Dommen mod den amerikanske whistleblower Bradley Manning tirsdag aften dansk tid er kun første punktum i sagen. I går fortsatte militærdomstolen retsagen med henblik på at fastsætte strafudmålingen, skriver det det britiske dagblad The Guardian.

Bradley Manning var anklaget for højforræderi ved at "have bistået fjenden" samt 20 andre anklager om spionage, tyveri, bedrageri og overtrædelse af militærets regulativer ved at overdrage hemmeligstemplede videoer og over 700.000 hemmmeligstemplede militære dokumenter til WikiLeaks. Heriblandt 470.000 amerikanske militærrapporter fra slagmarkerne i krigene i Irak og Afghanistan samt 250.000 fortrolige rapporter fra USA-ambassader til udenrigsministeriet i Washington.

Vi vandt slaget, nu er vi nødt til at vinde krigen.
David Coombs, Mannings forsvarer

Manning har erkendt at have videregivet dokumenterne, fordi han ville skabe en offentlig debat om krigene hjemme i USA, men har afvist anklagen om at have bistået fjenden. 

Dommeren, oberst Denise Lind, frikendte Manning for højforræderi, der kunne have givet fængsel på livstid uden mulighed for benådning, skriver BBC. Til gengæld blev Manning dømt skyldig i syv ud af otte anklager om spionage, fem anklager om tyveri, to anklager om IT-bedrageri samt  fem anklager om overtrædelse retslige forordninger.

De 19 anklager kan give 136 års fængsel, hvis Denise Lind idømmer maksimumsstraf i alle forhold, og det dyster forsvarer og anklager om i den kommende tid. Begge vil fremføre nye vidner for dommer Lind for at påvirke strafudmålingen, og denne del af retsagen er også kritisk, mener Mannings forsvarer.

- Vi vandt slaget, nu er vi nødt til at vinde krigen. Det er en god dag, men Bradley er ikke ude af ilden endnu, sagde David Coombs efter dommen tirsdag. 

Bradley Manning blev i oktober 2009 udsendt til Irak som efterretningsanalytiker og blev i maj 2010 anholdt for lækket dokumenterne og videoerne til organisationen WikiLeaks, som afslørede overgreb, drab på civile og andre brud på krigens konventioner. 

Manning har nu siddet over tre år i fængsel, heraf over 10 måneder i isolation, hvor han blev udsat for tortur-lignende mishandling. I over 300 døgn blev han holdt indespærret i en celle på to gang to meter 23 af døgnets timer og med lyset tændt. Når han i 20 minutter var på gårdtur var han lænket på hænder og fødder. I perioder blev han frataget alt sit tøj om natten.

Lettelse og vrede

Der er stor lettelse over, at Manning blev frikendt for anklagen om højforræderi. Hvis han var dømt skyldig i anklagen, ville det stadfæste en ny retspraksis med uoverskuelige konsekvenser for whistleblowere og journalister, har mange advaret. 

Tidligere har alle, som blev dømt skyldige i at have "hjulpet fjenden", givet hemmeligtstemplede dokumenter direkte til en fjende, som USA var i krig med, skriver journalisten Candice Bernd på netportalen Thruth Out.

Hvis Manning var dømt skyldig i anklagen, vil det stoppe fremtidige whistleblowere fra at afsløre ulovligheder og krigsforbrydelser på grund af frygt for straf. Tilsvarende har Amnesty International, flere medlemmer af EU-parlamentet og mange mediefolk udtrykt frygt for, at journalister ville afholde sig fra afsløringer af frygt for konsekvenserne.

Skandaløs dom

Men glæden over, at Bradley Manning blev frikendt for anklagen om forræderi, må ikke aflede opmærksomheden fra det uretfærdige i, at han er dømt skyldig i fem anklager om spionage, fordi han har dokumenteret brud på menneskerettigheder og krigsforbrydelser, siger advokat Shayana Kadidal fra Center for Constitutional Rights i USA. 

Han arbejder til dagligt med sagerne mod fangerne på Guantanamo og mener, at Manning bør hyldes for at have kastet lys over krigsforbrydelser i Irak og Afghanistan samt afsløret brud på Guantnamofangernes rettigheder.

Advokat Michael Rathner, som forsvarer WikiLeaks og dets stifter Julian Assange, er også lettet over frikendelsen for højforræderi, men mener alligevel, at dommen er en skandale:

- Han skulle ikke dømmes for noget som helst. Det skulle i stedet de personer, som er ansvarlige for krigforbrydelserne, sagde Rathner i går til tv-station Democracy Now.

Filminstruktøren Oliver Stone har udtalt, at Manning "blot har gjort det, som store medier burde have gjort for længe siden".

Borgerretsorganisationen ACLU i USA advarer om, at dommen mod Bradley Manning har til hensigt at skræmme fremtidige whistleblowere, og det samme påpeger 17 medlemmer af EU-parlamentet, der har sendt en appel til præsident Obama:

"Vi er bekymrede for, at den amerikanske regering krig mod whistleblowere som Edward Snowden og Bradley Manning vil begrænse demokratiet i både USA og Europa. Vi opfordrer dig hermed til at stoppe sagen mod Bradley Manning", lyder det i appellen.