naturlig fortsættelse af vores faste opbakning til en tostatsløsning og etablering af en palæstinensisk stat. Men vores stemme indebærer dog ikke nogen formel bilateral anerkendelse af en suveræn palæstinensisk stat«

Det vil altså sige, at det officielle Danmark siger ja til, at Palæstina går fra observatør på stolerækkerne i FN's generalforsamling til observatørstat,som Vatikan-staten og Malteserordenen. 

Vores stemme indebærer dog ikke nogen formel bilateral anerkendelse af en suveræn palæstinensisk stat.

Danmarks FN-ambassadør

Danmarks "halve ja" til Palæstina-staten i FN er uforståelig for palæstinenseren Maher Khatib fra Demokratisk Palæstinensisk Forbund i Danmark.

- Det er som at række en hånd ud, men hive den til sig i sidste øjeblik. Danmark er bange for at træde store EU-lande og USA over tæerne ved at sige noget positivt om en palæstinensisk stat, siger han til Arbejderen, men tilføjer, at han alligevel fejrede afstemningen.

- Selv om Palæstina stadig ikke er en selvstændig stat, men et besat land, siger han.

Med den nye status i FN får Palæstina nu adgang til blandt andet Den Internationale Straffedomstol, hvilket Israel og USA er imod. Dét, trods meldinger fra palæstinensiske ledereom, at man ikke i første omgang vil benytte domstolen.

Ni lande stemte imod i Palæstina i FN: Israel, USA, Tjekkiet, Canada og nogle Stillehavsøer.

40 lande afstod fra at stemme, heriblandt 12 EU-lande som Tyskland, Storbritannien, Holland og Ungarn, mens 14 EU-lande som Frankrig, Finland, Danmark og Grækenland, stemte ja.

Maher Khatib undrer sig over den danske FN-ambassadørs udtalelser om, at »Danmark konsekvent har støttet Israel og dets iboende ret til selvforsvar inden for rammerne af international ret«, og at Danmark også "opfordrer parterne til at afstå fra skridt, som kan påvirke situationen og bestræbelserne på en forhandlet løsning negativt«.

Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti, mener afstemningen er positiv. Men.

- Dybest set har Danmark endnu ikke taget skridt til at anerkende en palæstinensisk stat, som så mange andre stater har, herunder udveksling af ambassadører. Dette ville ellers lægge pres på Israel. Men det tør Danmark ikke af frygt for reaktionerne i Washington og EU, siger han til Arbejderen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. dec. 2012 - 09:00   03. dec. 2012 - 15:20

Palæstina

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk