Atomaftalen, som Iran indgik med stormagterne søndag, har skabt raseri og frustration i Israel og Saudi-Arabien.

Iran-aftalen er ikke det papir værd, den er skrevet på.
Stephen Lendman.

Aftalen sætter Irans atomprogram på standby til gengæld for lettede sanktioner mod landet - i et halvt år.

- Verdens farligste regime har taget et væsentligt skridt for at opnå de farligste våben i verden, siger den israelske premierminister Benjamin Netanyahu ifølge det israelske dagblad Haaretz.

Israel selv besidder ifølge den israelske fredsbevægelse Peace Now mellem 75-400 atomare sprænghoveder.

Værdiløs

Netanyahu insisterer på, at Israel ikke er bundet af aftalen mellem Iran og P5+1-gruppen, som består af USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Tyskland.

- Ligesom med aftalen med Nordkorea i 2005 har denne aftale gjort verden til et langt mere farligt sted at være, siger Netanyahu.

USA indgik i 1994 en aftale med Nordkoreas om landets atomprogram med forventning om et hurtig kollaps af styret. USA sprang imidlertid hurtigt fra aftalen. Den amerikanske radiovært og forfatter Stephen Lendman er da også pessimist, hvad Iranaftalen angår.

"Den er ikke det papir værd, den er skrevet på", skriver han på den canadiske netportal Global Research.

Iran er foreløbigt tilfreds med aftalen, men fastholder, at landet ikke vil producerer atomvåben, men oparbejder uran til atomkraft, altså fredelige formål.

Irans præsident Hassan Rouhani mener, at aftalen anerkender Irans "atomare rettigheder", selvom det præcise sprogbrug ikke er anvendt i selve aftalen.

- Uanset hvilke fortolkninger man vælger, er det givet, at Irans ret til at berige uran blev anerkendt, sagde Rouhani ifølge BBC.

Saudi-israelsk

Tidligere i denne måned skrev den britiske vis Sunday Times, at Saudi-Arabien har besluttet at tillade Israel at bruge sit luftrum. Saudierne skal have lovet Israel, at bidrage med droner, optankningsfly og helikoptere til et eventuelt israelsk angreb på Iran.

Ifølge avisen arbejder den israelske efterretningstjeneste Mossad tæt sammen med saudiske kolleger.

- Når atomaftalen i Geneve er underskrevet, vil den militære løsning være tilbage på bordet. Saudierne er rasende og er villige til at give Israel al den hjælp, det har brug for, siger en anonym britisk efterretningskilde til avisen.

Fra Iran lyder der advarsler.

- Det er højst usandsynligt, at saudierne og israelerne tør angribe Iran, fordi de til sidst vil ende som tabere, siger Seyed Mohammad Marandi, professor ved Teheran Universitet, til tv-stationen Russia Today.

Aftalen

Atomaftalen forpligter Iran til kun at berige uran med maksimalt fem procent, som er for lidt til at producere atomvåben. Desuden har Iran tilladt daglige inspektioner af eksperter fra FN's internationale atomenergiagentur IAEA.

Til gengæld lempes sanktionerne mod Iran på guld og ædelstene, reservedele til biler og visse petrokemiske produkter.

Sanktionerne på blandt andet Irans banker er intakte. Dog får Iran adgang til 24 milliarder kroner af egne indefrosne indtægter fra oliesalg. Europæiske banker ligger dog stadig inde med 70 milliarder indefrosne kroner, som stammer fra Irans olieeksport. En række højtstående personer i det iranske statsapparat kan desuden fortsat ikke rejse udenlands, og USA fastholder sit forbud mod, at amerikanske selskaber handler med Iran.

USA-pres

Presset på præsident Barack Obama er efter Iran-aftalen øget mærkbart, især på hjemmefronten. Her håber både hardline-republikanere og proisraelske lobbyister, at aftalen hurtigt ryger i vasken. Og USA's mest magtfulde Israel-lobby, AIPAC, opfordrer til nye sanktioner mod Iran.

"Det er der behov for, så Iran bliver mødt med umiddelbare konsekvenser, når det svigter sine forpligtelser eller nægter at forhandle en endelig acceptabel aftale," skriver AIPAC.

USA's udenrigsminister John Kerry har hørt ekkoet fra Israel og republikanerne og lover fortsat pres.

- Vi ved alle, at hvis aftalen falder fra hinanden, vil Iran hurtigt stå overfor endnu skrappere sanktioner, sagde Kerry til Senatet i Washington, der skal stemme om atomaftalen.

Det konservative amerikanske dagblad Wall Street Journal maner til opgør med Iran og opfordrede forleden på lederplads til omgående at indføre yderligere sanktioner. 

Søndag aften sagde en anonym udenrigsrådgiver i Det Hvide Hus til samme avis, at USA ikke anerkender Irans ret til at berige uran. Netop dette er Irans krav. 

USA-kontrol

Direktøren for det russiske Center for Energi-og Sikkerhedspolitik, Anton Khlopkov, mener i virkeligheden ikke, at problemet for USA er et iransk atomprogram.

- Husk på, at USA og Iran ikke har haft diplomatiske forbindelser i over 30 år, siger han til det brasilianske dagblad Vermelho.

Det samme pointerer den tyske politolog ved universitetet i Köln, Siebo Janssen.

- Efter 11. september 2001 inkluderede præsident George W. Bush Iran i "Ondskabens Akse". For Israel er Iran den perfekte ramme for at aflede opmærksomheden fra de virkelig vigtige og centrale spørgsmål i regionen, nemlig den israelsk-palæstinensiske konflikt, siger han.