500 millioner småbønder i Afrika, Asien og Latinamerika producerer mad til godt to milliarder mennesker - næsten en tredjedel af verdens befolkning.

Men det er ikke nok - 870 millioner mennesker sulter, og de små bønder er presset. Deres fødevareproduktion er truet af industrilandbruget, der gør indhug i de små bønders jord. Dertil er de ramt af klimaforandringer, utilstrækkelig adgang til vand, ringe uddannelse og uretfærdig frihandel.

Samarbejdet i Farmers Club, som går ud på at hjælpe hinanden med at øge produktionen ved at få ny viden, dele gode erfaringer og hjælpe hinanden.

Disse problemer har sit mest koncentrerede udtryk og de værste følger i Afrika, hvor befolkningen oplever, at antallet af sultende stiger, mens det falder mere eller mindre i resten af verden. Og de sultende bliver flere samtidig med, at mange af landene i Afrika faktisk oplever en betydelige økonomisk vækst!

"Manglende investeringer i forskning og udvikling af Afrikas landbrug medfører, at kontinentet i vid udstrækning er afhængig af udenlandsk bistand. Hvis dertil lægges befolkningstilvæksten - Afrikas befolkning ventes at stige fra en milliard i dag til 2,1 milliarder i 2050 - så vil for små investeringer i landbruget helt sikkert underminere kontinentets økonomiske vækst", skriver en organisation under Den Afrikanske Union.

Den Afrikanske Union (AU) samler alle lande i Afrika.

Allerede for ti år siden besluttede de afrikanske ledere at gøre noget ved problemerne med for lav fødevareproduktion.

Som en central del af AU's økonomiske udviklingsplan skabtes "Det sammenhængende Udviklingsprogram for Afrikansk Landbrug" - kendt under sin forkortelse CAADP.

"Overordnet er det CAADP's mål at udrydde sult og reducere fattigdom gennem landbrugsproduktion. For at nå dette mål, har de afrikanske regeringer aftalt at øge de offentlige investeringer i landbruget til at udgøre mindst 10 procent af statens budget og at øge produktiviteten i landbruget med mindst seks procent om året."

Sådan skriver CAADP om sig selv.

Og tilføjer, at det endnu ikke går som planlagt: "De fleste lande har ikke nået målene... Den årlige vækst ligger under tre procent."

Det er planen, at øget landbrugsproduktion skal fungere som en løftestang og en motor for at skabe bred og bæredygtig økonomisk vækst. Selvforsyningslandbrug skal udvikles til at producere overskud af fødevarer til salg på markedet. Det skal øge fødevareforsyningen i landet, mindske afhængigheden af import; og de penge, som bondefamilien tjener giver købekraft, som kan stimulere håndværk og industriel udvikling i landet.

Klub for bønder

Den danske organisation Ulandshjælp fra Folk til Folk (UFF) som internationalt også er kendt som Humana People to People er dybt engageret i dette arbejde for at udvikle landbruget og fødevareproduktion i Afrika.

Kodeordet er "Farmers Clubs".

Men det startede allerede for 15 år siden da UFF i Zimbabwe introducerede programmet "From Community Farmer to Commercial Farmer", der lidt frit kan oversættes til 'fra selvforsyning til gårdbutik'. Programmet udstikker målet om, at bonden skal udvikle sin produktion, så alle afgrøder ikke bliver spist af familien og naboerne, men at noget kan sælges på markedet.

I dag er dette program udviklet og sat i værk i seks lande i Afrika: Malawi, Mozambique, Zimbabwe, Guinea Bissau, Zambia, og Angola.

Kvinden Aima Serafim i Mozambique fortæller, at det er lykkedes for hende:

"Jeg er medlem af Farmers Club i Metuge i provinsen Cabo Delgado.

Jeg havde aldrig forestillet mig, at min landbrugsproduktion skulle forandre mit liv. Jeg har været bonde og dyrket jorden siden jeg som en 17-årig pige blev gift i 1987. Jeg dyrker 1,5 hektar jod med grøntsager som: kinakål, kål, tomater, salat gulerødder, pebber og bønner.

Jeg har lært en masse ting om dyrkning. Jeg har lært at fremstille bio-pesticider, kompost, om højbede, der udnytter vandet godt og giver næring til planterne samt om at grave vandingskanaler.

I år har jeg kunnet sælge for 3666 dollars. Jeg har aldrig før i hele mit liv som bonde oplevet at have penge i det omfang. Nu er jeg sikret mad nok, sundhed og uddannelse til mine børn".

Sådan lyder hendes beretning i et hefte om arbejdet med at organisere bønderne og udvikle landbruget. Heftet er udsendt af Humana People to People

Humana People to People leverer en projektleder, som organiserer mellem 200 og 250 bønder i et område.

De inddeles typisk i undergrupper med mellem 25 og 50 i hver.

Det er ikke en formel og juridisk struktur. Det er et samarbejde, som går ud på at hjælpe hinanden med at øge produktionen ved at få ny viden, dele gode erfaringer og hjælpe hinanden.

Men nogle gange udvikler det sig til dannelse af egentlige kooperativer, skriver Humana.

Sulten er nu fortid

Der er mange - faktisk hele 16 - varierede typer af "Farmers Clubs".

Det korteste forløb varer i tre år og det længste i 12 år. Deltagelse giver mulighed for at blive dygtigere og mere specialiseret.

Men der er mange elementer, som går igen, fremgår det. Det gælder:

•  gennem klublivet øger bonden sin produktion og sin evne til at løse problemer samtidig med, at der opbygges et sammenhold.
•  medlemmerne lærer om bæredygtig og økologisk produktion og om fordelene ved sædskifte og dyrkning af flere forskellige afgrøder på jorden.
•  billige landbrugsmaskiner og udstyr skaffes og de lokale vandressourcer udnytts bedre.
•  dyrehold introduceres for at øge mængden af proteinholdige fødevarer. Dyrene fodres primært med affald fra afgrøderne på marken.
•  medlemmerne lærer om budgetlægning og økonomistyring.
•  bondefamiliens liv forbedres gennem oplysning om ernæring, sundhed, sanitære forhold og metoder til at undgå sygdomme.

Der afsættes tid til oplæg og diskussioner, og "Farmers Clubs" er også rammen om en lang række sociale aktiviteter.

Medlemmerne går på 'markvandring' hos hinanden og får del og gode og dårlige erfaringer. De organiserer ofte salg af fødevarer i fællesskab på markedet i den nærliggende by eller landsby. De studerer, diskuterer og fester sammen. De holder temadage og afprøver lokalt nye metoder - og konkurrerer med hinanden om at være bedst.

Amisse Calimane er medlem af "Farmers Club", og hun har lagt frygten for sult bag sig:

"Mit liv er meget forandret. Jeg har fået nye erfaringer, særligt hvad angår bæredygtige dyrkningsmetoder.

Jeg har købt en radio og en mobiltelefon og en cykel, som løser vores transportproblemer. Jeg har tøj nok til både familien og til mig selv.

Hvad mad angår, så kan jeg sige, at jeg ikke sulter, og jeg kommer ikke til at sulte. For os hører sult fortiden til."