Karen Hækkerup kom for nogle uger siden med et udspil til, hvordan forældre med anden etnisk baggrund kan styrkes i deres rolle som forældre.

Baggrunden for udspillet er et politisk ønske om, at nydanske forældre bliver bedre til at sikre, at deres unge knægte starter på uddannelse i stedet for at hænge ud på gaden - sådan lidt firkantet sagt. Ønsket udspringer blandt andet af, at de unge mænd er overrepræsenteret i statistikkerne for kriminalitet, og at for mange af dem ikke får en uddannelse.

Brug for handling

Så det er rimeligt, at man fra politisk side ønsker handling på området. Når det er sagt, kan man med rimelighed sætte spørgsmålstegn ved, om det giver mening at lave et sådant udspil for forældre med anden etnisk baggrund? For er denne problematik kulturel, eller er det et fænomen, der altid har eksisteret i de laveste socialklasser?

Der er flere af initiativerne i planen, der retter sig mod en forebyggende indsats. Bedre samarbejde mellem børnehave, skole, socialforvaltning og familie. Et forslag til at styrke forældreundervisningen. Og så det element, der har trukket flest overskifter: Forældrepålæg,

Loven om forældrepålæg foreskriver, at forvaltningen kan trække familien i børnefamilie-ydelse, såfremt det vurderes, at forældrene ikke vil samarbejde om deres barn. Tankesættet bag loven er, at man med sanktionsmuligheden kan tvinge forældrene til at samarbejde.

Man bliver ikke bedre forældre af at have færre penge. Men sociale problemer kan forebygges med en vedholdende indsats.

Siden pålægget blev vedtaget, har Rambøll lavet to undersøgelser af brugen af pålægget. Og begge undersøgelser viser, at pålægget bruges meget lidt. Og de kommuner, som ikke anvender forældrepålæg, begrunder det med, at det ikke er et hensigtsmæssigt redskab.

Dansk Socialrådgiverforening advarer imod en øget brug af forældrepålægget. For os er det åbenlyst, at det ikke giver mening at sanktionere en familie økonomisk, hvis man vurderer, at der kan være andre årsager end modvilje mod systemet, der gør, at et samarbejde med et forældrepar er vanskeligt

For de få forældre, der bevidst fravælger at samarbejde med kommunen, er det tvivlsomt, om det er et virkningsfuldt redskab at trække familien i ydelse.

Hvis man forestiller sig et forældrepar, der måske ligefrem understøtter deres søns kriminelle løbebane, så er de nok relativt ligeglade med at få trukket lidt i ydelsen.

Vi skal holde fast i familien

Vi mener derfor, at skal der ”sanktioneres”, så skal det være ved en endnu mere insisterende og fastholdende indsats, hvor vi som professionelle rykker tættere på en familie, hvis vi oplever, at de modsætter sig samarbejdet. Blive ved med at være i dialogen. Vi har gode erfaringer med at etablere frivillige kontrakter med familier, hvor det bliver tydeligt, hvem den unge må se, hvor den unge må være, hvornår de skal møde i skole, og hvilken støtte og hjælp de kan forvente til at ændre livsstil.

Jeg tror ikke, at man bliver bedre forældre af at have færre penge. Men jeg tror, at sociale problemer kan forebygges med en vedholdende indsats.

Så vores tilbagemelding til Karen Hækkerup er: Vi kender problemet, og vi er enige med dig i, at det skal løses. Men vi vil gerne have fokus på nogle socialfaglige redskaber, da vi ikke tror på, at forældrepålægget i sig selv hjælper nogen videre.