Forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA er gået i gang, og det afføder kritik af, at aftalen, vil give de store monopoler for meget magt, og at det vil gå ud over demokratiet og velfærden

Det officielle startskud for forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA lød i forbindelse med G8-mødet i Nordirland i slutningen af juni.

Den aftale, der skal forhandles på plads, drejer sig ikke alene om at nedsætte tolden på varehandel mellem USA og de nu 28 lande i EU. Eller om at afvikle andre hindringer, der stiller sig i vejen for fri handel.

Profit-sikkerhed

Et centralt afsnit i udkastet til en aftale handler om at skabe profitsikkerhed for investorer.

Det kapitel vil undergrave regeringernes og lovgivende forsamlingers mulighed for at varetage befolkningernes interesser. Det vil undergrave staternes nationale suverænitet, advarer den kritiske tænketank Corporate Europe Observatory (CEO).

Forslaget "vil åbne for en flodbølge af retssager om store millionbeløb i euro, som vil blive rejst af selskaber, der ønsker at udfordre demokratisk vedtagne love, der skal beskytte miljøet og befolkningens sundhed", skriver CEO.

Den planlagte frihandelsaftale mellem EU og USA vil gøre det muligt for multinationale selskaber at føre sag mod Danmark, hvis vi strammer krav til miljø og arbejdsforhold, noterer Enhedslisten efter at have læst et lækket udkast til forhandlingsudspil.

- Det lækkede forhandlingsmandat er skræmmende læsning. Frihandelsaftalen viser sig at være en tikkende bombe under vores demokrati og velfærd. Jeg er dybt forundret over, at investerings- og handelsministeren ikke har sagt fra, siger Enhedslistens medlem af Europaudvalget, Nikolaj Villumsen.

Enhedslisten skeptisk

Enhedslisten var 8. maj i Europaudvalget med til at godkende det forhandlingmandat, som handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr tog med til ministermøde i Bruxelles. Men Enhedslisten stillede tre betingelser; nemlig at en frihandelsaftale sikrer beskyttelse af arbejdstagerrettigheder, miljøet og forbrugernes sikkerhed.

Efter at udkastet til en frihandelsaftale er kommet frem, er Enhedslistens skepsis vokset:

- Danmark bør sige fra overfor dette mandat og kræve, at investeringsdelen tages ud af aftalen, så vores demokrati og velfærd ikke undergraves af erhvervsinteresser, siger Nikolaj Villumsen.

Fare for for en flodbølge af retssager om store millionbeløb.

I en analyse med titlen "A transatlantic corporate bill og rights" gennemgår tænketanken CEO forslaget til investeringskapitel i udkastet til frihandelsaftale.

Forslaget til frihandelsaftalen er kommet til verden efter en vedholdende kampagne fra industriens lobbygrupper og advokatfirmaer, og hensigten er at give store selskaber magt til at lægge sag an mod love og regler i hjemlandet og i andre lande, som påvirker virksomhedernes profit, skriver CEO og konkluderer: "Derfor vil EU-lande snart opleve, at love, der er vedtaget for at beskytte befolkningens interesser, bliver udfordret ved uigennemsigtige domstole uden hjemland".

CEO illustrerer med en række eksempler, hvordan selskaber inden for rammerne af eksisterende frihandelsaftaler udfordrer love, der skal beskytte sundhed og miljø.

Tre eksempler

Tobaksgiganten Philip Morris har lagt sag an mod regeringerne i Uruguay og Australien, fordi de to lande har vedtaget love, der pålægger Philip Morris at bringe advarsler på deres cigaretpakker. Det ødelægger virksomhedens mulighed for at markedsføre sig og medfører tab af markedsandele, siger det amerikanske Philip Morris. Sagen er anlagt med henvisning til paragraffer i tosidede frihandelsaftaler, som USA har indgået med landene.

Et andet eksempel er en erstatningssag, som svenske Vattenfall har anlagt mod den tyske regering, fordi Merkel-regeringen besluttede at udfase atomkraft efter katastrofen i Fukushima. Vattenfall kræver en erstatning på 3,7 milliarder euro.

Som tredje eksempel henviser CEO til en sag, som det hollandske forsikringsselskab Achmea har anlagt mod regeringen i Slovakiet med krav om erstatning på 22 millioner euro, fordi Slovakiets regering i 2006 ændrede en lov om privatisering af sundhedsvæsenet. I den nye lov gælder det, at kun non-profit selskaber må sælge sundhedsforsikringer. Det mener Achmea koster dem en forventet fortjeneste på 22 millioner euro.

Udenrigsministeriet bekræfter over for Arbejderen, at investeringsbeskyttelsesaftaler er almindelige i internationale handelaftaler. Man kan bruge forskellige internationale voldgiftsinstitutioner til at afgøre uenigheder:

"ICSID under Verdensbanken er ofte det foretrukne forum for løsning af tvister. Sådan vil det også blive i forbindelse med EU-USA-frihandelsaftalens investeringskapitel, medmindre forhandlingerne undervejs vil vise, at parterne foretrækker løsning af tvister ved de nationale domstole...", skriver Udenrigsministeriet til Arbejderen.

Arbejderen havde bedt om svar fra handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr, men på grund af ferie er der kommet svar fra Udenrigsministeriet.

Fogeden kommer

I svarene bekræfter ministeriet, at kendelser afsagt af en voldgift eller af en domstol i henhold til "New York Konventionen" overtrumfer eventuelle nationale beslutninger og "kan tvangsgennemføres over for aktiver, som den stat, som kendelsen gå imod, måtte have i tredjelande". 

Men ministeriet betegner kritikernes forudsigelser om 'en flodbølge af retssager om store millionbeløb' som "stærkt overdrevet".

Men tal fra FN's organisation for handel og udvikling (UNCTAD) viser, at antallet af sager anlagt på grundlag af internationale handels- og investeringstraktater stiger stærkt. I 2000 var antallet under 50 ved udgangen af 2012 var der anlagt 514 sager.

Om muligheden for at beskytte politiske og sociale interesser med forholdsregler, der går monopolerne imod, er Udenrigsministeriet også ubekymret:

"Alle stater, herunder også EU, der indgår aftaler om investeringsbeskyttelse med en anden stat, har i henhold til folkerettens suverænitetsprincip ret til at regulere indenfor deres territorium med legitime policy formål for øje", skriver Udenrigsministeriet. " Det gælder miljø, sundhed, sikkerhed, sociale og andre spørgsmål af betydning for den enkelte borger. Dette forbehold er indskrevet i forhandlingsmandatet, og det forventes derfor, at aftalen vil indeholde en klausul herom..." lyder det fra ministeriet.

Klausuler ikke nok

Men Kenneth Haar, der er forsker ved Corporate Europe Observatory, afviser, at problemet dermed er løst:

- Udenrigsministeriet kan ikke seriøst påstå, at for eksempel miljøregler ikke kan udfordres ved en domstol, siger han til Arbejderen.

I forslaget til traktat står der ganske vist, at "nødvendige miljøregler ikke er omfattet af traktaten". Tilsvarende står der at "nødvendig" politik med hensyn til arbejdstagerbeskyttelse, sundhed og sociale forhold er undtaget, forklarer Kenneth Haar.

- Men det løser ikke noget, for virksomhederne kan jo bare lægge sag an med påstand om, at miljøreglerne ikke er nødvendige, men vildt overdrevne. Så kan de kræve erstatning. De kan ikke forhindre vedtagelse af skrappere miljøregler, men de kan gøre det dyrt, og dermed skræmme politikerne fra at vedtage skrappe miljøregler, forklarer Kenneth Haar.