Vil det også i fremtiden være muligt for ufaglærte at tage en uddannelse efter et langt arbejdsliv?

Det spørgsmål stiller Danske Erhvervsskoler, som organiserer AMU-centrenes ledere og bestyrelser, på baggrund af regeringens forslag til finanslov for 2014.

Fremadrettet vil AMU for eksempel ikke kunne tilbyde kurser i svejsning, da de allerede i dag er underskudsgivende.
Ib Haahr, Danske Erhvervsskoler

Regeringspartierne ligger nemlig op til at spare 41,7 millioner kroner på landets AMU-centre, som i dag udbyder en række forskellige kurser og efteruddannelser som svejsecertifikat, truckkort og lignende.

En besparelse i den størelsesorden vil betyde aflyste kurser, mener Frank Tonsberg, sektorformand i Danske Erhvervsskoler – Lederne.

- Det får den konsekvens, at færre kursister, både dem der er i beskæftigelse og de ledige, vil få det kompetenceløft, der kræves af arbejdsmarkedet i dag. Og så er dødsspiralen for AMU og efteruddannelsesmulighederne i Danmark for alvor sat i gang.

Usikker fremtid

Frank Tonsberg kan ikke få besparelserne til at harmonerer med regeringens målsætning om at løfte flere ufaglærte op ved at give dem efteruddannelse. Han stiller spørgsmålet, om regeringen i virkeligheden er interesseret i at nedlægge AMU-systemet.

Han bakkes op af Ib Haahr, formand for Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne.

- Vores beskæftigelsesminister har netop denne sommer ytret ønske om en øget uddannelsesindsats over for de mange ledige. Hvordan det hænger sammen med de foreslåede besparelser på AMU er uforståeligt, siger han og uddyber:

- Fremadrettet vil AMU for eksempel ikke kunne tilbyde kurser i svejsning, da de allerede i dag er underskudsgivende. Set ud fra en vækst-tankegang og en beskæftigelses- og samfundsvinkel har vi i den grad brug for en opkvalificering af både de ledige og de beskæftigede; og det kompetenceløft skal jo netop udmøntes gennem vores AMU-system, siger Ib Haahr.

Undervisningsminister Christine Antorini afviser, at regeringen skulle være interesseret i at svække eller afskaffe AMU-uddannelserne. Hun peger derimod på, at regeringen har afsat en pulje på én milliard kroner til et kompetenceløft af arbejdsstyrken.

- Selvfølgelig har vi ikke planer om at nedlægge AMU-systemet. Tværtimod. Jeg er klar over, at flere AMU-centre står i en vanskelig situation, og vi følger deres økonomiske situation. Vi har lavet en omstillingsreserve, hvor uddannelsesinstitutionerne skal bidrage. Pengene går til nye initiativer på undervisningsområdet. I løbet af efteråret vil vi se på, hvordan pengene skal bruges, siger hun til Arbejderen.

3F bekymret

Ministerens milliardpulje er dog ikke den store trøst for fagforbundet 3F. De organiserer en stor del af de arbejdere, som i dag har glæde af AMU-centrenes tilbud.

- Den milliard, som regeringen sætter til side, skal jo også række til en erhvervsuddannelsesreform og en ny flexuddannelse. Derfor kan jeg godt blive i tvivl om, hvor mange penge der bliver tilbage til AMU-centrene. Vi er derfor dybt bekymrede over udsigten til de her besparelser, siger uddannelseskonsulent i 3F, Frank Juncker, til Arbejderen.

Han fortæller, at en eventuel svækkelse af AMU vil få alvorlige konsekvenser for stort set alle 3F'ere.

- AMU er et unikt redskab, fordi uddannelserne bliver tilrettelagt af arbejdsmarkedets parter, og fordi det er muligt at udbyde kurser, som ikke kan betale sig rent kommercielt. Mister vi AMU, mister vi en brede vifte af efter- og videreuddannelsesmuligheder, som andre lande misunder.

Frank Juncker ser nu frem til at blive inviteret til forhandlinger med regeringen.

- Der bliver i finanslovforslaget lagt op til, at vi skal mødes med regeringen og arbejdsgiverne for at drøfte et løft af videre- og efteruddannelserne til foråret. Her vil jeg slå et slag for AMU, som er det absolut vigtigste værktøj for 3F'erne, siger han.