3F er med cirka 325.000 medlemmer stadig Danmarks største fagforbund. Men det er en kendsgerning, at forbundet har mistet 70.000 medlemmer siden 2005.

Det er da også med en vis selverkendelse, at 3F i dag indleder kongres i Aalborg.

"Hvis vi stadig skal være en stærk fagforening i forhandlinger med arbejdsgiverne, og når vi skal påvirke politiske beslutninger, er det afgørende nødvendigt, at vi vender medlemsudviklingen", hedder det i beretningen til de 863 delegerede.

3F har mistet 70.000 medlemmer siden 2005, men er stadig landets største fagforbund.

Ifølge forbundsledelsen lyder nogle af udfordringerne i den kommende kongresperiode: flere medlemmer, flere overenskomster og højere organisationsgrad.

Tillidsmand Thomas Jacobsen er enig i, at organisering er et af de områder, hvor forbundet skal sætte ind. Og allerede er i gang.

- Jeg er selv lige begyndt på et af forbundets organiseringskurser, og det er noget af det bedste, 3F har gjort. Gennem kurset får vi tillidsfolk nogle redskaber at arbejde med, ikke bare til, hvordan vi får nye og flere medlemmer, men også hvordan vi fastholder de medlemmer, vi har i forvejen, siger den 35-årige chauffør, der arbejder ved Schulstads lager i Vejle.

Faglige nøglespørgsmål

I begge tilfælde handler det efter hans mening om at blive bedre til at forklare, hvad man får for pengene i 3F, som man ikke får hos det faglige hus eller de kristelige, der går under fællesbetegnelsen de gule.

- Det er ikke så svært med de medlemmer, der har været igennem en faglig sag. De har fået noget for deres kontingent. Men de, der bare betaler kontingent måned efter måned uden at behøve trække på faglig hjælp, har noget sværere ved at forstå, hvorfor de skal betale til fællesskabet, mener Thomas Jacobsen.

Kampen om medlemmerne handler også om retten til overenskomsterne, mener Jan Mathisen fra 3F København.

- Spørgsmålet om at genvinde og opbygge fagforeningens styrke på arbejdspladserne, altså forsvaret for overenskomsterne, er faglige nøglespørgsmål. Det handler om, hvor mange der er medlem af fagforeningen, men også om hvor mange arbejdspladser, der er dækket af en 3F-overenskomst, lyder det fra afdelingssekretæren.

Genvinde medlemmer

Mads Peter Klindts er adjunkt ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet. Set fra hans pind har alle LO-forbund, ikke kun 3F, en fortløbende udfordring med at rekruttere nye medlemmer og også vinde nogen tilbage fra de gule fagforeninger eller sofaen, som de også taber til.

- Det er vigtigt, at man har overenskomst, at fagforeningen er repræsenteret på arbejdspladsen med tillidsvalgte, men det er også vigtigt, at der ikke er for stor forskel på kontingentet, siger arbejdsmarkedsforskeren til Arbejderen.

Mads Peter Klindt gør opmærksom på, at næsten fire ud af fem, der skifter fagforening, forklarer det med kontingentets størrelse.

Siden 2008 er antallet af østarbejdere steget fra 44.564 til 73.894.

- 3F og andre overenskomstbærende forbund har et problem med prisen, også selvom de varetager flere opgaver end de gule, og det koster at drive en rigtig fagforening, mener Mads Peter Klindt.

Spørgsmålet om organisationsgraden, det vil sige antallet af medlemmer i forhold til de arbejdspladser, som er dækket af 3F’s overenskomster, har indflydelse på forbundets muligheder for at påvirke den faglige og politiske dagsorden. Det er forskeren og de to tillidsmænd enige om.

3F har tabt dagpengekampen

Ser man på problemerne med arbejdsløshed, som 3F’s forbundsledelse mener er et andet af de vigtige spørgsmål, kongressen skal forholde sig til, så har fagbevægelsen og 3F foreløbig tabt den kamp, konstaterer Mads Peter Klindt.

-  Dagpengeforringelserne er vedtaget og bliver gradvist gennemført. Mens man til dels kan afbøde for forringelser af dagpengene i overenskomsterne, for eksempel gennem længere opsigelsesvarsler, er det til gengæld en politisk opgave at forlænge dagpengeperioden og løse dagpengeproblematikken, siger han.

Fagbevægelsen har indtil videre ikke fået meget hjælp fra den regering, som mange af 3F’s medlemmer stemte på og førte valgkamp for i 2011, lyder det fra både Jan Mathisen og Thomas Jacobsen.

De oplever begge, at mange nu vender ryggen til regeringen, og at tilliden til, at den vil gennemføre mærkbare forandringer, er forduftet.

- Faren er, at den tillid, som er svækket i forhold til regeringen, også kan ramme fagbevægelsen, hvis ikke vi kender vores besøgstid. Derfor skal vi ikke holde mund, men lægge pres på regeringen. Vi skal fastholde de krav, der blev rejst i valgkampen, og på baggrund heraf skærpe kritikken af regeringens borgerlige krisepolitik, siger Jan Mathisen.

- Fagbevægelsen befinder sig i en benhård forsvarskamp, en kamp for retten til kollektive overenskomster, men også for retten til et forsikringssystem for de arbejdsløse. Vi har brug for en bevægelse, som kæmper for sociale forandring ikke bare for dem i arbejde, men også for de arbejdsløse.

Kampen mod social dumping

I den kamp spiller social dumping en central rolle. 3F er da også helt på det rene med, at det er endnu en udfordring i årene frem.

Siden 2008 er der registreret en stigning i antallet af østarbejdere fra 44.564 til 73.894 i dag, fremgår det af beretningen.

- Den stigende tilgang af østarbejdere, ja udenlandsk arbejdskraft i det hele taget, lægger et enormt pres på fagbevægelsen og er med til at trække vores arbejdsmarked i en forkert retning, mener Thomas Jacobsen.

Han fortsætter:

- Vi skal kun lige syd for grænsen for at møde ufaglærte, der får det halve i løn af, hvad vi har af lønninger i Danmark. Og man kan jo også kigge på metrobyggeriet i København og se, hvor svært det har været at få nogle ordentlige aftaler.

Har man sagt social dumping, har man også sagt EU, understreger Jan Mathisen.

- På EU-spørgsmålet bliver 3F nødt til at være meget skarpere end tidligere. Forbundet har som udgangspunkt en alt for ukritisk holdning til EU, mener han.  

Også Thomas Jacobsen mener, at social dumping har noget med EU at gøre.

- Skal vi gøre noget ved social dumping kræver det et pres for at få politikerne til at forstå, at der skal gøres mere end i dag. Det kræver også, at vi står mere sammen på arbejdspladserne end i dag. Måske er det svært at gøre noget ved det, når vi er med i EU, hvor reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed står over alt andet, lyder det fra den jyske tillidsmand.

EU-udvalg

I 3F, og der før i SiD, har der på kongresserne været en til tider heftig debat om EU.

Og EU er på dagsorden igen i år, ikke mindst foranlediget af den øgede sociale dumping og presset på de kollektive overenskomster og den kollektive velfærd.

Jan Mathisen synes, det er positivt, at forbundsledelsen lægger op til at nedsætte et EU-udvalg på kongressen. Som han har forstået det, skal udvalget arbejde med at påvirke EU-initiativer, der har betydning for det danske arbejdsmarked.

- Men jeg mener også, at 3F har en forpligtelse til at rejse spørgsmålet om EU i LO sammenhæng. Det er uhørt, at LO Danmark er den mest højreorienterede og EU-venlige hovedorganisation, der findes på europæisk plan, når vi snakker EU.

- 3F må se sig selv som et forbund, der ikke bare nøjes med at formulere sin egen politik på området, men også er med til, at den danske fagbevægelse i det hele taget forholder sig til EU. Det gælder social dumping, arbejdsmarkedspolitikken og finanspolitikken, som har til formål at sikre kapitalen og de rigeste deres rettigheder.

Fælles EU-kritisk platform

Den københavnske fagforeningsmand opfordrer 3F til at arbejde med at formulere en fælles platform for fagbevægelsen, der forholder sig mere kritisk til de angreb, der kommer fra EU. En sådan platform skal blandt andet tage afsæt i det, alle, efter hans mening, er enige om:

- At vi ikke accepterer social dumping, og at de kollektive overenskomster trædes under fode, ligesom vi ikke vil acceptere, at vi ikke kan konflikte for vores overenskomster.

- Jeg ved godt, at nogle vil sige, det rejser spørgsmålet om, hvorvidt vi skal være medlem af EU eller ej. Det kan da godt være. Det er ikke mit ærinde. Det er først og fremmest at forhindre social dumping i alle dens afskygninger, og det kræver altså, at vi står sammen om en fælles platform.

- Så må folk selv træffe deres konklusion - om vi skal ud af EU eller blive. Men at undlade at udvikle en platform, hvor man tager konkret stilling til social dumping, fordi man vil undgå at forholde sig til EU, mener jeg svarer til strudsen, der stikker hovedet i busken, slutter Jan Mathisen.