Om en måned er der valg i det vestafrikanske land Mali. Det sker samtidig med, at Mali er erklæret i undtagelsestilstand i kølvandet på en fransk-ledet militærintervention i januar.
Det sker sideløbende med, at en FN-styrke på over 11.000 soldater vil blive indsat fra 1. juli, som skal overtage opgaverne fra en afrikanskledet styrke.
- Vi har brug for et valg og en dialog mellem nord og syd-Mali, siger Frankrigs udenrigsminister, Laurent Fabius ifølge det franske dagblad L'Humanité.
1000 franske styrker vil forblive i Mali sammen med FN-styrkerne og foretage offensive angreb, tilføjer han
Valget skal efter planen finde sted den 28. juli, med en eventuel anden runde i august.
Frankrig og NATO fortsætter med at angribe Nordafrika.
Mohamed Diarra
FN og EU-kommissionen har støttet valgprocessen med 14,8 millioner euro.
Desuden lovede deltagerne fra 108 lande ved en donorkonference i Bruxelles den 13. maj - arrangeret af EU, Frankrig og Malis regering - at skaffe landet 34,2 milliarder euro i støtte frem til 2014. Blandt bidragyderne er USA, Frankrig, EU, Kina og Storbritannien. Danmark har lovet 15 millioner euro.
Oprør og kup
Mali har siden april sidste år været ledt af den civile præsident Dioncounda Traoré, som blev indsat af parlamentet efter et militærkup af den USA-trænede hærkaptajn, Amadou Sanogo, den 22. marts sidste år. Ifølge det franske nyhedsbureau AFP fuldførte Sanogo et efterretningskursus 2008 i Arizona samt træning som infanteri-officer i 2010 i Georgia.
Kuppet fjernede den civile Amadou Toumani Touré, der nu er i eksil i nabolandet Senegal.
EU støtter i dag Malis's hær med 550 militærinstruktører, der i det næste år blandt andet skal undervise i kommunikation.
Mali's hær blev i foråret 2012 løbet over ende af først etniske tuareg-militser i Nordmali og senere islamistiske oprørere i samme område.
Valg frit?
Mohamed Diarra, talsmand for det venstreorienterede parti SADI, Afrikansk Solidaritet For Demokrati og Uafhængighed, er både imod Frankrig militærintervention og selve valget den 28. juli i Mali.
- Forestil dig et valg i krigstid uden nogen form for sikkerhed i store dele af landet - med en halv million af Malis borgere i eksil i nabolandene. Formålet med et sådant valg er at få en såkaldt lovlig regering, der passer Frankrig, siger han til det svenske ugeblad Proletären.
Mohamed Diarra mener, at et demokratisk valg "skal være godt forberedt ved dialog med alle politiske kræfter i landet, efter at vælgerne er blevet registreret i en demokratisk proces".
Han advarer mod, at konflikten spreder sig til andre lande i området.
- Frankrig og NATO fortsætter med at angribe Nordafrika. De ønsker alle kontrol med naturressourcerne i hele Nordafrika. Da de angreb Libyen sagde vi, at Mali er det næste land i rækken. Nu er de i Mali, og vi tror, at deres næste mål er Algeriet, siger han.
Det er stadig uvist, om store dele af befolkningen i Nordmali får mulighed for at stemme den 28. juli ved præsidentvalget, erfarer det britiske dagblad The Independent.
Fredsaftale
Den 17. juni underskrev Malis regering en våbenhvileaftale med de to største tuareggrupper i Nordmali, MNLA (Den Nationale Bevægelse for befrielsen af Azawad) samt High Council for the Azawad og udtrykker stor optimisme op til præsidentvalget.
Fredsaftalen afvæbner grupperne og baner vejen for regeringsstyrkernes kontrol over byen Kidal, som ellers har været under MNLA's kontrol siden Frankrig fordrev islamistgrupper fra byen den 30. januar i år,
Moussa Ag Attaher, talsmand for MNLA, bekræfter aftalen.
- MNLA og High Council for the Azawad har givet alt for fred, og vi accepterer denne aftale, siger han til nyhedsbureauet AP.
En gennemgang af aftalen foretaget af det franske dagblad L'Humanité viser, at tuareggrupperne giver afkald på uafhængighed, men får løfter om respekt for kultur, tradition og levevis, og aftalen understreger "behovet for at fremme en reel national forsoning som grundlaget for en varig fred i Mali", der er også en forpligtelse til at "bekæmpe terrorisme".
Aftalen har fået støtte fra både FN, EU, Frankrig og USA. FN's Udviklingsprogram indgår i en såkaldt "forsoningskommission" i Mali.
Vicepræsidenten for MNLA, Mohamadou Maiga, er forsigtig optimist.
- Denne gang beder jeg af hele mit hjerte til, at dette er dén fredsaftale, der vil holde, fordi der har været for mange aftaler, som simpelthen ikke er blevet overholdt, siger han til nyhedsbureauet AP.
I 1996 underskrev regeringen i Mali en fredsaftale med tuareggrupperne, men løfterne er ikke blevet holdt, beklager MNLA.
I april anklagede MNLA's talsmand, Mossa Ag Attaher, Frankrig for at have stort ansvar for det aktuelle kaos i Mali.
- MNLA minder om, at det koloniale Frankrig er ansvarlig for den territoriale opdeling, der er selve kilden til denne tragiske konflikt, der nu har varet i over 52 år. Vi minder også om, at Frankrig aldrig har beskyttet vort folk under disse mange års lidelser med tortur og massakrer, sagde han på MNLA's hjemmeside og tilføjede, at 380 tuareger siden Frankrigs intervention i januar er blevet myrdet af Malis hærenheder "under fuldt opsyn af franske tropper".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278