Lad os slå én ting fast: Regeringens forslag til en reform af erhvervsskolerne er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Danmark bliver et fattigt land i fremtiden, hvis ikke vi hurtigst muligt sørger for at styrke de erhvervsuddannelser, der i alt for mange år har været negligeret og set ned på.

Regeringens øgede fokus på erhvervsskolerne falder derfor på et usædvanligt tørt sted efter ti års borgerligt styre, hvor man fik indtryk af, at vi alle i fremtiden ville arbejde med nanoteknologi eller sidde bag et skrivebord.

Som det heldigvis er gået op for de fleste, er vejen ud af krisen dog ikke kun brolagt med avanceret teknologi eller akademiske overbygninger. Kun ved at kombinere teori og praksis kan Danmark igen indtage en podieplacering som én af verdens mest innovative og konkurrencedygtige nationer.

Målsætningen signalerer et opgør med de seneste årtiers tendens til at anskue erhvervsskolerne som et sted, man ender af nød.

Derfor er særligt regeringens målsætning om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse i 2025 også et vigtigt signal om, at vi ikke bare ønsker flere dygtige elever på erhvervsskolerne.

Målsætningen signalerer samtidig et opgør med de seneste årtiers tendens til at anskue erhvervsskolerne som et sted, man ender af nød. Nu bliver uddannelserne ligestillet, og det er glædeligt.

Det er også særdeles positivt, at regeringen vil oprette en ny fleksibel uddannelse til den gruppe af unge, der ikke har ressourcerne til at gennemføre et af de nuværende tilbud i uddannelsessystemet. Men der er plads til at være endnu mere ambitiøse, især når karakterkravene vil gøre det endnu sværere for disse unge at komme på gymnasium eller erhvervsskole.

Regeringen lægger op til, at den nye fleksuddannelse årligt skal optage mellem 2250 og 3000 elever, men ifølge Danmarks Statistik er næsten 94.000 unge mellem 15 og 25 år hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. Samtidig har 18 procent af de unge mellem 25 og 29 år ingen uddannelse over folkeskoleniveau.

Tallene vidner om et voldsomt behov for at give unge mennesker alternative veje i uddannelsessystemet, og derfor bør regeringen allerede nu overveje, om kapaciteten på den nye fleksuddannelse kan øges.

Selvom reformforslaget er et skridt i den rigtige retning, er der stadig én udfordring, vi ikke må glemme: Af-akademiseringen af det øvrige uddannelsessystem. Vi står stadig med en folkeskole, hvor de boglige kompetencer er i fokus, mens de praktiske færdigheder halter bagefter.

Diskussionen om uddannelserne er ikke et enten-eller, men et både-og. Vi ved, at faguddannede bidrager med innovationskraft og godt håndværk ude i virksomhederne, hvorfor de er uundværlige i fremtiden - også hos de videnstunge virksomheder!

Skal vi derfor nå helt i mål, skal hele uddannelsessystemet og samfundet være klar til at satse på de (nu knapt så) forsømte erhvervsskoler.