Regeringens forslag om at oprette en fleksuddannelse for de aller svageste unge møder hård kritik fra flere sider.

Man løser ikke individuelle problemer med standartiserede hyldevare.
Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet

Oprettelsen af fleksuddannelsen indgår i regeringens forslag til en erhvervsskolereform. Ambitionen er, at den to-årige fleksuddannelse årligt skal optage 2-3000 unge, der har så svage faglige forudsætninger, at de ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.

Efter at have gennemført uddannelsen vil de unge have fået kompetencer til at varetage et konkret stykke ufaglært arbejde, som eksempelvis at sortere affald på en genbrugsplads.

Underviserne på landets erhvervsskoler, produktionsskoler, ungdomsskoler og daghøjskoler kalder forslaget om fleksuddannelsen uimponerende. Alle elementer, som fleksuddannelsen skal indeholde, findes nemlig allerede - blandt andet i erhvervsgrunduddannelsen (egu), lyder kritikken fra undervisernes fagforening.

- Det er penge ud af vinduet at oprette noget, vi allerede har. Man skulle hellere udbygge egu'en, blandt andet ved at sikre de nødvendige praktikpladser og lave supplerende praktikpladscentre på produktionsskolerne, siger formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan.

Ufleksibel fleksuddannelse

Også Helga Kolby Kristiansen, formand for Folkehøjskolernes Forening, har svært ved at få øje på det nye i fleksuddannelsen.

- Den er ikke fleksibel, og gennemfører de unge den, kvalificeres de blot til ufaglært arbejde, lyder det fra Helga Kolby Kristiansen.

Hun peger på, at det eneste, der ifølge regeringen adskiller fleksuddannelsen fra andre tilbud er "at være et målrettet tilbud til de unge, der har brug for at udvikle sig i et stærkt klasse- og holdfællesskab".

Her kan højskolerne spille en rolle:

- En ny rapport viser, at effekten af et højskoleophold er meget stor for netop den målgruppe, som Fleksuddannelsen retter sig mod, siger Helga Kolby Kristiansen og medgiver, at regeringen mener, at højskolerne skal kunne spille en rolle.

- Der er dog intet i selve forslaget, der levner plads til, at højskolerne i praksis kan levere det, de er bedst til: nemlig at motivere de unge til uddannelse og opbygge selvtillid i et fællesskab og en faglig ramme, siger hun.

Efterlades på perronen

Regeringen må på den igen, mener Uddannelsesforbundets formand

- De må komme op med en reel ny uddannelsesvej til de unge, som har fået så massive skub i livet, at de har svært ved at finde fodfæste. De skal have en målrettet, individuelt tilpasset og fleksibel indsats. Det var det, regeringen lovede, for man løser ikke individuelle problemer med standardiserede hyldevare. Med det udspil til en assistentuddannelse, vi ser her, efterlader vi endnu en gang disse unge på perronen. Det er bare ikke godt nok, siger Hanne Pontoppidan.