I en video på internettet påstår whistlebloweren Edward Snowden, at han "fra sit skrivebord" kunne "overvåge dig, din regnskabsfører - alle, lige fra en føderal dommer til en præsident, hvis vedkommende har en personlig email".

Sådan skriver den amerikanske borgerrettighedsorganisation, ACLU.

Videoen med Snowden ligger på avisen The Guardians hjemmeside og kan ses på dette link: http://www.theguardian.com/world/video/2013/jun/09/nsa-whistleblower-edward-snowden-interview-video

Den nævnte udtalelse kommer tre minutter og 30 sekunder ind i den 12 minutter lange video.

NSA-overvågning, som myndighederne har afvist som spekulation og  'langt ude' er særdeles virkelig.

Regeringen i USA reagerede både hårdt og afvisende på Snowdens anklager. General Keith Alexander gik så vidt som til under ed over for en senatskomité  at erklære, at Snowdens påstande var "løgn", og at selv han - en efterretningsgeneral i den militære efterretningstjeneste NSA - "ikke kender til nogen måde at gøre dette på", skriver ACLU-juristen Brett Max Kaufman i en omfattende status fra 9. august på, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om NSA's og andre organers aflytning og overvågning af borgere i USA og i resten af verden.

Det er primært en status på den nye viden, der kommer med Snowdens læk til aviserne The Guardian i Storbritannien og Washington Post i USA, og Brett Max Kaufman konkluderer:

"Dokumentionen i The Guardian giver os god grund til at tro, at Snowden fortalte sandheden, og at Alexander holdt noget skjult... Snowden har forklaret, at  overvågerne ofte fandt veje til at omgå de procedurer, som ellers skulle begrænse NSA's overvågning", skriver Kaufman.

Myndighederne har løjet

XKeyScore er et nyt navn, som er dukket op i forbindelse med den seneste bølge af afsløringer af NSA's overvågning.

I sin essens er XKeyScore NSA's egen og ekstremt stærke søgemaskine. Den tjekker det hele. "Hvis du har sendt en international email eller en sms siden 2008, så er sandsynligheden for, at regeringen har haft den åbnet meget, meget stor. Med andre ord er den NSA-overvågning, som myndighederne har afvist som spekulation og  'langt ude' særdeles virkelig", skrev The New York Times i forrige uge.

Brett Max Kaufman fra ACLU finder disse afsløringer yderst alvorlige i lyset af myndighedernes energiske benægtelse af, at NSA smugkigger i indholdet af amerikanernes kommunikation uden af have en dommerkendelse.

Vi har ofte været skeptiske og givet udtryk for, at det næppe var hele sandheden, vi hører fra NSA, anfører Kaufman. "Nu ved vi, at benægtelserne simpelthen var usande", skriver borgerretsorganisationens jurist, og tilføjer, at der stadig er meget vi ikke ved eller kender til.

Og så forsøger han at give et overblik over, hvad der nu er kendt.

Personlig integritet og privatlivets fred

Redegørelsen fra ACLU har hovedfokus på, hvordan USA's befolkning bliver overvåget, og holder det op imod den forfatningssikrede personlige integritet og retten til privatlivets fred, som er formuleret i det fjerde tillæg til USA's forfatning.

Men USA's forfatning giver naturligvis ikke garantier til mennesker i andre lande mod at blive overvåget af USA's efterretningstjenester. Og det viser sig i Brett Max Kaufmans redegørelse af være et af de smuthuller, som den militære efterretningstjeneste NSA besnytter sig af; altså at der ikke er nogen lov i USA, der forbyder overvågning af udenlandske statsborgere, og det åbner for - ud over at overvåge udlændingene - også at tjekke amerikanske statsborgeres kommunikation med udlændinge.

Og dermed skaffer NSA en indgang til at 'skimme' så at sige al elektronisk kommunikation, som vi senere skal se af Kaufmans redegørelse.

For at finde de interessante personer, tjekker de alle udlændinge.

Mens USA's statsborgere i hvert fald på papiret har en vis sikring mod ubegrænset overvågning, så afslører redegørelsen, at det ikke gælder resten af verdens befolkning.

Lektor ved det Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen vurderede den 13. august over for Arbejderen, at USA overvåger den elektroniske kommunikation i Danmark, og han tror, at de danske myndigheder har lavet en aftale med NSA: "Udgangspunktet har formentlig været, at hvis ikke man indgik en aftale, ville USA bare gøre, som det passede dem alligevel", sagde lektoren ved forsvarsakademiet.

- Det er selvfølgelig et demokratisk problem, hvis en regering har forhandlet en aftale på plads i hemmelighed og dermed legitimerer overvågningen. Men regeringens udgangspunkt har sandsynligvis været, at USA ville foretage overvågningen under alle omstændigheder, uddyber Peter Viggo Jakobsen.

Senere i samtalen med Arbejderen antyder lektoren ved Forsvarsakademiet, at de danske efterretningstjenester kan høste en sidegevinst ved at lade NSA overvåge danskerne:

- USA's overvågning er langt mere vidtgående end den danske. Det er skidt, hvis NSA opsnapper oplysninger om personer, som det er ulovligt at overvåge herhjemme - og derefter videregiver oplysningerne til PET og FE. På den måde kan de danske efterretningstjenester få oplysninger, de ellers ikke kunne få fat i, påpegede Peter Viggo Jakobsen.

Og det ser ud til, at det er netop sådan efterretningstjenesterne arbejder og samarbejder.

Finder omveje og smuthuller, så de kan overvåge alle hele tiden.

Ført PRISM

De første afsløringer, som aviserne The Guardian og Washington Post kom med på baggrund af den dokumentation, som Edward Snowden leverede handlede om overvågningsprogrammet PRISM.

  FISA-lovens afsnit 702 giver efterretningstjenesterne lov til at overvåge personer, der udgør en sikkerhedsrisiko.

PRISM er godkendt i USA's lovgivning. Helt konkret i FISA-loven (Foreign Intelligence Surveillance Act) afsnit 702, som tillader at NSA modtager oplysninger direkte fra amerikanske internetselskaber, som Google, Facebook, Microsoft, Yahoo, Skype, Youtube, Apple og andre. Det må de gøre med henblik på at opsnappe oplysninger om kommunikation til og fra personer i udlandet, som USA's efterretningsvæsen er interesserede i.

Og for at finde de interessante personer, tjekker de alle udlændinge, som kommunikerer med mennesker i USA, og dermed får de så også oplysninger om mange amerikanske statsborgere.

Der tales i FISA-lovens afsnit 702 om, at efterretningstjenesterne har lov til at bruge oplysninger som de 'uforvarende' for fat i. Altså oplysninger som måske lidt tilfældigt kommer med, mens man overvåger lovlige mål. Det betyder, at NSA helt bevidst arbejder på en måde, så mængden af data, som tjenesten 'uforvarende' få indsamlet er meget omfattende, vurderer Brett Max Kaufman fra ACLU.

En anden ACLU-ansat Patrick Toomey har på organisationens hjemmeside påpeget, at "der er intet uforvarende eller tilfældigt" over størrelsen af disse smuthuller. De blev skrevet ind i loven netop med henblik på at tillade regeringen at få adgang til amerikanernes kommunikation.

"Upstream" lidt overset

Faktisk er der et supplerende program til PRISM, som Kaufman påpeger er blevet overset noget i debatten om NSA's overvågning og aflytning. Det er et program med navnet "Upstream" og i volumen er det mere omfattende end PRISM.

Upstream tjekker al traffik på alle kommunikationskabler, der passerer USA - og disse kabler transporterer cirka 80 procent af al telekommunikation i verden. Programmet tillader de amerikanske tjenester at foretage analyser af mønstre i kommunikationen, for Upstrem registrerer både data om kommunikationen - altså afsender, modtager, tidspunkt, størrelse, art og andre såkaldte 'metadata' - og selve indholdet i kommunikationen.

Fra kommunikationsstationen ved Nørre Nebel udgår kabler, der krydser Atlanten. Her kan NSA hente sine data.

Brett Max Kaufman krediterer magasinet Times for at øge vores viden om arbejdsmetoderne gennem et interview med efterretningsfolk, der forklarer, hvad de gør med de data, som programmet Upstream indsamler: Myndighederne laver en kopi af alt. Derefter tjekkes alle meddelelser elektronisk, og en del af dem gemmes til senere analyse. Dette elektroniske tjek går efter afsender og modtager samt en række nøgleord, som kan antyde, at der er tale om kommunikation, der er relevant for en sikkerhedstjeneste.

For i henhold til FISA-lovens afsnit 702 har efterretningstjenesterne lov til at overvåge personer, der udgør en sikkerhedsrisiko og dermed personer, hvis kommunikation kunne tyde på, at de tilhører denne gruppe.

Så alle overvåges hele tiden, for derved at give myndighederne mulighed for at finde og indsamle netop den kommunikation, som man mener er relevant og dækket af lovgivningens tilladelser.

Nørre Nebel i Vestjylland

Med Edward Snowdens afsløringer er det også kommet frem, at man ikke kan vide sig sikret mod NSA's overvågning ved at skaffe sig en internetudbyder uden for USA og en udbyder, der afstår fra at benytte kabler, der passerer USA. Den brasilianske avis O'Globo og det tyske magasin Der Spiegel har begge offentliggjort dele af Snowdens afsløringer, som viser, at USA's efterretningstjenester tapper alle verdens undersøiske, optiske fiberkabler, og disse transporterer omkring 99 procent af al kommunikation.

USA får ifølge O'Globo og Spiegel adgang til de undersøiske kabler på forskellige måder. Enten ved blot at koble sig på kablerne illegalt eller ved at indgå aftaler med udenlandske telekommunikationsvirksomheder eller udenlandske efterretningstjenester. 

Her stemmer oplysningerne fint overens med Peter Viggo Jakobsens vurdering af, at de danske myndigheder kan have indgået en aftale med NSA fordi de vidste, at NSA blot ville gøre det uden en aftale, hvis det var nødvendigt - og med en aftale kan der falde nyttige efterretninger af til Danmark.

I programmet Harddisken på DR P1 kom det den 28. juni frem, at alt tyder på, at NSA rent fysisk tapper store dele af deres data ved en kommunikationsstation, som selskabet Telia driver ved den lille by Nørre Nebel i Vestjylland. Fra kommunikationsstationen ved Nørre Nebel udgår kabler, der krydser Atlanten, og som er forbundet med hovedårer for kommunikation i Europa. Her i dette knudepunkt kan NSA hente sine data.

Søgemaskinen XKeyScore

Nu har NSA så opsnappet alle de data, som efterretningstjenesten kan have interesse i. XKeyscore er det værktøj, som gør det muligt at orientere sig i de umådelige mængder af data.

Ifølge de eksperter, som Kaufman bygger sin redegørelse på, så er XKeyScore en meget stor og effektiv søgemaskine, der kan meget mere end almindelige brugere oplever med for eksempel Google. Og den arbejder samtidig med at tingene foregår: "dette system tillader NSA at tjekke enorme mængder data, som tjenesten støvsuger til sig minut for minut i hele verden", citerer Kaufmand eksperten Marc Ambinder, som har fordybet sig i netop funktionen af XKeyScore.

Overvågningen foregår i "realtime" - mens kommunikationen foregår.

Ambinder  har fundet ud af, at XKeyScore baserer sig på 700 servere, som er placeret på 150 lokaliteter rundt om i verden - på USA's militærbaser, på baser i allierede lande, samt på USA's ambassader og konsulater.

På disse 700 servere opsamles de data, som Upstream, PRISM og andre systemer indsamler. Data med indholdet af egentlig kommunikation opbevares i tre til fem dage, mens NSA's analytikere får tid til at tjekke det ved hjælp af 'søgemaskinen' XKeyScore. Såkaldte metadata - altså oplysninger om afsender og modtager samt tid og sted og kommunikationens art - mail, telefon, sms - opbevares på serverne i op til en måned, beretter Marc Ambinder.

I dette arbejde bruger analytikerne navne, emailadresser eller telefonnumre som søgeord, der giver forbindelse til en person brug af internettet og kommunikation. Det er på den baggrund, at Edward Snowden i sit videoklip forklarer, at blot han havde en person emailadresse, så kunne han overvåge vedkommende og blotlægge vedkommendes kommunikation.