Ecuadors udenrigsminister Ricardo Patino oplyste i går, at man har modtaget en ansøgning fra Edward Snowden om politisk asyl. Snowden opholder sig for tiden i Moskva efter et par uger i Hong Kong, hvorfra han via det britiske dagblad The Guardian afslørede USA's hemmelige program PRISM, som overvåger millioner af menneskers færden på internettet i USA og resten af verden.
USA kræver Snowden udleveret til retsforfølgelse. Men Ecuadors præsident Rafael Correa har ifølge den latinamerikanske nyhedsstationen Telesur tilkendegivet, at man vil "analysere Snowdens sag meget ansvarligt og derefter tage en helt uafhængig beslutning" på basis af landets forfatning og konkrete asyllove.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278