09 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

NATO vil være atommagt til det sidste

Atomvåben

NATO vil være atommagt til det sidste

NATO erklærer åbent, at militæralliancen vil fastholde sine atomvåben, så længe der er atomvåben i verden - lidt mindre åbent har NATO besluttet, at man kan være den første til at bruge atomvåben.

Med sine over 1000 store og små militærbaser over hele verden samt seks hangarskibe med hver deres flådestyrke omkring, er USA's atomvåben til stede over hele kloden.
FOTO: commons
1 af 1

"NATO vil være en atommagt så længe atomvåben eksisterer".

Sådan lyder det i 2012-årsrapporten fra NATO's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen.

Beslutningerne på NATO-topmødet i Chicago sidste år forpligter NATO til at "fastholde en passende blanding af atomvåben, konventionelle våben og missilforsvar", hedder det videre i årsrapporten.

Hidtil har kun USA brugt atomvåben, nemlig bomberne kastet mod Hiroshima og Nagasaki i Japan ved afslutningen af Anden Verdenskrig i august 1945.

De fleste udtalelser fra præsidenter, forsvarsministre og andre politiske ledere i atommagterne går på, at deres atomvåben blot skal afskrække fjenden. De skal ikke bruges.

På den anden side fremgår det af papirer og udtalelser, at man kalkulerer med at bruge de skæbnesvangre våben - i nogle tilfælde udtrykkes der endog vilje til at være den første til at bruge atomvåben.

Atomvåbenmodstanderen David Krieger fra Nuclear Age Peace Foudation skriver, at fem højtstående militærfolk og strateger fra USA, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Holland i 2008 skrev en rapport blandt andet om atomvåbnenes rolle i NATO's militære strategi.

Heri anbefales det, at "første-brug af atomvåben under en optrapning skal forblive det ultimative instrument for at forhindre brugen af masseødelæggelsesvåben".

Formuleringen "skal forblive" kan kun betyde, at første-brug af atomvåben dengang var en faktisk del af NATO's atomstrategi.

Fem magtfulde mænd

Det var meget indflydelsesrige mænd, der stod bag rapporten, som blev afleveret til præsident George W. Bush i Washington og til NATO's daværende generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer i januar 2008 og blev diskuteret på NATO's topmøde i Bukarest i april samme år.

Det var personer, som kendte NATO indefra.

General John Shalikashvili var formand for USA militære overkommando (The joint chiefs of staff) under præsident Clinton og senere NATO's øverstkommanderende i Europa. 

Den tyske general Klaus Naumann har blandt andet været formand for NATO's militærkomité.

Sammen med Hollands tidligere hærchef Henk van den Breemen, den tidligere leder af Frankrigs militære overkommando admiral Jacques Alexander og Lord Inge med en fortid i den britiske forsvarsstab vidste gruppen bedre end nogen, hvornår og hvordan der kunne bruges atomvåben.

De fem konstaterer, at "vestens værdier og levemåde er truet" af religiøs fanatisme og af international terrorisme. Dertil kommer skærpet kamp for energisikkerhed og konkurrence om ressourcer samt en trussel om masseemigration af mennesker på grund af miljø- og klimaforandringer.

Det er i disse sammenhænge, at de tidligere militærchefer påpeger at atomvåben er nødvendige, og at første-brug af dem skal fastholdes som en mulighed også i fremtiden.

USA's beredskabsplaner viser, at brugen af atomvåben ikke begrænser sig til passiv afskrækkelse

For at sikre et handlekraftigt NATO anbefalede rapportens forfattere desuden, at NATO går fra enstemmighed til flertalsbeslutninger. De anbefaler, at lande, der ikke bidrager til en given operation skal fratages retten til at deltage i beslutningsprocessen, og endelig foreslår de, at NATO skal kunne handle uden grønt lys fra FN's Sikkerhedsråd, hvis "umiddelbar handling er nødvendig for at beskytte et større antal mennesker".

2012-rapporten viser tydeligt at NATO arbejder med Shalikashvilis, Naumanns og de øvriges anbefalinger. "... reformerne vedtaget i juni 2011 skal forbedre ledelsen og effektiviteten", hedder det i rapporten, der taler om en "strømlinet kommandostruktur", som er reduceret fra 11 til syv enheder. "Den nye struktur passer til 'Smart Defense'-initiativet, der er mere operationelt og billigere", skriver Anders Fogh Rasmussen.

Konceptet med 'Smart Defense' ligner et svar på opfordringen fra 2008 om at lade de lande, som går med i et projekt eller en operation, have beslutningsretten. Der er i dag 25 initiativer under det såkaldte 'smarte forsvar'.

USA og atomvåben

Tre af verdens atommagter er medlemmer af NATO. Det gælder USA, Storbritannien og Frankrig. De tre lande har alle hver for sig sagt, at de er klar til at være den første til at bruge atomvåben.

I marts 2002 sagde Storbritanniens daværende forsvarsminister Geoff Hoon, at Storbritannien var klar til at bruge sine atomvåben imod slyngelstater som Irak, hvis disse nogensinde brugte masseødelæggelsesvåben mod britiske tropper på slagmarken. Erklæringen blev ifølge BBC-News gentaget den 2. februar 2003.

Ifølge den franske sikkerhedspolitiske forsker Bastien Irondelle forbeholder Frankrig sig også retten til at bruge atomvåben som den første: "Frankrig har systematisk og vedholdende afvist at vedtage ikke at være den første til at bruge atomvåben", skriver Irondelle. "Franske myndigheder har gentagne gange sagt, at atomvåbnene ikke udelukkende er reserveret som svar på atomtrusler, men kan dække alle større angreb mod Frankrig", uddyber Bastien Irondelle, der både har forsket ved franske, belgiske og canadiske universiteter.

USA ser ud til at have den mest aggressive og offensive plan for brugen af atomvåben.

Washington har præcist som NATO besluttet, at være den sidste i verden til at opgive sine atomvåben.

Kina har konkluderet at missilskjoldet truer Kinas evne til atomafskrækkelse

USA har i sin "Nuclear Posture Review" fra 2010 slået fast, at "Den fundamentale rolle for USA's atomvåben, som vil bestå, så længe der findes atomvåben, er at afskrække et atomangreb mod USA".

Men USA har beredskabsplaner, som viser, at brugen af atomvåben ikke begrænser sig til en passiv afskrækkelse af andre atommagter.

Under præsident George W. Bush fremkom der i 2005 et hemmeligt dokument, som viser, hvordan USA's atomvåben kan anvendes i en lang række situationer, hvor der slet ikke er tale om, at en fremmed atommagt truer USA.

Dokumentet "Doctrine for Joint Nuclear Operations" fra 2005 opregner otte situationer, hvor militære chefer, som leder styrker hvor som helst i verden, kan anmode USA's præsident om tilladelse til at bruge atomvåben:

  1.  Hvis en fjende bruger eller truer med at bruge masseødelæggelsesvåben mod amerikanske styrker, mod en multinational styrke eller mod civile.
  2.  For at forhindre et angreb med biologiske våben.
  3.  For at angribe fjendtlige masseødelæggelsesvåben eller nedgravede bunkere med masseødelæggelsesvåbn, som kan bruges mod USA eller allierede.
  4.  For at stoppe en overvældende, konventionel, fjendtlig styrke.
  5.  For hurtigt at afslutte en krig i USA's favør.
  6.  For at sikre at USA's og internationale operationer ender med sejr.
  7.  For at demonstrere USA's vilje og evne til at bruge atomvåben for at afskrække fjender fra at brug masseødelæggelsesvåben.
  8.  For at svare på stedfortrædende styrkers brug af masseødelæggelsesvåben, leveret af fjender og brugt imod amerikanske eller internationale styrker eller mod civile.

Disse retningslinjer er angiveligt ændret under præsident Barack Obama. 

I 2010 lavede Obama-regeringen et nyt "Nuclear Posture Review". Heri annoncerede man en ny og mere restriktiv holdning til, hvornår USA vil bruge sine atomvåben, skrev avisen New York Times den 5. april 2010.

Missilforsvar

I 1972 indgik USA og det daværende Sovjetunionen en aftale om ikke at opbygge missilforsvar, som kunne undergrave modpartens evne til at svare igen på et angreb. Det var den gensidige afskrækkelse skulle forhindre en atomkrig.

Men i 2001 trak USA sig ud af denne såkaldte ABM-aftale med den begrundelse, at USA ville opbygge et missilforsvar, der kan beskytte USA og dets allierede mod trusler om atomangreb fra såkaldte "slyngelstater" eller internationale terrorgrupper, som har eller forsøger at skaffe sig atomvåben.

Rusland har protesteret og opfatter USA's missilskjold som rettet mod Rusland. Kina har også konkluderet at missilskjoldet truer Kinas evne til afskrækkelse og fra Beijing har man meddelt, at man vil sikre sig et tilstrækkeligt antal atommissiler til i en krigsituation at kunne gennemtrænge USA's missilskjold.

USA's missilskjold "undergraver den strategiske balance", sagde den kinesiske general Zhu Chengdu fra det Nationale Forsvarsuniversitet i Beijing på et møde i Wien sidste år. "Vi vil opretholde vores troværdige afskrækkelse", citerer Reuters generalen den 4. juni 2012.

B-61 atombomben skal bruges på USA's nyeste jagerfly, F-35

Atomvåbenmodstandere påpeger, at USA's beslutning om at opbygge et missilforsvar udløser en ny kaprustning og øger faren for en atomkrig, fordi en atommagt, der tror sig beskyttet bag et missilskjold, vil være mere tilbøjelig til at bruge sine atomvåben.

USA og NATO arbejder tæt sammen om at opbygge et missilforsvar, og det er både et system, der beskytter landenes territorier samt mobile systemer, som kan bruges i forbindelse med krige og konflikter rundt om i verden.

På NATO-topmødet i Chicago i 2012 stod opbygningen af et missilforsvar højt på dagsordenen:

"NATO er bekymret over den voksende trussel, som følger af spredningen af langrækkende missiler, der kan bære  både konventionelle, kemiske og nukleare sprænghoveder. På grundlag af det mobile missilforsvar, som er skabt til at beskytte udsendte tropper, besluttede NATO-lederne på Lissabon-topmødet i 2010 at udvide programmet for at sikre fuld dækning og beskyttelse af alle europæiske NATO-landes befolkninger og territorier. På Chicago-topmødet i 2012 tog lederne et afgørende skridt fremad, idet man erklærede, at et foreløbigt system nu yder maksimal dækning", skriver NATO i sin årsberetning for 2012.

Modernisering af atomvåben

NATO-landenes planer om at bruge deres atomvåben bekræftes af den igangværende modernisering af atomvåbnearsenalene.

Storbritannien forbereder at udskifte sin nuværende Trident atomslagstyrke, som primært er baseret på ubåde. Både den tidligere labour-regering og den nuværende liberal-konservative regering har udtrykt vilje til at bruge trecifrede milliardbeløb i på at opbygge en ny generation af atomvåben. Beslutningen ventes taget i 2016 - efter det næste parlamentsvalg, oplyser de britiske atomvåbenmodstandere i CND - Campaign for Nuclear Disarmament.

Frankrig er længere fremme med moderniseringen af sine atomvåben. Allerede i 2015 ventes Frankrig at udskifte de nuværende atommissiler på landets ubåde med TNO - Tête Nucléaire Océanique atomsprænghoveder, skriver Ian Davis, der er direktør for det kritiske institut NATO-Watch.

Det er meget dyrt at udvikle nye atomvåben og i november 2010 underskrev Frankrig og Storbritannien en langsigtet aftale om militært samarbejde, som ikke mindst handler om at dele udgifterne til moderniseringen af de to NATO-landes atomvåben, beretter Ian Davis.

USA moderniserer løbende sine atomvåben.

For fire år siden modtog USA's præsident Obama Nobels Fredspris med den hovedbegrundelse, at han havde udtalt sig til fordel for atomafrustning.

Men Andrew Lichterman, som er forsker og skribent ved fredsinstituttet Western States Legal Foundation i USA, er skeptisk:

Obama fik Nobels Fredspris med den hovedbegrundelse, at han havde udtalt sig for atomafrustning.

"Vores præsident har erklæret sit ønske om atomafrustning, men han har også ført en langt mere konkret politik samt bevilget penge til en række institutioner, som vil sikre os et stort og permanent arsenal af atomvåben", skriver Lichterman i en rapport med den ildevarslende titel: 'Om at sikre endelig udslettelsen' (Assuring destruction forever).

I 2010 opgjorde USA selv sine lagre af atomvåben til 5113, hvoraf cirka 3500 var i en form for reserve eller depot, mens resten er operationsklare.

Moderniseringen af USA's atomvåben ændrer typisk våbnene fra at være strategiske - altså bygget til at true en anden nations befolkning - til at være taktiske, for at kunne bruges på slagmarken.

En af de atomvåben, som USA er ved at modernisere kendes som B-61. Den findes i flere forskellige udgaver, der er egnet til præcisionsbombning eller til at trænge dybt ned i jorden og udslette underjordiske anlæg. Den findes både med store og mindre atomsprængladninger.

Denne B-61 atombombe bliver nu også bygget om, så den kan bruges på USA's nyeste jagerfly, F-35, som også er kendt under navnet Joint Strike Fighter. 

Det er det kampfly, som Danmark forbereder indkøb af.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. aug. 2013 - 15:44   06. aug. 2013 - 12:36

Atomvåben

se@arbejderen.dk