Biomasse er sjældent CO2-neutral energi, men er alligevel en vigtig del af løsningen på klimaproblemet. Det forudsætter at de bedste typer bioenergi fremmes. Desværre vil den nye forsyningssikkerhedsafgift næppe hjælpe med til dette, men der er alligevel positive aspekter.

Planter i skove og landbrug optager luftens CO2 og lagrer dette i biomasse. Hvis skovene får lov at stå i mange år, vil der blive lagret en større og større mængde kulstof i vedmassen. Tilsvarende vil der, når halmen tilbageføres markerne, blive lagret kulstof i jorden. Faktisk bliver der på verdensplan lagret en stadig stigende mængde CO2 i skovene, især på den nordlige halvkugle. Hvis vi ikke havde denne binding i skovene, ville CO2-indholdet i atmosfæren vokse endnu hurtigere, end den allerede gør.

Der er behov for at regulere på kraftværkernes brug af biomasse, så det kun er bæredygtigt produceret biomasse, der anvendes.

Når vi bruger biomasse til energiproduktion eller opvarmning, slippes den opsamlede CO2 tilbage til atmosfæren. Det er naturligvis den samme mængde, som planterne har optaget, men alligevel bliver det en større belastning for klimaet, fordi kulstoffet ikke længere er lagret i jord eller skov. Det er den væsentligste årsag til at biomasse ikke er CO2-neutral energi.

Ikke CO2-neutral

Aldersstrukturen i skovene og afgrødesammensætningen i landbruget spiller en stor rolle for, hvor store CO2-udledninger der kommer fra afbrænding af træ fra skove eller halm og pileflis fra landbruget. Det spiller også en meget stor rolle, hvordan biomassen udnyttes. Hvis halm brændes af på varmeværker, vil alt kulstof slippe ud som CO2. Hvis halmen i stedet udnyttes i et biogasanlæg, hvor det langsomt nedbrydelige kulstof tilbageføres til jorden, vil der stort set ikke være nogen klimabelastning. Det er altså kompliceret, og det er dermed svært at finde simple måder at regulere anvendelsen af biomasse på.

Regeringen har som følge af Energiforliget foreslået en forsyningssikkerhedsafgift på biomasse til rumopvarmning. Afgiften vil ramme al biomasse, uanset hvordan dette er produceret, og dermed uanset hvor CO2 belastende biomassen er. Dette kan umiddelbart virke uklogt, men afspejler jo den situation, at meget af den biomasse, der handles internationalt, blandt andet i form af træpiller, næppe kan kaldes CO2-neutral.

Forsyningssikkerhedsafgiften giver derfor næppe heller tilskyndelser for hverken landbrug eller skovbrug til at fremme produktion af mere bæredygtig biomasse. Det har de faktisk store muligheder for at gøre, også uden at det går ud over den øvrige produktion af fødevarer og træ. Men de har brug for nogle tilskyndelser til at gøre det. Her kunne en certificeringsordning på bæredygtigt produceret biomasse måske hjælpe, men det vil kræve at det så også afspejles i afgiften.

Bipenergi i Transport

I Danmark går en meget stor del af energiforbruget til rumopvarmning. Der er store muligheder for at reducere behovet for rumopvarmning gennem bedre isolering af bygningerne. Med de hidtidige lave priser på biomasse har det i mange tilfælde dårligt kunne betale sig at lave investeringerne.

Der nok ingen tvivl om, at mange husejere med stigende priser på rumopvarmning vil få isoleret boligerne bedre, og det har samfundet brug for. Biomassen er der nemlig rigeligt brug for til at sikre en omstilling til vedvarende energi i transporten og til at sikre en stabil elforsyning.

Den nye forsyningssikkerhedsafgift kan ikke stå alene. Der er også behov for at regulere på kraftværkernes brug af biomasse, så det kun er bæredygtigt produceret biomasse, der anvendes. Desuden er der stærkt brug for at få sat gang i mere holdbare løsninger på bioenergi i transporten.