Igennem mere end en uge har en bølge af protester skyllet hen over de brasilienske storbyer. Store prisstigninger på den offentlige transport var gnisten, som satte processen i gang.

Efter en lang årrække med store økonomiske vækstrater har millioner af brasilienere kæmpet sig ud af fattigdommen. Men på trods af opturen er det brasilianske samfund i høj grad præget af ulighed, sociale konflikter og skygger fra en fortid med diktatur.  

Protesterne kan være et startskud til en proces, der kan trække Brasilien væk fra nyliberalismen og sætte kursen mod venstre

Det er bemærkelsesværdigt, at både præsident Dilma Rousseffs parti Arbejderpartiet (PT) og det kommunistiske parti PCdoB er blandt de kræfter, der aktivt har støttet protesterne. Begge partier er med regeringen.

Som et første skridt annullerede regeringen prisstigningerne på den offentlige transport. Præsident Dilma lovede samtidigt 25 milliarder til en udbygning af den kollektive trafik. Hun gav et klart signal om at lytte til de protesterendes krav og bekæmpe korruption.

Konkret er arbejdet igangsat for at udarbejde en storstilet reform, hvor landets olieindtægter skal finansiere en forbedring af uddannelsessystemet og landets sundhedssystem. 

Protesterne er en advarsel til regeringen om, at utilfredsheden og frustrationerne vokser, men det kan også være et startskud til en proces, der kan trække Brasilien væk fra nyliberalismen og sætte kursen mod venstre.

Præsident Dilma Rousseff benyttede muligheden for at tage offensiven. Hun valgte at skyde en strategisk politisk proces i gang. En bred folkelig debat skal lede frem mod en folkeafstemning og presserende demokratiske forbedringen af Brasiliens grundlov. Venezuela har gjort det. Ecuador har gjort det. Bolivia har gjort det og andre med dem. For venstrekræfterne i regeringen er det nu muligt at trække i samme retning. Som kontinentets største land vil kampen om Brasiliens kurs få vidtrækkende konsekvenser.