Nettet skal strammes om skatteforbryderne. Alle dem, der via dyre advokater og skjulte skuffe-selskaber snyder fællesskabet for millioner.

I EU har man beregnet, at statskasserne hvert år går glip af hele 7.500 mia. kroner. Problemet er langt fra nyt. Men chancen for at stoppe det er bedre end nogensinde. Spørgsmålet er varmt både i USA, G8 og i flere EU-lande. Derfor spiller vi socialdemokrater nu ud med fem konkrete forslag, der kan styrke kampen mod skattely i EU og Danmark.

Når den store Ferrari ruller op foran den dyre restaurant, og det skræddersyede jakkesæt stiger ud, har Europas rigeste ikke travlt med at skjule deres formuer.

En sortlistning af skattelylande, land-for-land-rapportering, straf til banker og revisorer, der hjælper til skattesnyd, og en informantordning, hvor vi ligesom i Tyskland køber oplysninger fra whistleblowers, der ligger inde med viden om snyd. Oplysningerne skal ikke offentliggøres, men afleveres til myndighederne. I den situation bør retten til at snyde i skat ikke stå over fællesskabets ret til at afsløre skattesnyderne.

Når den store Ferrari ruller op foran den dyre restaurant, og det skræddersyede jakkesæt stiger ud, har Europas rigeste ikke travlt med at skjule deres formuer. Men skulle skattemyndighederne spørge, om de har betalt deres del til fællesskabet, er pengene pludselig forsvundet som dug for solen. På hemmelige bankkonti eller igennem sindrige selskabskonstruktioner. Men nu skal det være slut. Her er fem bud på, hvad vi kan gøre lige nu.

For det første skal EU slå helt fast, hvad et skattely præcist er. De lande som hjælper med at gemme formuerne væk, skal på en sortliste, og presses når vi eksempelvis laver handelsaftaler med dem.

Dernæst skal virksomhederne fremlægge lister over samtlige filialer og datterselskaber herunder antal ansatte, omsætning, overskud og betalt skat - land for land. Tiltaget sørger for, at man ikke kan fifle med skattebetalingen ved at oprette skuffeselskaber i ind- og udland.

Hammeren skal også falde overfor de advokater og revisorer, som hjælper med skattesnyd. Og banker der rådgiver folk om, hvordan de snyder skattemyndighederne. I yderste konsekvens skal bankerne kunne fratages deres lincens.

Endelig skal vi have en ordning så ansatte i banker eller virksomheder kan fortælle myndighederne om det, hvis deres chefer eller kunder snyder i skat. Oplysningerne skal ikke offentliggøres. De skal gives til myndighederne, som de burde være blevet i første omgang. Retten til at snyde i skat, må aldrig stå højere end retten til at afsløre svindlerne.

Det er kun rimeligt, at alle betaler deres til fællesskabet. Med de her fem forslag kan EU-landende træde et stort skridt i den rigtige retning. Og vi kan være med til at præge den globale standard om automatisk udveksling af oplysninger. Pengene har vi hårdt brug for i de enkelte lande til investeringer i velfærd og arbejdspladser. Fremad!