Der er en tæt sammenhæng mellem de krav, Enhedslisten har fokuseret på i finanslovsforhandlingerne, og de krav, vi fokuserer på i den kommunale valgkamp. Det er ikke udtryk for spin eller en særligt snedig taktisk, som flere kommentatorer har antydet, men udtryk for hvilke områder, vi mener, står centralt politisk lige nu.

Efter to år med en socialdemokratisk ledet regering kan vi konstatere, at der er sket forringelser i stedet for forbedringer i den kommunale velfærd. Færre ansatte og dårligere vilkår for ældre, for mennesker med handicap, på skolerne og på dagsinstitutionerne er hverdagen i langt de fleste kommuner.

På en række områder har vi stillet krav til finansloven, der kan give kommunerne mulighed for at forbedre velfærden. 

Forklaringen er både de snævre økonomiske rammer, som Folketing og regering har pålagt kommunerne, og at mange kommuner inspireret af Kommunernes Landsforening ivrigt er gået i gang med at skære ned. Derfor er det naturligt og nødvendigt, at kampen rejses både i forhold til de enkelte kommuner og i forhold til regeringen.

I Aalborg stillede vi således krav om, at der skulle afsættes 25 millioner mere til de ældre og mennesker med handicap ved budgetforhandlingerne. Det blev afvist af både Socialdemokraterne og SF samt naturligvis de borgerlige partier. Efterfølgende har vi påvist, at Enhedslistens finanslovskrav ville give Aalborg Kommune mulighed for at ansætte over 100 ekstra i ældreplejen.

Også på en række andre områder har vi stillet krav til finansloven, der kan give kommunerne mulighed for at forbedre velfærden til gavn for borgerne og beskæftigelsen.

I årevis har vi i fagbevægelsen og over for byråd, regionsråd og regeringen stillet krav om en aktiv indsats over for social dumping – blandt andet med anvendelse af kædeansvar.

Nu ser det ud til, at der kommer et gennembrud i denne kamp i mange kommuner og regioner, men regeringen afviser stadig at gøre kædeansvar obligatorisk og svigter altså i kampen mod social dumping. Her skal den positive udvikling i kommuner og regioner udnyttes til at lægge massivt pres på regeringen.

Et pres, der kan tvinge regeringen til at indgå en aftale med Enhedslisten med markante løft af velfærden og en effektiv indsats mod social dumping.