Whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer har afdækket, at USA's militære efterretningstjeneste NSA med en lov i hånden kan kræve, at internetudbydere giver NSA adgang til at overvåge virksomhedernes kunders kommunikation.

Enkelte selskaber vil hellere lukke en svigte deres kunders tillid.

Vi har set skriften på væggen, vi lukker, skriver Silent Mail til sine kunder.

For godt en uge siden meddelte ejeren af selskabet Lavabit i USA, at han lukker sit firma. 350.000 kunder har haft Lavabit som leverandør af deres mail-ydelser. Lavabits speciale har været 'sikker email til kunderne'.

Ejeren Lava Levison lægger ikke skjul på, at lukningen har at gøre med myndighedernes overvågning, og Levison skriver nærmest lige ud, at han er under et stort pres for at gøre noget, som han ikke kan stå inde for:

"Jeg har været tvunget til at foretage et vanskeligt valg: Enten at gøre mig selv medskyldig i en forbrydelse mod det amerikanske folk eller opgive næsten ti års hårdt arbejde og lukke Lavabit. Efter grundige overvejelser har jeg besluttet at lukke virksomheden. Jeg ville ønske, at jeg uden at bryde loven kunne fortælle jer om de forhold, som har ført til min beslutning."

Sådan skriver Levison til sine kunder.

Samme dag lukkede et andet firma, Silent Circle, der tilsvarende havde specialiseret sig i at levere sikre emailforbindelser til kunder.

"Vi har set skriften på væggen, og vi har besluttet, at det bedste for os er at lukke Silent Mail nu", skriver selskabet.

Ekstremt

Bruce Schneier, der af Time Magazine bliver betegnet som den bedste blogger i USA om internettemaer, er alvorligt foruroliget:

"Dette er ekstremt", skriver han og påpeger, at man ikke skal tro, at andre internetudbydere tager samme moralske beslutning:

"Begge disse selskaber kan gøre det fordi de er små. Google og Facebook kunne ikke på nogen måde finde på at lukke sig selv i stedet for at samarbejde med myndighederne. De er for store... de er nødt til at gøre det, som er økonomisk fornuftigt - ikke hvad der er moralsk".

Den britiske professor i journalistik, Jeff Jarvis, skrev sidste uge i en kommentar i avisen The Guardian direkte til teknologivirksomhederne: ..."nu er det på tide, at I svarer os, jeres brugere, om i samarbejder med USA's myndigheder i deres bestræbelse på at indsamle alt, hver eneste bevægelse vi gør på internettet, eller om også I er ofre for deres kriminelle aktiviteter".

Edward Snowdens afsløringer af omfanget af overvågning og aflytning samt af metoderne har skabt røre blandt USA's politikere i Kongressen. 

I begge Kongressens kamre, bliver der nærmest hver dag lagt nye lovforslag på bordet af politikere, som kan mærke, at vælgerne er vrede, og at de må  gøre noget.

Men i stedet for at politikerne finder sammen og bliver enige om at gøre noget, der effektivt begrænser åvervågningen, så oplever Shahid Buttar snarere, at "populister i begge partier" blot forsøger at tilfredsstille deres egne vælgere:

"I stedet for at formulere et lovforslag og støtte hinanden har medlemmer af kongressen fremsat en lang række lovforslag, som vil konkurrere mod hinanden og gøre debatten uoverskuelig", skriver Shahid Buttar på netportalen Truth Out.

Han ridser hele 12 lovforslag op, men peger på ét som det mest seriøse. Det har betegnelsen HR 2399 og har været til en førstebehandling i Repræsentanternes hus, hvor det blev forkastet med blot 217 stemmer mod 205.

Dette lovforslag ville effektivt begrænse den overvågning, som NSA har fået lov til på grundlag af terrorloven Patriot Act fra 2001 med senere tilføjelser, skriver Buttar.

Obama er passiv

Det ser ikke ud til, at et lovinitiaitv vil komme fra præsident Obama i Det Hvide Hus.

Præsidentens initiativer ser ud til at begrænse sig til et kritisk tjek af, om procedurerne bliver fulgt, og hvis det viser sig, at der er foregået systematiske brud på retningslinierne, så at indskærpe dem og eventuelt stramme dem.

Den 9. august holdt Obama et pressemøde om åvervågningsskandalen. 

Præsidenten holdt sig til generelle og vage vendinger, konstaterer Patrick Toomey fra borgerretsorganisationen ACLU.

"Præsidenten nævnte for eksempel slet ikke Afsnit 702 i tillægget til FISA-loven, som tillader myndighederne at gennemføre overvågning af amerikanske borgeres kommunikation uden at have en dommerkendelse".

Spencer Ackerman fra avisen The Guardian, der har bragt mange af Snowdens afsløringer, noterer, at Obama på pressemødet erklærede, at han syntes det hele skulle frem i lyset, men i realiteten nøjedes præsidenten med at fremlægge to dokumenter, som i forvejen ikke var hemmelige.

Obama har besluttet at nedsætte en "review group", der skal undersøge "om efterretningstjenesterne udnytter deres muligheder optimalt for at beskytte den national sikkerhed og fremmer vores udenrigspolitik samtidig med, at de på passende måde håndterer andre politiske hensyn, såsom faren for uautoriserede læk og behovet for at fastholde offentlighedens tillid", citerer netavisen Russia Today fra pressemødet.

Og det russiske medie påpeger, at Obama har overladt det til James Clapper, som er chef for USA's samlede efterretningsvæsen, at sammensætte denne "review group".

Et internt tjek i NSA har registreret 2776 indberetninger om brud på reglerne for overvågning i de sidste 12 måneder, skriver BBC.

NSA's interne kontrolchef mener, den interne kontrol fungerer:

- Vi tage alle indberetninger alvorligt, undersøger sagen, tage de nødvendige forholdsregler, er hele tiden på udkig efter tendenser for at kunne gribe ind i tide, siger NSA-direktør John DeLong til BBC.

I sin samtale med The Guardian fortæller Edward Snowden en anden historie om den interne kontrol:

- Det var sjældent, der blev rejst kritik af vores overvågninger. Og hvis det skete, så blev det som regel til noget i retning af: 'Lad os finde en god undskyldning', har Snowden sagt til The Guardian.