"Folketinget pålægger regeringen at anerkende Palæstina som en uafhængig og selvstændig stat inden for grænserne fra før 1967 og i forlængelse heraf give staten Palæstina fulde diplomatiske rettigheder".
Sådan lyder de første tre linier i et forslag fra Enhedslisten og det grønlandske folketingsmedlem Sara Olsvig (IA), som bliver diskuteret i dag.
Vi kan desværre komme til at spænde ben for udviklingen.
Lisbeth Bech Poulsen, SF
129 ud af FN’s 193 medlemslande har i dag anerkendt Palæstina som stat. I Europa har Tjekkiet, Ungarn, Malta og Polen formelt anerkendt staten. Sidste år kom Island til.
Folketingspolitikerne skal ikke stemme om forslaget i dag, men førstebehandle forslaget og sende det i udvalg. Men allerede nu er der uenighed.
Lisbeth Bech Poulsen fra SF, der fører ordet på vegne af partiet, mener ikke, at en dansk enegang nu vil styrke sagen.
- Man bør presse på for et fælleseuropæisk initiativ til at anerkende Palæstina. Vi er enige (med Enhedslisten og IA, red.) i målet om en selvstændig palæstinensisk stat, men uenige om vejen dertil. Vi kan desværre komme til at spænde ben for udviklingen, hvis Danmark anerkender en selvstændig palæstinensisk stat nu. Israel bliver jo ikke mere motiveret til at forhandle, når alle har anerkendt Palæstina på forhånd, siger hun til Arbejderen.
Christian Juhl, udenrigspolitiske ordfører for Enhedslisten i Folketinget, taler varmt for forslaget.
- Det er vigtigt, at vi anerkender Palæstina som selvstændig stat, så vi kan give dem den autoritet, som er nødvendig i de vanskelige forhandlinger om fred med Israel.
Grotesk
Søren Espersen fra Dansk Folkeparti er lodret imod forslaget.
- Nej, jeg vil absolut ikke anerkende en stat, der slet ikke eksisterer. Det er grotesk. Staten har ingen grænser eller aftaler med nabostater. Man skal ikke, som Enhedslisten, trampe rundt som en elefant i en porcelænsbutik, siger han til Arbejderen.
Christian Juhl replicerer.
- Hvis Søren Espersen vil undgå at trampe rundt i en pocelænsfabrik, bør han og israelerne måske begynde at tale om, at bosættelserne skal rømmes, at Muren og bosættervejene skal væk.
Forhandlinger
Israels viceambassadør i Danmark, Roi Dvir, "beklager", at forhandlingerne om fred er strandet.
- Palæstinenserne nægter at forhandle direkte med Israel. (...) Israel støtter en to-statsløsning og en palæstinensisk stat side om side med Israel. Det indbefatter anerkendelsen af Israels ret til at eksistere som det jødiske folks stat og ret til sikre grænser. Sådan en løsning kan nødvendigvis kun tilvejebringes gennem en endelig aftale som følge af direkte forhandlinger mellem parterne, siger han til Arbejderen.
Christian Juhl forstår dog ikke synspunktet.
- Israel fik sidste år i FN's generalforsamling garantier fra 30 arabiske lande om at respektere Israels sikkerhed. Og hvis blot Israel stoppede bosættelserne i morgen, ville der være forhandlinger dagen efter, siger Christian Juhl til Arbejderen.
Søren Espersen er i øvrigt ligeglad med, at FN's Generalforsamling i december sidste år tog et skridt hen imod anerkendelse af Palæstina-staten ved at opgraderede palæstinenserne fra observatører på stolerækkerne til såkaldt observatørstat i stil med Vatikan-staten og Malteserordenen.
- Jeg er fløjtende ligeglad med, hvad FN's generalforsamling - en masse asiatiske og andre lande - vedtager af mærkelige ting. FN's Sikkerhedsråd har ikke vedtaget noget om opgradering, det er det vigtigste for mig, siger han til Arbejderen.
I dag samler blandt andet Palæstina-Initiativet og Kvinder i Sort sig til en markering foran Folketinget klokken 12.30 til støtte for forslaget om at anerkende Palæstina-staten.
I forrige uge besluttede regeringen at give de palæstinensiske repræsentanter i Danmark ambassadørstatus med samme vilkår som diplomater fra andre stater.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278