Den danske fagbevægelse er efterhånden ved at være lidt grå i toppen. Og de grå nuancer afspejler blot, at vi har nogle dygtige folk på posterne - kompetente folk, der har mange års erfaring.

Men hvad hjælper det med mange års erfaring, hvis man ikke deler ud af den, før det er for sent?

Vi vil være med til at sikre, at vi fremover har kompetente tillidsfolk, som kan vedligeholde og forhandle vores overenskomster.

Vi har alle et fælles ansvar for, at erfaringerne bliver ført videre til den næste generation. For hvis ikke vi sørger for, at de unge i dag er kompetente nok til at overtage de faglige poster om 10-15 år, så ender vi med at have en svag fagbevægelse - eller i værste fald slet ingen!

Nej tak til tyske tilstande

Vi kan se, hvilke konsekvenser det har i de lande i Europa, som ikke har en stærk fagbevægelse. Vi skal ikke længere væk end til Tyskland, før der sidder en faglært social- og sundhedsassistent og blandt andet doserer medicin - for 40 kroner i timen . Et arbejde som vi herhjemme udfører for minimum 137 kroner i timen. Er det dét velfærdssamfund, vi ønsker at bevæge os hen imod?

Mit svar er klart NEJ! Desværre frygter jeg, at regeringsindgrebet under lærerkonflikten gør, at den frygtelige tyske virkelighed kan blive til en realitet for os i Danmark.

Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at vi er endnu skarpere ved forhandlingsbordet. Vi har set, hvad en stærk fagbevægelse kan opnå af store sejre og resultater, når vi står sammen - og den styrke skal vi også have i fremtiden.

Vi vil - og vi kan

Jeg tror ikke, jeg er helt forkert på den, hvis jeg siger, at fagbevægelsens unge er klar til at blive skolet. Vi skal skoles, så vi kan bære vores værdier videre. Vi vil være med til at sikre et fortsat stærkt fagligt fællesskab. Sikre at vi fremover har kompetente tillidsfolk, som kan vedligeholde og forhandle vores overenskomster.

Med andre ord - vi unge vil være med til at føre kampen videre. En kamp, som vores bedsteforældres generation har været med til at starte. En kamp som bestemt ikke er færdig, for vi har stadig mange ting at kæmpe for.

Det er en evig kamp for at opretholde vores fantastiske rettigheder på arbejdsmarkedet - og de rettigheder skal der også være kompetencer til at kæmpe i fremtiden.