Det kan lade sig gør at sikre fattige mennesker i Afrika mad på bordet.

De skal ikke have maden leveret udefra, men selv blive i stand til at producere den.

Det viser en evaluering efter 2,5 år af et projekt med klubber for småbønder - såkaldte "Farmers Clubs" i Guinea Bissau i Vestafrika.

 600 bønder har lagt mere end 1000 hektar ekstra jord under plov i løbet af de to år.

600 bondefamilier i Bissora-området inde i landet har deltaget. I gennemsnit er der 14 medlemmer i hver familie. Landbrugsprojektet har således involveret 8400 mennesker.

Før projektets start have familierne sikker adgang til mad i kun fem til syv måneder om året.

Efter deltagelse i projektet med Farmers Clubs er der sikkerhed for mad på bordet mellem 10 og 12 måneder om året.

Det er hovedkonklusionen i rapporten, som to eksterne eksperter har bidraget til; nemlig landbrugsøkonomen Garcia Bacar Embaló, der har undervist ved Universitetet i Lissabon og Leonildo Alves Cardoso, der er professor ved universitetet i Botucatu i Brasilien.

Projektet har kostet lidt under en million danske kroner, som blev bevilget af DANIDA i Danmark.

For en investering på 115 kroner per person er det lykkes at sikre mad på bordet hver dag.

At gøre det selv

For at komme med i Farmers Club skal familien og dens landbrugsmæssige overhoved opfylde en række betingelser:

• Bonden skal råde over et stykke jord.
• Han eller hun skal sige ja til at deltage i cirka et møde om måneden.
• Bonden skal være med til at passe en 'modelhave' og hjælp med at grave en brønd og installere en pumpe.

De deltagende 600 bønder blev delt op i 12 grupper med 50 i hver. De, der boede nærmest hinanden, kom i samme gruppe.

Når det lykkedes at skabe sikkerhed for mad på bordet i stort set hele året, skyldes det to hovedresultater af landbrugsprojektet. For det første, at bønderne blev i stand til at dyrke mere og flere forskellige afgrøder i regntiden, som er den del af året, hvor der traditionelt kan dyrkes fødevarer i Guinea Bissau. Men det andet skelsættende fremskridt er, at bønder har fået mulighed for at dyrke afgrøder i et vist omfang også i tørtiden. Nu er intensivt-dyrkede haver, som vandes, blevet udbredt.

"Den afsluttende evaluering viser, at 83 procent af familierne nu spiser tre måltider om dagen."

Sådan lyder det i evalueringsrapporten.

Adgang til vand til afgrøderne og rent drikkevand har været et af projektets nøgleopgaver.

I løbet af de 2,5 år er der gravet og boret flere brønde. Brønde til drikkevand er blevet sikret mod forurening.

Andelen af familier, der skulle gå mere end en kilometer efter drikkevand faldt til blot to procent. Mens 93 procent af familierne i dag har under 500 meter til en brønd med rent drikkevand.

Konservering og lager

For at fødevarerne fra regntiden kan gemmes til tørtiden, hvor dyrkning er vanskelig, har der været brug for at forbedre opbevaringen af afgrøderne.

Da projektet startede var der 21 procent - altså 126 af de 600 familier - der have 'passende opbevaring' til fødevarer. Ved afslutningen var den andel steget til 60 procent - altså 360 af familierne.

Mængden af ødelagte fødevarer er styrtdykket i perioden. Rapporten oplyser, at tidligere gik over halvdelen af høsten tabt for en tredjedel af bønderne. Med de forbedre opbevaringsforhold var det kun to procent, som mistede halvdelen eller mere af de høstede afgrøder.

Med rådgivning og hjælp fra projektlederen og ved både en øget individuel og kollektiv indsats kunne de 600 bønder lægge mere end 1000 hektar ekstra jord under plov i løbet af de to år.

Det dyrkede areal steg fra 2912 til 4054 hektar.

Og variationen af afgrøder øgedes.

Traditionelt var afgrøderne ris og sort majs til at leve af og cashew-nødder til salg.

Nu dyrkes der mere bønner, maniok og jordnødder samt en lang række grøntsager.

Trækdyr og grise

For at dyrke større arealer har det været nyttigt at øge brugen af trækdyr, og flere bønder har i dag muldyr eller æsler. Antallet af æsler er steget fra 7 til 27 noteres det i rapporten.

Antallet af andre dyr er steget langt mere. Køer, geder, får, grise og høns.

Under møderne i Farmers Club har der været oplæg og diskussioner om mulighederne for at fodre flere husdyr med blandt andet affaldet fra markafgrøderne.

Antallet af malkekøer er øget  55 til 157, geder fra 68 til 200, får fra 64 til 96 og grise fra 38 til 137.

Hønseholdet er øget fra 581 til 1047.

Det betyder, at ernæringen med proteiner fra mælk, ost, kød, æg og kylling er langt bedre, og at der også bliver tjent penge på salg af kød og æg.

Bedre ernæring betyder mindre sygdom.

Flere penge i familien betyder, at flere børn kan komme i skole.

Inden projektet kunne hvert tredje barn ikke komme i skole på grund af pengemangel. Nu kommer næsten alle børn i skole, og medlemmerne af Farmers Club har bygget tre skoler med tilsammen syv klasseværelser i perioden.