Bradley Manning lækkede op mod 700.000 hemmeligstemplede dokumenter til WikiLeaks. Men han gjorde det ikke for at hjælpe fjenden.
Det er opsummeringen af den dom, en militær domstol i Maryland i USA netop har afsagt over den amerikanske whistleblower Bradley Manning.
Manning risikerer stadig op mod 130 års fængselsstraf, når straffen de næste uger skal udmåles.
Anklagerne mener, at den tidligere efterretningsanalytiker lækkede dokumenterne for bevidst at "hjælpe fjenden" og ønskede ham dømt for at "bistå fjenden" - en dom som kunne have betydet livsvarrigt fængsel til den 25-årige soldat. Omvendt har forsvarerne påpeget, at Bradley Manning handlede i offentlighedens interesse og ikke ville skade USA.
Men dommeren, Denise Lind, har altså frikendt Manning for den mest alvorlige anklage. Samtidig har hun dømt Manning skyldig i næsten alle de andre anklagepunkter imod ham, og det kan stadig koste ham alt fra nul 130 års fængselsstraf.
Det skal afgøres over de kommende dage og uger, hvor både anklagerne og forsvaret vil føre nye vidner og argumentere for, hvor hård eller mild straffen skal være.
Bradley Manning var i oktober 2009 udsendt til Irak som efterretningsanalytiker og blev i maj 2010 anholdt for lækager til organisationen WikiLeaks.
Han er anklaget for at at stå bag den største militære lækagesag i USA's historie, de 700.000 hemmeligstemplede dokumenter fra Irak og Afghanistan, som førte til WikiLeaks' afsløringer af overgreb, drab på civile og andre brud på krigens konventioner i de USA-ledede krige.
Amnesty International har skarpt kritiseret anklagerne:
- Anklagen om at "hjælpe fjenden" er direkte latterlig. Det er overraskende, at anklagerne i denne sag, der burde gå efter retfærdighed, mener, at information offentliggjort gennem wikileaks eller en personlig blog skal føre til sådanne anklager, sagde Whitney Brown, seniordirektør i Amnestys afdeling for International Ret, tidligere på måneden.
Der var i dag demonstrationer til fordel for Manning i 40 amerikanske byer, og mange amerikanere var mødt op foran retten i Maryland for at vise ham deres støtte.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278